Topfoto af læsning
Litnet   Litnyt

Marts 2018

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Kalenderen: Det sker i marts

Et kig ind i april

Nye udgivelser

Tid til at forny dit medlemskab af Litnet


 

Litteraturmaskinen i marts - Maren Uthaug

Maren UthaugUDSOLGT

Bloggeren, stribetegneren og forfatteren Maren Uthaug har med sine udtryksfulde og humoristiske striber indprentet sig i danskernes hukommelse. Striberne blev afsættet for to udgivelser i tegneserieformat, men det var med romanen ’Og sådan blev det’, at hun for alvor indtog forfattertitlen. Mød det mangesidede talent, når hun samtaler med Signe Ryge.

Aftenens menu vil være inspireret af forfatterens seneste roman ’Hvor der er fugle’.

LITTERATURMASKINEN er navnet på Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, Litnet og Bog & idé i Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet ved god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens store sal og møder forfatterne. Læs mere.

Tirsdag 13. marts kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. i samarbejde mellem, Odense Bibliotek, Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.

 


 

Kalender - det sker i marts

 

Iben Mondrup fortæller om sit forfatterskab

Iben Mondrup Iben Mondrup fortæller om sit forfatterskab og særligt de to seneste romaner.
I ’Godhavn’ tog Mondrup læserne med til en lille by på Grønlands vestkyst. Ud fra et barneperspektiv fortalte hun om en dansk udflytterfamilies hverdag i starten af 1980’erne. En hverdag, som Mondrup har intimt kendskab til gennem sin egen opvækst i Grønland. I ’Karensminde’, som er en selvstændig fortsættelse, følger vi nu familien, efter at den er flyttet til Danmark.
Pris: 80,- kr. Læs mere og køb billet

Torsdag 1. marts kl. 19
Sted: Bogense Bibliotek og Borgerservice
Arr. i et samarbejde mellem FO Nordfyn og Bibliotek & Borgerservice Nordfyn.

 


 

Gang i fortællingen - fortællegrupper for voksne

Jens Peter Madsen Kender du glæden ved at høre eller selv fortælle en god historie? Den gode fortælling kommer med øvelsen, og her hjælper historiefortælleren Jens Peter Madsen med at forløse den. Han introducerer metoderne og teknikken, hvorefter man i mindre grupper fortæller på kryds og tværs efter nogle enkle retningslinjer. Pris 250 kr.
Læs mere og tilmeld

7 tirsdage, første gang 6. marts kl. 9.15-11
Sted: FOF, Vindegade 74, Odense C.

 


 

Forfatterforedrag med Maren Uthaug

Maren UthaugI foråret 2017 udkom romanen 'Hvor der er fugle'. Den handler om hemmeligheder, kærlighed, incest og ensomhed og løber i tre fortællespor, samtidig med at bogen har relationer til Maren Uthaugs egen barndom. Romanen er indstillet til DR Romanprisen 2018.

Maren Uthaug lægger vejen forbi KulturØen for at fortælle om bogen. Entré 80 kr. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 6. marts kl. 19:30–21:30
Sted: Biblioteket på KulturØen, Middelfart.

 


 

Foredrag om A. S. Byatt

A. S. Byatt Kom og hør lektor Søren Franks nedslag i Antonia Byatts forfatterskab, inden hun kommer til Odense i oktober for at få overrakt den internationale H. C. Andersen Litteraturpris.

Byatt har blandt andet skrevet romanerne 'Besættelse' og 'Børnenes bog', der begge tager deres afsæt i Victoriatidens England.
Pris: 50 kr./40 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn (husk at medbringe medlemskort) Læs mere og tilmeld.

Onsdag 7. marts kl. 17-18.30 
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense C.

 


 

Mød forfatter Helena Thau

Helena Thau AdrienStudieStuen er stolte af at få besøg af Helena Thau, der præsenterer sin nye debutroman 'Adrien' fra Forlaget Gladiator. Helena læser op fra bogen, og efter en samtale om bogen med StudieStuens Kevin Burke er der åbent for spørgsmål, og selvfølgelig også mulighed for at købe bogen.

'Adrien' er en rejse gennem Europa. Vi møder Elena, efter at hun har rejst rundt på Kreta og det sydlige Grækenland med sin gøglerven, Patrick. Elena har et nysgerrigt, næsten naivt blik på verden. Og det er med dette blik, at vi møder den sælsomme og smukke Adrien. De rejser sammen fra Gythio op gennem Grækenland, og det er på denne rejse, hun lærer livet på vejene at kende. Læs mere.

Onsdag 7. marts kl. 19-21
Sted: StudieStuen, Nedergade 12, Odense C.

 


 

Knæk litteraturens koder

Litteraturens koder Hver litterær genre har sine særlige kendetegn, som vi vil dykke ned i. Hvordan læses en novelle? Et eventyr? Et digt? En roman?
Litteraturen bruger kodesprog: symboler, metaforer og mange andre fortælletekniske greb. For at forstå litteraturens skjulte lag skal den fortolkes, og dens strukturer afdækkes. Som eksempler læses og diskuteres en række af de allerbedste tekster i dansk litteratur inden for forskellige genrer. Det vil være en fordel (men ikke en betingelse), at deltagerne har læst de relevante tekster til hver gang. Pris 650 kr, stud. 325 kr. Læs mere og tilmeld.

6 onsdage, første gang 7. marts kl. 19
Sted: SDU Odense, Lokale 23, Campusvej 55, Odense M.

 


 

Kongen af Bali – en lille mands store drømme

Philip Tafdrup Philip Tafdrups bog 'Kongen af Bali' handler om forfatterens bedstefar, der var sømand i 1930’erne. Delvist byggende på selvbiografisk stof foretager Philip Tafdrup en baglæns opdagelsesrejse gennem sin bedstefars liv af bristede drømme og illusioner. Bogen blander dokumentar og fiktion i en samtale mellem tre generationer, der ikke forstår hinanden. Et kærligt, humoristisk portræt af en virkelig sur gammel mand. Forfatteren læser op og fortæller om 'Kongen af Bali'.

Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding er ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15 og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere.

Torsdag 8. marts kl. 10-12
Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112B, Odense SV.
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek. Støttet af Statens Kunstfond.

 


 

Livslange liv med værdifuld litteratur

Peter Simonsen”Litteratur er en unik kilde til viden om det at være menneske i forhold til andre mennesker”, siger professor og forskningsleder ved Institut for Kulturvidenskab på SDU og forfatter til bogen ’Livslange liv’, Peter Simonsen. Han vil give eksempler på ny skønlitteratur, der konfronterer og behandler vigtige emner i samfundsdebatten. Entré: Medlemskab af OH eller 50 kr. Læs mere.

Torsdag 8. marts kl. 19
Sted: Valgmenighedskirken, Dronningengade 1, Odense C
Arr. af Odense Højskoleforenings læsekredsledere. 

 


 

Mød spændingsforfatter Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen Vil du gerne vide, hvor Steffen Jacobsen får sin inspiration til sine spændende page-turnere fra? Eller vil du vide noget om mennesket Steffen Jacobsen? Det og mere kan du få svar på her, hvor bibliotekar Mille Fyllgraf Jensen interviewer den anmelderroste spændingsforfatter.

Send gerne dine egne spørgsmål ind på forhånd til milje@odense.dk eller på sms: 2462 5187.
Pris: 50 kr./40 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn (husk medlemskort). Læs mere og tilmeld.

Torsdag 8. marts kl. 19-21 
Sted: Holluf Pile Bibliotek, Odense SØ.

 


 

Odense Lyrik 18 - Tech & Tekst

Odense Lyrik 189 dages international poesifestival med en perlerække af events under fællestemaet 'Tech & Tekst'. Festivalen varer hele ugen rundt omkring i byen, dog mest på teater 95b.

Poetiske blik på teknologiens indflydelse på os og dens kunstneriske muligheder. Læs mere.

Lørdag 10. til søndag 18. marts kl. 19.30
Sted: Teater95b, Vestergade 95b, Odense C
Arr. af OL18.

 


 

Åben scene i StudieStuen

StudieStuenKom og del dine ord - de rytmiske, de rasende, de rolige og de revolutionære - på OL 18s første aften. Lyd og videotekster er også velkomne.
Bonusgæst Bjørn Themsen.
Aftenens vært er sangskriver/podcaster/mini-filmmaker Jonathan Kjærhus Christensen fra Ordet Fanger og tømmermandscafeen Mellem Linjerne. Fri entré. Læs mere

Lørdag 10. marts kl. 19.30
Sted: StudieStuen, Nedergade 12, Odense C
Arr. af OL18.

 


 

Old school analog-poetisk tur til fods

Odense Lyrik 18Under kyndig vejledning af kunsthistoriker Birgitte Zacho går vi på opdagelse gennem Odenses gader. Vi holder pauser i nogle af byens teknologiske og industrielle kernepunkter, og lytter til poesi i uvante omgivelser.
Glæd dig ikke mindst til Marie Silkeberg, der læser fra ’Atlantis’.
Der afsluttes med skriveværksted, hvor du selv kan afprøve dine evner i både bullshit, tech og digtekunst.
Der serveres forfriskninger eller lidt varmt undervejs. Læs mere

Søndag 11. marts kl. 14.00
Mødested: Thriges Kraftcentral, Buchwaldsgade 33, Odense C
Arr. af Odense Lyrik 18.

 


 

'Som var mit sind lidt græs der blev fortalt'
Marie Silkeberg

Odense Lyrik 18 præsenterer ’Døde poeters klub’, Marie Silkeberg om Inger Christensen.
Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv til Det Kongelige Bibliotek, der rummer alt fra fuldt færdige digte til fragmenter af romanprojekter, udkast og strøtanker.
Med afsæt i dette materiale har Marie Silkeberg skrevet bogen ”Som var mit sind lidt græs der blev fortalt” i 2017, en fortælling, som kaster nyt lys om Inger Christensens verden.
Marie Silkeberg fortæller om arbejdet med at samle og redigere materialet og om sit forhold til Inger Christensen både som oversætter af hendes værker, som redaktør og som udøvende digterkollega.
Pris: gratis. Tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld.

Mandag 12. marts kl. 19
Sted: Caféscenen i Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense C
Arr. af Odense Lyrik 18 i samarbejde med Hovedbiblioteket.

 


 

Nordisk lyrik og performance

Jesse KleemanMød Jessie Kleemann i samtale med Mette Ø Henriksen om værkerne 'QIVITTOQ', 'Min barndom i Grønland' og 'TAALLAT' - om at arbejde med performance og poesi, om køn og postkolonialisme og om danskernes syn på Grønland.

Du får også smagsprøver på Jessie Kleemanns værker undervejs. Fri entré. Læs mere.

Tirsdag 13. marts kl. 19.30
Sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, Odense C
Arr. af OL18 i samarbejde med Nordatlantisk Hus.

 


 

Litteraturmaskinen med Maren Uthaug – UDSOLGT

Maren UthaugBloggeren, stribetegneren og forfatteren Maren Uthaug har med sine udtryksfulde og humoristiske striber indprentet sig i danskernes hukommelse. Striberne blev afsættet for to udgivelser i tegneserieformat, men det var med romanen ’Og sådan blev det’, at hun for alvor indtog forfattertitlen. Mød det mangesidede talent, når hun samtaler med Signe Ryge.

Aftenens menu vil være inspireret af forfatterens seneste roman ’Hvor der er fugle’. Læs mere.

Tirsdag 13. marts kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. i samarbejde mellem, Odense Bibliotek, Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.

 


 

Kaspar Colling Nielsen

Kaspar Colling Nielsen 'Det europæiske forår' er den seneste af Kaspar Colling Nielsens mærkværdige, dystopiske og samfundssatiriske romaner, og den minder ikke om noget du nogensinde har læst før! Romanen er en kontroversiel fortælling om fire menneskers livsbaner og Europas forfatning i begyndelsen af et nyt årtusinde.
Mød forfatteren og hør ham fortælle om en fremtid, der på én gang er skræmmende og snublende nær.
Pris: 50 kr. Læs mere og køb billet.

Tirsdag 13. marts kl. 19.30-21.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Det ensomme hjerte ved Tom Buk-Swienty

Tom Buk-Swienty Tag med på en dramatisk rejse igennem Det Tredje Rige og hør fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der voksede op i mellemkrigsårene. Under 2. Verdenskrig blev han hvirvlet ind i Tysklands vanvittige krig. Bagefter emigrerede han til Danmark og arbejdede som praktiserende læge frem til sin død i 1989. I foredraget hører vi om, hvordan den helt almindelige tysker oplevede nazificeringen af Tyskland og krigen.

Hans Horn var kunstner på højt niveau og under foredraget vil Tom Buk-Swienty vise en række af hans makabre og fængslende illustrationer, der skildrer opvæksten og krigsoplevelserne. Foredraget er baseret på Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte'. Pris 110 kr. + gebyr. Læs mere og køb billet.

Onsdag 14. marts kl. 19-21
Sted: Kulturøen Middelfart
Arr. af FOF.

 


 

Fransk salon

Fransk SalonPauline Jupin læser op og fortæller om sine kunstværker og sin poesi.
Pauline Jupin (FR) - medlem af kunstnerkollektivet Collectif l'Enjeu a des Ailes, bevæger sig inden for kategorierne poesi, installation, performance og dramaturgi og oversætter desuden poesi fra dansk til fransk. Læs mere

Onsdag 14. marts kl. 19.30-21.30
Sted: Teater 95B, Vestergade 95 B, Odense C
Arr. i samarbejde mellem OL18 og Fransk Salon, Dalum bibliotek.

 


 

Odense Lyrik 18Koncert med Niels Skousen & Kristina Holgersen
- Med tekster af Helle Helle

To af dansk musiks mest spændende personligheder, Niels Skousen og Kristina Holgersen, i en fængslende dobbeltkoncert med stillingtagen, eftertænksomhed og humor. Pris 215 kr (+ gebyr).
Læs mere og køb billet.

Torsdag 15. marts kl. 20-22
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, Odense C
Arr. af Spoken Word Festival og Odense Lyrik 18.

 


 

OL18 OL18 PLUGGED IN
Tre dages poesi og performance for fuld power.

Fredag 16.-søndag 18. marts
Sted: Alle 3 dage i Teater 95B, Vestergade 95 B, Odense C
Arr. af Odense Lyrik 18

Åbning af Odense Lyrik 18: Tomas Thøfner
Oplæsning af Shekufe Tadayoni Heiberg, Sophie Handler, Anders Vægter Nielsen, Jarett Kobek (USA/Tyrkiet) og Lone Aburas.
Læs mere.
Fredag 16. marts kl. 19.30-23

Improvisationsworkshop med Caspar Eric
Caspar EricKollektive øvelser i improvisation og fællestekster for dig, der skriver eller optræder med digte. Tilmelding nødvendig.
Vi skal lave kollektive øvelser i improvisation og fællestekster. Vi skal arbejde med begreber som umiddelbarhed, og vi skal genskrive poetisk oven på både virkeligheden og poesien.
Til sidst skaber vi et fælles audiopoetisk værk.

Vi vil desuden optage nogle af øvelserne som lydfil og bruge dem som udgangspunkt for en afsluttende diskussion af strategier og typer af improvisationer.
Læs mere.
Lørdag 17. marts kl. 11-17

OL18 plugged in
Oplæsning af Hanne Højgaard Viemose, Pia Busk, Eino Santanen (Finland), Eileen Myles (USA) & Mette Moestrup (Eileen Myles på Skype/Mette Moestrup live).
Koncert med Jomi Massage.
Læs mere.
Lørdag 17. marts kl. 19.30-23.30

'En kat i en tom lejlighed'
En kat i en tom lejlighedDramatisk/poetisk Reading af Wislava Szymborska ved Bodil Lassen.

Det er måske ikke det første, man tænker på, når man tænker på sin død: at man efterlader en kat i sin lejlighed. Men hos nobelprisvindende Wislava Szymborska, er det en tanke, der får lov til at skinne igennem i hendes poesi.

En lyrisk medley gennem forfatterskabet - øjebliksbilleder gennem den polske forfatters poesi. Der er både humor, politik og eksistentialisme i digtene, og Bodil Lassen slynger om sig med ordene som en neurotisk forfatter, der slår sine fingre mod mellemrumstasten i jagten på den gode linje. Læs mere.

Wislawa Szymborska (1923- 2012) var en polsk digter og oversætter. Modtog i 1996 Nobelprisen i Litteratur. Er oversat til mange forskellige sprog - to af hendes digtsamlinger også til dansk, heriblandt 'En kat i en tom lejlighed'.
Søndag 18. marts kl. 13-13.45

Oplæsning2Oplæsning2
Gerd Laugesen, Nanna Storr-Hansen, Tania Pryputniewicz (USA), Pia Tafdrup, Andreas Pedersen. Læs mere.
Søndag 18. marts kl. 14.00

Afslutning
Viggo-tribute i anledning af at Digteren, Skildpadde-entusiasten og Brandmanden på de to hjul, Viggo Madsen, fylder 75 år. Læs mere.
Søndag 18. marts kl. 16.00

 


 

Bustur til Krimimessen 2018 i Horsens

Krimimesse 2018 Tag med biblioteket til Nordeuropas største festival for krimi og spænding. Mød forfattere, forlag, boghandlere og andre krimi-fans i Horsens Fængsel.
Kom tæt på både danske og udenlandske forfattere og opleve spændende forfatterinterviews og foredrag. Du kan selvfølgelig også gøre en god handel i krimimessens mange boder. Mad og drikke kan købes på messen. Og husk: der er koldt i fængslet, så tag varmt tøj med!
Læs mere
om Krimimessen og se det foreløbige program.

Køb billet allerede nu og vær sikker på en plads i bussen.
Pris: 275 kr. / Nysgerrig Fyn 250 kr. Læs mere om turen og køb billet.
Inkluderet i prisen er transport tur/retur, entré samt en lettere forplejning undervejs.

Køreplan lørdag 17. marts:
Afgang fra Svendborg Bibliotek kl. 8.00
Afgang fra Ringe Bibliotek kl. 8.15
Afgang fra Odense, Dannebrogsgade kl. 9.00
Hjemkomst til Odense ca. kl. 18.30, Ringe ca. kl. 19.15, Svendborg ca. kl. 19.30.
Turen er arrangeret i samarbejde mellem Svendborg Bibliotek, Ringe Bibliotek og Odense Bibliotekerne.

 


 

Poetry Slam

Poetry SlamPSFYN og Teater Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr.
Læs Poetry Slam Rap og køb billet.
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 18. marts kl. 19.30 (Åbent fra kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Story Slam

Story SlamKom og vær med til en aften med historier fra det virkelige liv. Fortalt af mennesker med noget på hjerte. Unge, gamle og dem midt i mellem. Og måske også af dig?
Deltagerne har fem minutter til at give historien vinger. Publikum vælger vinderen. Bagefter er der åben scene. 

Temaet denne aften er: Kald det bare fornuft.
Temaet må fortolkes lige så kreativt som du vil. Det kan fx. være fornuftigt at købe et par støvler til 3500 kroner, selv om man er på SU, eller at gå meget op i, hvordan andre skovler sne...

Har du lyst til at deltage med din egen historie, så send en besked til info@storyslam.dk

Aftens vært: Maria Junghans. Pris 50 kr. Læs mere og køb billet.

Mandag 19. marts kl. 19.30 (dørene åbner 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade, Odense C.

 


 

DOX:DIREKTE - Dreaming Murakami

Dreaming Murakami Deltag i Danmarks store dokumentarfestival CPH:DOX direkte fra Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, når vi byder indenfor til tre landsdækkende simultanvisninger af premiereaktuelle dokumentarfilm og live-transmitterede samtaler med filmskabere, forfattere og eksperter. Denne aften er temaet: Om litteraturens væsen.

Efter filmen stiller vi om til Den Sorte Diamant i København, hvor filmens hovedperson Mette Holm og instruktør Nitesh Anjaan stiller op til en samtale med Politikens Murakami-kyndige film- og litteraturanmelder Kim Skotte. Samtalen transmitteres direkte fra Det Kongelige Bibliotek.
Pris 40 kr. inkl. en kop kaffe. Læs mere og køb billet.

Mandag 19. marts kl. 19
Sted: Hovedbiblioteket, Odense C.

 


 

Verdens Poesidag 2018: Kill Your Darlings - Krimidigte

Verdens Poesidag 'Fynske Forfattere' fejrer sammen med Odense Hovedbibliotek Verdens Poesidag 2018 i Borgernes Hus.
Det sker med digtoplæsning, poetisk bogfernisering og hyggeligt samvær. Emnet for Verdens Poesidag 2018 er krimidigte.

De fynske forfattere er gået sammen og har bidraget med poetisk materiale til en antologi med titlen: 'Kill Your Darlings – krimidigte'.

Ved arrangementet præsenteres antologien, og den kan købes ved samme lejlighed. Alle er velkomne og det er gratis at deltage i arrangementet. Kom bare – hvis du tør!
I 1999 indstiftede UNESCO Wold Poetry Day – Verdens Poesidag. Datoen er altid den 21. marts. Læs mere.

Onsdag 21. marts klokken 19
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus.

 


 

Kalender - et kig ind i april

 

Serie 2 verdenslitteraturens monster- og mesterværker

Monster- og mesterværker I foråret 2018 sætter litteraturfolk fokus på 4 af verdenslitteraturens store værker fra perioden 1950-75, nemlig John Fowles 'Den franske løjtnants kvinde', Günter Grass 'Bliktrommen', Jean-Marie Gustave Le Clézios 'Ørken' og Primo Levis 'Hvis dette er et menneske'.
Værkerne forudsættes IKKE (nødvendigvis) læst.

Pris for alle 4 gange 450 kr, stud. 225 kr. Enkeltforedrag: 150 kr. Læs mere og tilmeld.

4 tirsdage, første gang tirsdag 3. april kl. 19-20.45
Sted: Dalum Kirkes anneks, Dalumvej 112 B, Odense SV
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Foredrag med Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung I romanen 'En anden gren' skriver Jesper Wung Sung for første gang om sin kinesiske oldefar, der kom til Danmark, hvor den danske bagerjomfru Ingeborg møder Sam Wung-Sung. De forelsker sig og vækker skandale, men bliver sammen hele livet. En storslået kærlighedshistorie sat i scene i København i det gryende 20. århundrede. En fortælling om at brænde sine broer og følge et andet menneske, en anden vej.

Jesper fortæller bl. a. om research og om den eneste roman, han altid har vidst, at han skulle skrive, og om hvorfor det tog 20 år.
For denne slægtsroman har Jesper Wung-Sung i år modtaget De Gyldne Laurbær. Læs mere og tilmeld.

Onsdag 4. april kl. 20-22
Caféen åbner kl. 19.00, og der bydes på en suveræn kagebuffet mm.
Sted: Agedrup sognegård, Agedrup
Arr. af Fyns kvindelige Litteratursalon.

 


 

Det Store Bogshow

Det Store Bogshow Odense Bibliotekerne inviterer til årets store begivenhed for bogelskere, når vi gentager succesen fra sidste års litterære gallashow på Magasinet i Odense.

Showet sætter fokus på VILDSKAB i litteraturen: Kim Leine, Mikael Josephsen, Kaspar Colling Nielsen, Mads Peder Nordbo, Yrsa Sigurdardottir, sanger Rasmus Lyberth og poetry slammer Emil Nygård. Alle har de noget på spil.

Programmet bindes bl.a. sammen af journalist Signe Ryge, litteraturkonsulent Michael Linde Larsen og bibliotekar Camilla Faieq Jensen.
Vi afslutter arrangementet med efterfest på Amy's Bar & Winehouse.

Billetpris: 120 kr./100 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Prisen er inkl. en VILD velkomstdrink. Læs mere og køb billet.

Torsdag 5. april kl. 18.30 (Dørene åbner kl. 18.00)
Sted: Magasinet, Farvergården 19, Odense C
Arr. af Odensebibliotekerne i samarbejde med Ugeavisen Odense, TV2-Fyn, Bog & Idé Kongensgade og Nordatlantisk Hus.

 


 

Foredrag med forfatter Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-Sung Forfatter Jesper Wung Sung og gymnasielærer Nicolai Rekve Eriksen mødes i en samtale om Wung Sungs forfatterskab og hans nye bog 'En anden gren'. Jesper Wung Sung vil desuden læse passager højt fra bogen, og både undervejs og bagefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren.
Alle er velkomne! Læs mere.
Entre: 50 kr., gratis for elever og ansatte samt medlemmer af Forældreforeningen.

Torsdag 5. april kl. 19
Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ
Arr. af Mulernes Legatskoles Forældreforening.

 


 

Forfatterforedrag - Yrsa Sigurdardottir (IS)

Yrsa Sigurdardottir Yrsa Sigurdardottir er blevet inviteret til Odense for at deltage i Det store Bogshow.
Nordatlantisk Hus har derfor inviteret Yrsa til at holde et foredrag dagen efter, hvor hun vil drøfte sit syn på Island, dengang, nu og i fremtiden.

Yrsa Sigurdardottir er en international storsælgende krimidronning fra Island, og hendes roman, 'DNA', vandt Palle Rosenkrantz prisen som bedste krimiroman i dansk udgave i 2016. Hendes romaner har to gange vundet priser for den bedste krimiroman i Island og to gange valgt som årets bedste krimiroman af Sunday Times. Filmen 'I REMEMBER YOU', der fik premiere i maj 2017, er baseret på Yrsas roman, og hendes serie om Thora er i øjeblikket under produktion til fjernsyn. Foredraget foregår på engelsk. Entré: 85 kr.

Fredag 6. april kl. 19
Sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, Odense C.

 


 

Dalum-drengen, der emigrerede til Amerika

Gorm Stefan Götszche, forfatter og Dyrupborger, fortæller om sin bog 'John Anderson', om Dalum-drengen, der i 1800-tallet emigrerede til Amerika. Læs mere.

Fredag 6. april kl. 14-16
Dyrup Kirke, Tranehøjen 1, Dyrup, Odense SV.

 


 

Væbnet med ord og vinger

Michael Strunge Michael Strunge ville være fyldt 60 år den 19. juni 2018.
I januar havde filmen "Væbnet med ord og vinger", der handler om Michael Strunge, premiere, og 9. april vises den i Panorama Biografen på KulturØen.

Denne aften vil Anne-Marie Mai byde velkommen og introducere filmen og dens hovedperson. Anne-Marie Mai var i sin tid venner med Michael Strunge. I dag er hun professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet, så det er både i sin egenskab af personlig ven og fagperson, at Anne-Marie er selvskreven til at få ordet, inden filmen vises. Entré: 85 kr. Læs mere.

Mandag 9. april kl. 19
Middelfart Bibliotek - KulturØen, Havnegade 6, Middelfart
Arrangeret i samarbejde med Panorama Middelfart.

 


 

Poetry Slam

Poetry SlamPSFYN og Teater Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr.
Læs Poetry Slam Rap og køb billet.
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 15. april kl. 19.30 (Åbent fra kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Nye udgivelser

'Nattens indfaldsveje' af Bjarne Skov

'Nattens indfaldsveje' er skrevet på et bagtæppe af langvarig sygdom og de tanker, der kan opstå, når man ryger af det vante spor.
Det er digte om at søge fodfæste i en rodløs tid. Om kærligheden, om at miste det nu, der var. Om at falde i en kløft – og udsigten derfra.

Uddrag af bogen:
"No regrets slår den
hårdkogte sportsmand fast
fra sin plads i boghandlerens vindue
Fortrydelsen er svær at sælge
Som nostalgi, strækmærker
eller sans for uforanderlighed
Jeg køber den ikke,
har læsestof nok
Mine ulæste bøger
udkommer hver dag

Bjarne Skov debuterer med denne digtsamling. Han er cand.mag. i engelsk og historie og bor i Odense.
Bogen er på 56 sider, udkom 9. februar på forlaget Mellemgaard og koster 150 kr. hos boghandleren.

 


 

Forny dit medlemskab af Litnet

Nu kan du blive medlem af Litnet for 2018 eller forny dit medlemskab for hele kalenderåret.

Hvis du var medlem sidste år, er det nok at insætte 200 kr. på Litnets konto nr. 2063-0124330645.
Hvis du ikke har været medlem før, melder du dig ind på Litnets hjemmeside under menuen 'Indmeldelse' nederst på siden og indbetaler 200 kr. på kontoen.

Så ses vi til Litnets arrangementer.

 


Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her:
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: