Topfoto af læsning
Litnet   Litnyt

Februar 2018

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Litteraturmaskinen

Kalenderen: Det sker i februar

Et kig ind i marts

Glæd dig til...

Tid til at forny dit medlemskab af Litnet


 

Generalforsamlingen i Litnet

På Litnets generalforsamling 23. januar -ledet professionelt af Jo Hermann, med-stifter og tidligere formand for Litnet - blev valgt 3 nye medlemmer til bestyrelsen: Finn Wiedemann (medlem) og Pernille Kjær og Morten Vittrup (suppleanter).
Kontingentet er uændret 200 kr. pr. kalenderår, som det har været i mange år.

Læs referatet fra generalforsamlingen.

 


 

Litteraturmaskinen i februar - Mich Vraa

Mich VraaMich Vraa fik for alvor slået sig fast som forfatter med succesromanen 'Haabet', som blev nomineret til DR Romanprisen 2017. Senest har han udgivet den anmelderroste 'Peters Kærlighed', som han vil fortælle om, når han gæster Litteraturmaskinen i februar.

Der er lagt op til en aften i historiens tegn, når der, i samtale med litteraturkonsulent Michael Linde Larsen, stilles skarpt på den historiske romans tilblivelse. Læs mere og køb billet

Aftenens menu vil få et touch af Dansk Vestindien.

LITTERATURMASKINEN er navnet på Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, Litnet og Bog & idé i Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet ved god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens store sal og møder forfatterne.

Billetpris med spisning: 225 kr./200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn/155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).

Tirsdag 6. februar kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arrangør: Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, Litnet og Bog&Idé i Odense.

 


 

Kalender - det sker i februar

 

Føl med litteraturen

Føl med litteraturen Litteraturen sætter ord på følelser, som vi alle kender. Det kan være den svære ensomhed, den tunge skyldfølelse eller den rasende vrede. Litteraturen rummer det hele og giver os mulighed for at gøre erfaringer på afstand. Vi genkender vores egne problemer i karakterernes og overværer deres håndtering af dem, eller vi søger ly for verden i et digt om kærlighed.
I denne forelæsningsrække vil du finde ud af, hvad man i litteraturen har tænkt og erfaret om alverdens sindsstemninger.  Du vil få indblik i de litterære erfaringer og måske selv få sat dit sind i svingninger. Pris 550 kr, rabat til studerende. Læs mere og tilmeld

5 torsdage, 1. gang torsdag 1. februar kl. 17.30
Sted: Syddansk Universitet, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Vin og vinterord

StudieStuenOdense får besøg af af forlægger Christel Sunesen og forfatter Viggo Bjerring fra forlaget Ektábana. Der vil være et oplæg fra Christel om passionen bag mikroforlag. Viggo Bjerring vil læse og fra sin seneste roman QWERTY. Der vil være tid til spørgsmål og diskussion; hvordan defineres hierarkiet inden for forlagsverdenen? Der vil være vin og litterær stemning til alle deltagende. Arrangeret afholdes det litterære tidskrift MODSPOR med støtte fra Statens Kundtfond.
Fri entré. Læs mere

Lørdag 3. februar kl. 19
StudieStuen, Nedergade 12, Odense C.

 


 

Litteraturmaskinen - Mich Vraa

Mich VraaMich Vraa fik for alvor slået sig fast som forfatter med succesromanen 'Haabet', som blev nomineret til DR Romanprisen 2017. Senest har han udgivet den anmelderroste 'Peters Kærlighed', som han vil fortælle om, når han gæster Litteraturmaskinen i februar. Læs mere øverst i nyhedsbrevet.

Aftenens menu vil få et touch af Dansk Vestindien.

Billetpris med spisning: 225 kr./200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn/155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen). Læs mere og køb billet.

Tirsdag 6. februar kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arrangør: Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, Litnet og Bog&Idé i Odense.

 


 

Forfattersamtale med Kamilla Hega Holst og Tine Høeg

Kamilla Hega Holst og Tine Høeg Velkommen til en aften i selskab med to forfattere, der lige nu markerer sig stærkt i det litterære landskab. Kamilla Hega Holst debuterede i 2010 og er aktuel med romanen 'RUD' som hun er nomineret til DR-romanprisen for.
Tine Høeg debuterede i 2017 med romanen 'Nye rejsende', som hun i efteråret modtog Bogforums debutantpris for.
Aftenens samtale kommer til at kredse om at udforske det "normale", om at finde sit eget sprog og om at bruge sig selv og sit eget liv i det litterære arbejde.
Pris 50 kr. Læs mere og tilmeld.

Tirsdag 6. februar kl. 19.30
Sted og arrangør: Svendborg bibliotek.

 


 

Skriveværksted

Cindy Lynn BrownHar du tekster liggende i skrivebordsskuffen, men mangler feedback til at komme videre, eller går du med en drøm om at komme i gang med at skrive? Nu har du chancen for at gøre alvor af dit skriveri!
Vi laver små skriveøvelser og læser og redigerer hinandens tekster. Kurset henvender sig både til dig, der er nybegynder og til dig, der allerede er i gang og har brug for konstruktiv kritik.

Hvad enten du skriver digte, små historier, dine erindringer eller den store samtidsroman - her er muligheden for at få respons og inspiration og masser af ideer til at komme videre. Underviser: Cindy Lynn Brown.
Pris 810 kr., rabat til studerende, pensionister m.fl. Læs mere og tilmeld.

9 onsdage, 1. gang onsdag 7. februar kl. 16-17.50
Sted: AOF, S3 stuen, Rugårdsvej 15 B, Odense C
Arr. af AOF Odense.

 


 

’En anden gren’

Jesper Wung-SungJesper Wung-Sung fortæller om sin roman 'En anden gren', der handler om hans oldeforældre San og Ingeborg Wung-Sung.
San bliver som kineser udstillet i Tivoli i 1902, hvor Ingeborg besøger udstillingen som gæst. De forelsker sig og vækker skandale, men bliver sammen hele livet.
Wung-Sung fortæller om research og følelser. Om den eneste roman, han altid har vidst, at han skulle skrive. Og om hvorfor det tog tyve år.

Pris 70 kr, 60 kr. for Nysgerrig Fyn medlemmer. Læs mere og bestil billet

Onsdag 7. februar kl. 19
Sted og arrangør: Langeland bibliotek, Østerport 5-7, Rudkøbing.

 


 

A S Byatt - temaklub - Desværre udsolgt

A S Byatt I 2018 går H. C. Andersen Litteraturprisen til den engelske forfatter og litteraturkritiker Antonia Byatt. Hun har et stort forfatterskab bag sig af både romaner og noveller. Flere af romanerne tager udgangspunkt i hendes passion for Viktoriatiden – H. C. Andersens egen tid - mens hun i novellerne afprøver genrer som eventyret og den gotiske fortælling.
Deltag i forårets temaklub og dyk ned i nogle af Byatts værker, bl.a. romanen 'Besættelse', der blev hendes store gennembrud. Vi læser fire tekster af A.S. Byatt i perioden. Nogle af teksterne suppleres med faglitterære tekster.

Fire torsdage, første gang 8. februar kl. 16.30
Sted: Hovedbiblioteket Odense.

 


 

Litteraturkursus på Nyborg Strand

Maria HellebergI vinterferien 2018 indbyder Nyborg Strand igen til litteraturkursus "Ferie med indhold". Der er et omfattende program, hvor en række af vores betydeligste forfattere og litterære personligheder fortæller om deres forfatterskab og kunstneriske arbejder. Gennem foredrag, film, billeder og sang og musik vil der blive åbnet for nye og spændende verdener.

Deltagende bl.a. Maria Helleberg, Jes Stein Pedersen, Niels Brunse, Iben Mondrup, Hans Otto Jørgensen og Carsten Jensen.
Pris for kursus, mad og 4 overnatninger 4.792 kr. Se program og tilmeld.

Lørdag 10. til onsdag 14. februar
Sted: Hotel Nyborg Strand, 5800 Nyborg.

 


 

Story Slam

Story SlamKom og vær med til en aften med historier fra det virkelige liv. Fortalt af mennesker med noget på hjerte. Unge, gamle og dem midt i mellem. Og måske også af dig?
Deltagerne har fem minutter til at give historien vinger. Publikum vælger vinderen. Bagefter er der åben scene. 

Temaet denne aften er: Kald det bare overmod
Temaet må fortolkes lige så kreativt som du vil. Faldskærmsudspring, søge job hvor man kun matcher to af de ti kvalifikationer, rejse uden at have booket hotel på forhånd, få børn... for eksempel.

Har du lyst til at deltage med din egen historie, så send en besked til info@storyslam.dk

Aftens vært: Esther Rützou. Pris 50 kr. Læs mere og køb billet.

Mandag 12. februar kl. 19.30 (dørene åbner 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade, Odense C.

 


 

Mød Leonora Christina Skov

Leonora Christina SkovLeonora Christina Skovs ny-udgivne bog 'Den der lever stille' har om noget taget starten af 2018 med storm. Flotte anmeldelser er regnet ned over romanen, der er baseret på Leonoras eget liv.
Mød forfatteren, der signerer bøger og læser op af sin nye bog i Kjærs Boghandel. Læs mere

Fredag 16. februar kl. 15.30
Sted: Kjærs Bøger, Klaregade 5, Odense C.

 


 

Poetry Slam

Poetry SlamPSFYN og Teater Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr. Læs Poetry Slam Rap og køb billet.
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 18. februar kl. 19.30 (Åbent fra kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Nyere dansk litteraturhistorie på ét semester

Nyere dansk litteraturhistorieDen danske litteraturhistorie er mangfoldig. Men hvordan er det nu lige, det hele hænger sammen? Hvad kom først? Hvad gjorde forfatterne op med? Og i hvilken retning skubbede de litteraturen?
Tag med på rejse i litteraturhistorien – fra det moderne gennembruds samfundsorienterede realisme til 00'ernes selvfremstillingstendenser.
Pris 950 kr, studerende 475 kr. Læs mere og tilmeld

9 mandage, første gang 19. februar kl. 18
Sted: SDU Odense, Lokale 27, Campusvej 55, Odense M

 


 

Erik Scavenius – mellem løgn og overlevelse

Birgithe KosovićForedrag og debatoplæg ved journalist og forfatter Birgithe Kosović.
I Birgithe Kosovićs nyeste roman 'Den inderste fare' møder vi Erik Scavenius, der blev beskyldt for at være landsforræder. Vi møder ham som den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder, den dameglade mand. I besættelsens svære dilemmaer, i det mislykkede ægteskab og i selvransagelsens trange rum.
Birgithe Kosović giver os denne aften muligheden for gennem Erik Scavenius at forholde os til de store spørgsmål. Hvordan overlever man som nation og som menneske i konfrontationen med en altødelæggende overmagt? Hvornår har man opgivet så meget af sig selv i håbet om at vinde en lille frihed, at man har mistet sig selv? Fri entré uden tilmelding.
Læs mere.

Tirsdag 20. februar kl. 19
Sted: Bogense Bibliotek og Borgerservice.

 


 

Om de islandske sagaer med Annette Lassen og Sofie Gråbøl

Islandske sagaerVed arrangementet fortæller Annette Lassen om oldtidssagaernes verden, og Sofie Gråbøl læser højt fra sagaerne.

Oldtidssagaerne er veloplagte og uforglemmelige beretninger og litterære perler om danske og nordiske sagnkonger og sagnhelte som Ragnar Lodbrog, Rolf Krake og Harald Hildetand. Det er ikke uden grund, at Tolkien og forfatterne til Game of Thrones (George R.R. Martin) og Vikings (Michael Hirst) har øst flittigt af oldtidssagaerne til deres værker og underholdning.
Læs mere og køb billet. Entré: 85 kr.

Onsdag 21. februar kl. 19
Sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, Odense C
Arr. af Nordatlantisk Hus og Den islandske Ambassade i København.

 


 

Åbning af Svendborg Dage med Brecht - Festival for Kunst og Politik

Svendborg Dage med BrechtHer er lagt op til en afvekslende aften med underholdning ved Musikpaparazzo, Florian Brauer (DE) og politisk bid ved dobbelt Danmarks-mester i Poetry Slam Lasse Nyholm Jensen.
Forlægger Henrik Borberg fra Multivers giver et indblik i den lange vej til oversættelsen og udgivelsen af den danske udgave af Bertolt Brechts 'Svendborgdigte'.
Bluespots Productions (DE) og KulturCamp 2.0 vil komme med indslag, og der vil være taler og en overraskelse. Digtsamlingen Bertolt Brechts 'Svendborgdigte' kan købes på dagen. Det er gratis at deltage, alle er velkomne. Læs mere

Onsdag 21. februar kl. 19.30-21.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Isaac Bashevis Singers forfatterskab

Isaac Bashevis Singer Foredrag ved lektor og forfatter Jan Schwarz.
Isaac Bashevis Singer var en jødisk amerikansk historie-fortæller og fabulist, men hans tidligere værk viser en skarpere og mørkere side af forfatterskabet. I dette foredrag vil Jan Schwarz præsentere de værker, han udgav i polsk-jiddische aviser og tidsskrifter før han emigrerede til New York i 1935.
Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere.

Torsdag 22. februar kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112B, Odense SV
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Silent Reading Party

Silent Reading PartyKom til det ultimativt antisociale arrangement. Ingen snak – bare fordybelse. Vi sørger for en drink og stilhed, du medbringer din egen bog – eller låner en af vores - og slår dig ned blandt reolerne i et par timer sammen med andre læsere. Så læser vi sammen i stilhed.
Pris: 50 kr. /40 for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Inkl. 1 drink/vand og et sæt ørepropper. Læs mere og bestil billet

Torsdag 22. februar kl. 19-21
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense.

 


 

Forfatterforedrag med Jesper Wung-Sung

Jesper Wung-SungHør den anmelderroste forfatter og blændende foredragsholder fortælle om sin seneste roman 'En anden gren', der handler om oldeforældrene, kinesiske San og danske Ingeborg.

Jesper Wung-Sung står bag bøger for børn, unge og voksne. 'En anden gren' er den personlige beretning om forfatterens kinesiske oldefar San, som i 1902 ankommer til København for at blive stillet til skue i Tivoli. I folkemængden står danske Ingeborg. Herfra udfoldes en gribende samtidsskildring om kulturforskelle og om kærlighed mod alle odds. 'En anden gren' er indstillet til DR Romanprisen 2018. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.
Pris: 75 kr. / Nysgerrig Fyn medl. 50 kr. / studerende 25 kr. Læs mere og bestil billet

Torsdag 22. februar kl. 19.30
Sted: Broby Bibliotek.

 


 

3 af Shakespeares bedste

Shakespeare AarhusI løbet af dagen vil Shakespeare-oversætteren Niels Brunse fortælle om skuespillene 'Kong Lear', 'En skærsommernatsdrøm' og 'Hamlet'. Alle tre stykker har store psykologiske dybder og sproglige udfordringer, som vil blive endevendt og diskuteret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider.

Kom til en lærerig lørdag, og bliv klogere på en af den vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister gennem tiden. Pris 350 kr, stud. 175 kr. Læs mere og tilmeld.

Lørdag 24. februar kl. 11
Sted: SDU Odense, Lokale 140, Campusvej 55, Indgang K, parkering 1, Odense M.

 


 

Kalender - et kig ind i marts

 

Iben Mondrup fortæller om sit forfatterskab

Iben Mondrup Iben Mondrup fortæller om sit forfatterskab og særligt de to seneste romaner.
I ’Godhavn’ tog Mondrup læserne med til en lille by på Grønlands vestkyst. Ud fra et barneperspektiv fortalte hun om en dansk udflytterfamilies hverdag i starten af 1980’erne. En hverdag, som Mondrup har intimt kendskab til gennem sin egen opvækst i Grønland. I ’Karensminde’, som er en selvstændig fortsættelse, følger vi nu familien, efter at den er flyttet til Danmark.
Pris: 80,- kr. Læs mere og køb billet

Torsdag 1. marts kl. 19
Sted: Bogense Bibliotek og Borgerservice
Arr. i et samarbejde mellem FO Nordfyn og Bibliotek & Borgerservice Nordfyn.

 


 

Gang i fortællingen - fortællegrupper for voksne

Jens Peter Madsen Kender du glæden ved at høre eller selv fortælle en god historie? Den gode fortælling kommer med øvelsen, og her hjælper historiefortælleren Jens Peter Madsen med at forløse den. Han introducerer metoderne og teknikken, hvorefter man i mindre grupper fortæller på kryds og tværs efter nogle enkle retningslinjer. Pris 250 kr.
Læs mere og tilmeld

7 tirsdage, første gang 6. marts kl. 9.15-11
Sted: FOF, Vindegade 74, Odense C.

 


 

Foredrag om A. S. Byatt

A. S. Byatt Kom og hør lektor Søren Franks nedslag i Antonia Byatts forfatterskab, inden hun kommer til Odense i oktober for at få overrakt den internationale H. C. Andersen Litteraturpris.

Byatt har blandt andet skrevet romanerne 'Besættelse' og 'Børnenes bog', der begge tager deres afsæt i Victoriatidens England.
Pris: 50 kr./40 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn (husk at medbringe medlemskort) Læs mere og tilmeld.

Onsdag 7. marts kl. 17-18.30 
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense C.

 


 

Knæk litteraturens koder

Litteraturens koder Hver litterær genre har sine særlige kendetegn, som vi vil dykke ned i. Hvordan læses en novelle? Et eventyr? Et digt? En roman?
Litteraturen bruger kodesprog: symboler, metaforer og mange andre fortælletekniske greb. For at forstå litteraturens skjulte lag skal den fortolkes, og dens strukturer afdækkes. Som eksempler læses og diskuteres en række af de allerbedste tekster i dansk litteratur inden for forskellige genrer. Det vil være en fordel (men ikke en betingelse), at deltagerne har læst de relevante tekster til hver gang. Pris 650 kr, stud. 325 kr. Læs mere og tilmeld.

6 onsdage, første gang 7. marts kl. 19
Sted: SDU Odense, Lokale 23, Campusvej 55, Odense M.

 


 

Kongen af Bali – en lille mands store drømme

Philip Tafdrup Philip Tafdrups bog 'Kongen af Bali' handler om forfatterens bedstefar, der var sømand i 1930’erne. Delvist byggende på selvbiografisk stof foretager Philip Tafdrup en baglæns opdagelsesrejse gennem sin bedstefars liv af bristede drømme og illusioner. Bogen blander dokumentar og fiktion i en samtale mellem tre generationer, der ikke forstår hinanden. Et kærligt, humoristisk portræt af en virkelig sur gammel mand. Forfatteren læser op og fortæller om 'Kongen af Bali'.

Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding er ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15 og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere.

Torsdag 8. marts kl. 10-12
Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112B, Odense SV.
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek. Støttet af Statens Kunstfond.

 


 

Livslange liv med værdifuld litteratur

Peter Simonsen”Litteratur er en unik kilde til viden om det at være menneske i forhold til andre mennesker”, siger professor og forskningsleder ved Institut for Kulturvidenskab på SDU og forfatter til bogen ’Livslange liv’, Peter Simonsen. Han vil give eksempler på ny skønlitteratur, der konfronterer og behandler vigtige emner i samfundsdebatten. Entré: Medlemskab af OH eller 50 kr. Læs mere.

Torsdag 8. marts kl. 19
Sted: Valgmenighedskirken, Dronningengade 1, Odense C
Arr. af Odense Højskoleforenings læsekredsledere. 

 


 

Mød spændingsforfatter Steffen Jacobsen

Steffen Jacobsen Vil du gerne vide, hvor Steffen Jacobsen får sin inspiration til sine spændende page-turnere fra? Eller vil du vide noget om mennesket Steffen Jacobsen? Det og mere kan du få svar på her, hvor bibliotekar Mille Fyllgraf Jensen interviewer den anmelderroste spændingsforfatter.

Send gerne dine egne spørgsmål ind på forhånd til milje@odense.dk eller på sms: 2462 5187.
Pris: 50 kr./40 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn (husk medlemskort). Læs mere og tilmeld.

Torsdag 8. marts kl. 19-21 
Sted: Holluf Pile Bibliotek.

 


 

Odense Lyrik 18Odense Lyrik 18 - Tech & Tekst

9 dages international poesifestival med en perlerække af events under fællestemaet Tech & Tekst.

Poetiske blik på teknologiens indflydelse på os og dens kunstneriske muligheder. Læs mere

Lørdag 10. til søndag 18. marts kl. 19.30
Sted: Teater95b, Vestergade 95b, Odense C.

 


 

Odense Lyrik 18Faglitterære fortællinger - temaklub

Åben scene i StudieStuen – vært er musiker og sangskriver Jonathan Kjærhus Christensen.
Læs mere

Lørdag 10. marts kl. 19.30
Sted: StudieStuen, Nedergade, Odense C
Arr. af Odense Lyrik 18.

 


 

'Som var mit sind lidt græs der blev fortalt'

Marie Silkeberg Odense Lyrik 18 præsenterer ’Døde poeters klub’, Marie Silkeberg om Inger Christensen.
Inden sin død i 2009 deponerede Inger Christensen sit personlige arkiv til Det Kongelige Bibliotek, der rummer alt fra fuldt færdige digte til fragmenter af romanprojekter, udkast og strøtanker.
Med afsæt i dette materiale har Marie Silkeberg skrevet bogen ”Som var mit sind lidt græs der blev fortalt” i 2017, en fortælling, som kaster nyt lys om Inger Christensens verden.
Marie Silkeberg fortæller om arbejdet med at samle og redigere materialet og om sit forhold til Inger Christensen både som oversætter af hendes værker, som redaktør og som udøvende digterkollega.
Pris: gratis. Tilmelding nødvendig. Læs mere og tilmeld

Mandag 12. marts kl. 19
Sted: Caféscenen i Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Odense C
Arr. af Odense Lyrik 18 i samarbejde med Hovedbiblioteket.

 


 

Nordisk lyrik og performance

Odense Lyrik 18Med Jessie Kleemann (Grønland), digter og performance-kunstner, som har lavet utallige udstillinger og performance-værker, der bl.a. arbejder med den udstødte figur. Iben Mondrup skriver i forordet til sit samleværk om Jessie Kleemann, at hendes performances kan være "pretty hard to take".

- og Mette Ø. Henriksen, der debuterede i 2011 med digtsamlingen 'Stikkersvin jeg fucker dig'. En hyldest til den danske sangskat, fra folkeviser over melodi grand prix slagere og rap. Har senest udgivet bøgerne 'Heksehistorier' og 'Lesbiske eventyr om mænd'. Læs mere.

Tirsdag 13. marts kl. 19.30
Sted: Nordatlantisk Hus, havnen, Odense
Arr. af Odense Lyrik 18.

 


 

Litteraturmaskinen med Maren Uthaug – kun få billetter uden spisning

Maren UthaugMød bloggeren, stribetegneren og forfatteren Maren Uthaug, som med sine udtryksfulde og humoristiske striber har fået indprentet sig i danskernes hukommelse. Striberne blev afsættet for to udgivelser i tegneserieformat, men det var med romanen ’Og sådan blev det’, at hun for alvor indtog forfattertitlen. Mød det mangesidede talent, når hun samtaler med Signe Ryge.

Aftenens menu vil være inspireret af forfatterens seneste roman ’Hvor der er fugle’.

LITTERATURMASKINEN er navnet på Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, Litnet og Bog & idé i Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet ved god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens store sal og møder forfatterne.

Billetpris med spisning: Er udsolgt. 
Billetpris UDEN spisning: Enkelte billetter tilbage: Pris 100 kr.
OBS: Ved billetkøb uden spisning, er mødetidspunkt i den store sal kl. 19.30.
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 13. marts kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. i samarbejde mellem, Odense Bibliotek, Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.

 


 

Kaspar Colling Nielsen

Kaspar Colling Nielsen 'Det europæiske forår' er den seneste af Kaspar Colling Nielsens mærkværdige, dystopiske og samfundssatiriske romaner, og den minder ikke om noget du nogensinde har læst før! Romanen er en kontroversiel fortælling om fire menneskers livsbaner og Europas forfatning i begyndelsen af et nyt årtusinde.
Mød forfatteren og hør ham fortælle om en fremtid, der på én gang er skræmmende og snublende nær.
Pris: 50 kr. Læs mere og køb billet.

Tirsdag 13. marts kl. 19.30-21.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Det ensomme hjerte ved Tom Buk-Swienty

Tom Buk-Swienty Tag med på en dramatisk rejse igennem Det Tredje Rige og hør fortællingen om den unge tysker Hans Horn, der voksede op i mellemkrigsårene. Under 2. Verdenskrig blev han hvirvlet ind i Tysklands vanvittige krig. Bagefter emigrerede han til Danmark og arbejdede som praktiserende læge frem til sin død i 1989. I foredraget hører vi om, hvordan den helt almindelige tysker oplevede nazificeringen af Tyskland og krigen.

Hans Horn var kunstner på højt niveau og under foredraget vil Tom Buk-Swienty vise en række af hans makabre og fængslende illustrationer, der skildrer opvæksten og krigsoplevelserne. Foredraget er baseret på Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte'. Pris 110 kr. + gebyr. Læs mere og køb billet.

Onsdag 14. marts kl. 19-21
Sted: Kulturøen Middelfart
Arr. af FOF.

 


 

Odense Lyrik 18Koncert med Niels Skousen & Kristina Holgersen

- med udvalgte tekster af Helle Helle sat på musik.
Læs mere.

Torsdag 15. marts  
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, Odense C
Arr. af Odense Lyrik 18.

 


 

Glæd dig til...

Odense Lyrik Festival fra lørdag 10. til søndag 18. marts

Der kommer mange lyrik-arrangementer rundt om i Odense, og langt de fleste er gratis! Hold øje med Facebook-siden og hjemmesiden.

 


 

Forny dit medlemskab af Litnet

Du kan blive medlem af Litnet for 2018 eller forny dit medlemskab for hele kalenderåret.

Hvis du var medlem sidste år, er det nok at insætte 200 kr. på Litnets konto nr. 2063-0124330645.
Hvis du ikke har været medlem før, melder du dig ind på Litnets hjemmeside under menuen 'Indmeldelse' nederst på siden og indbetaler 200 kr. på kontoen.

Så ses vi til Litnets arrangementer.

 


Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her:
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: