I dette nyhedsbrev kan du læse om:
Litteraturmaskinen 11. marts med Karen Fastrup
Kalenderen: Det sker i marts
Et kig ind i april
Nye udgivelser
Bliv medlem af Litnet
Litteraturmaskinen 11. marts med Karen Fastrup
I samtale med litteraturkonsulent, Michael Linde Larsen, vil Karen Fastrup fortælle om sin bog ’Hungerhjerte’, en selvbiografisk roman, som beskriver Karens psykiske sygdom og indlæggelser på psykiatriske afdelinger og om kampen tilbage til livet med en psykisk diagnose.
Bogen er præmieret af Statens Kunstfond og var nomineret til DR Romanprisen i 2019. Billetpris: 150 kr. – 125 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn – 100 kr. for medlemmer af Litnet.
Læs mere og køb billet.
Onsdag 11. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. af Hovedbiblioteket, Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.
Bemærk: ændret dato i forhold til tidligere.
Det sker i marts
Litteraturquiz
Er du skarp til at quizze og en ihærdig læsehest?
Odense Hovedbibliotek holder litteraturquiz, hvor alle kan være med. Der er flere sjove kategorier med spørgsmål i mange forskellige sværhedsgrader, fx ”Store danske forfattere,” ”Klassikere på tværs af genrerne,” og ”Jeg kan ikke huske, hvad bogen hedder, men…”.
Der er præmier til de heldige vindere.
Pris: 30 kr, der inkl. en drikkevare. Tilmelding er nødvendig. Læs mere og tilmeld.
Mandag 2. marts kl. 19 til ca. 21
Sted: Scenen på 2. sal hos Odense Hovedbibliotek, Østre Stationsvej 15, Odense C.
Mød forfatter Lotte Kirkeby
I ’De nærmeste’ mødes tre søskende i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal dele hjemmet og sorgen efter tabet af forældrene. Men der er spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Bogen er nomineret til DRs Romanpris 2020.
Gratis adgang med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Mandag 2. marts kl. 18.45-20.15
Sted: Ærøskøbing bibliotek.
Støttet af
Inger Christensen i ord og toner
Inger Christensen er der ikke mange, der kan nå op til. Men hvem var denne kvinde med en pen af guld og et indre liv større end universet?
Det vil cand.mag. og foredragsholder Johan Rosdahl belyse i et foredrag om en af Danmarks største digtere. Efterfølgende opfører Carl Erik Lundgaard og Charlotte Støjberg sonetkransen ’Sommerfugledalen’ på flygel, harmonika og med vokal.
Entré: 75 kr. / Early Bird: 50 kr. / Studerende: 25 kr. Læs mere og køb billet.
Tirsdag 3. marts kl. 19.00
Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe
Arr. af Faaborg bibliotek.
Mød forfatteren til ‘Smaragdsliberen’
Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sin fjerde og meget roste roman, ’Smaragdsliberen’ fra 2018. Romanen er en poetisk og livsbekræftende fortælling om ubrydelige venskaber på tværs af religiøse overbevisninger, om kærlighed og bratte fald.
Undervejs i foredraget runder Anne-Cathrine sit øvrige forfatterskab, bl.a. den prisbelønnede ’Forbandede yngel’ fra 2013.
Pris: kr. 90,- Læs mere og køb billet.
Onsdag 4. marts kl. 19.00
Sted: Otterup Bibliotek, Søndergade 2, Otterup.
‘Drengen der blev væk: Mor, mig og demensen‘
Hør forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen fortælle om de 3 år, hun fulgte sin mor gennem et demensforløb og om hendes bog ’Drengen der blev væk: Mor, mig og demensen’.
Foredraget er en personlig beretning om at leve med de udfordringer, sorger og glæder, der fulgte i de 3 år, sygdommen varede.
Sygdomsforløbet betød også, at Ina Kjøgx Pedersen først sent i livet lærte sin mor at kende som et farverigt og viljestærkt menneske og ikke ’kun’ som mor. Billetpris: 60 kr./50 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og tilmeld.
Onsdag 4. marts kl. 17.00-19.00
Sted: Hovedbiblioteket, Østre Stationsvej 15, Odense C.
Åben litteraturscene
Grib dine 10 minutters berømmelse og læs højt af dine egne tekster. Det kan være digte, noveller, en del af din nyudgivne roman eller romanen, du drømmer om at udgive. Fagtekster er naturligvis også velkomne.
Biblioteket åbner dørene og biblioteksbaren. Du kommer med teksterne og mod til at læse dem højt.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld dig som forfatter.
Vil du være publikum, så mød bare op.
Onsdag 4. marts kl. 19-21
Sted: Svendborg Bibliotek.
‘Smaragdsliberen’ ved Anne-Cathrine Riebnitzsky
Vi byder velkommen til Anne-Cathrine, der fortæller om sin nyeste bog ’Smaragdsliberen’, om livet efter mødet med døden. En meget spændende bog, der forbinder tro, kultur og kærlighed på fineste vis.
Fri entré. Læs mere.
Torsdag 5. marts kl. 19
Sted: Dyrup Kirke, Tranehøjen 1, Dyrup, Odense SV.
Poetry Slam
Kom forbi Momentum og oplev vild lyrik
vi lover både grin, gråd og hjertestik
Og hvis det er på scenen du helst vil stå
så meld dig som slammer på mail@psfyn.dk
Vinder slammet, på trods af det ikke er let,
så er der både penge, øl og street-cred
og både du og publikum vil gennemstrømmes af kraften
når vi sammen har skabt en vild Poetry Slam aften.
Pris 30 kr. Læs mere og bestil billet.
Lørdag 7. marts kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade, Odense C.
Litteraturen samler ind
Over 25 fynske forfattere fortæller og læser op til fordel for ’De 5 skoler’, som to danskere har oprettet for flygtningebørn tæt ved grænsen til Syrien. Støt op om et godt formål og nyd en eftermiddag med poesi, prosa og højtlæsning – og kom helt tæt på forfatterne! Tovholder: Forfatter Anne-Sofie Storm Wesche. Entré: 100 kr.
Lørdag 7. marts kl. 12.30
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.
Einar Már Guðmundsson
Foredrag af den prisbelønnede islandske forfatter og digter. Han er aktuel med digtsamlingen ’Til rette vedkommende’ (2019) og noget af et scoop at få til Langeland. Entré 85 kr, Nysgerrig Fyn 75 kr.
Læs mere og køb billet.
Mandag 9. marts kl. 19
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, Rudkøbing.
Forfatteraften: Karen Fastrup om’Hungerhjerte’
’Hungerhjerte’ er Karen Fastrups selvbiografiske roman, der beskriver hendes pludselige psykiske sygdom, indlæggelser på psykiatriske afdelinger og kampen med og væk fra sygdommen borderline.
Hør Karen Fastrup fortælle åbent og levende om at leve med og skrive om psykisk sårbarhed og om arbejdet med at omskabe sit eget liv til litteratur, mens det leves. Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Tirsdag 10. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Svendborg Bibliotek
Arrangementet er støttet af
Litteraturmaskinen 11. marts med Karen Fastrup
I samtale med litteraturkonsulent, Michael Linde Larsen, fortæller Karen Fastrup om sin bog ’Hungerhjerte’, en selvbiografisk roman, som beskriver Karens psykiske sygdom og indlæggelser på psykiatriske afdelinger og om kampen tilbage til livet med en psykisk diagnose.
Bogen er præmieret af Statens Kunstfond og var nomineret til DR Romanprisen i 2019. Billetpris: 150 kr. – 125 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn – 100 kr. for medlemmer af Litnet.
Læs mere og køb billet.
Onsdag 11. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C.
Arr. af Hovedbiblioteket, Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.
Bemærk: ændret dato i forhold til tidligere.
Mød den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson
Einar Már Guðmundsson er en prisbelønnet islandsk forfatter og digter, aktuel med digtsamlingen ‘Til rette vedkommende’, en smuk samling af lyriske digte, der med udgangspunkt i begyndelser og afslutninger kredser om kærligheden, årstiderne, naturen og universet.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Onsdag 11. marts kl. 18.30-19.50
Sted: Marstal bibliotek, Ærø.
Om hundrede år – en sønderjysk familiekrønike
Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin bestseller “Om hundrede år: en sønderjysk familiekrønike” og om dét at skifte spor fra journalistikken til at skrive fiktion.
En familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, et for hvert år. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv. Bogen er Anna Elisabeth Jessens debut som skønlitterær forfatter.
Entré 75 kr. / Early Bird: 50 kr. / Studerende: 25 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 11. marts kl. 19.00
Sted: Faaborg Bibliotek.
Nos Paroles
Godt 100 franskelever fremviser de kreative tekster, de har skrevet – på fransk – til Odense Lyrik. Eleverne, der kommer fra henholdsvis Rosengårdskolen, Tornbjerg Gymnasium og Mulernes Legatskole, har fået frie hænder til at bruge deres fantasi sprogligt, musikalsk og grafisk. De kan lave digte, tegneserier, fotos med tekst til, lave tekst til en melodi og synge den – skrive digte med farvekridt på fortovet – kun fantasien sætter grænser. Der kan købes mad og drikkevarer i Ungdomshusets café.
Onsdag 11. marts kl. 16-18
Sted: Ungdomshuset, Nørregade, Odense C.
Stærke kvinder i litteraturen
Vi dykker ned i en række kvindelige forfatteres værker, der byder på sproglige fornyelser, skarpe skildringer af steder, men også tidsånd og tidstypiske problematikker, leg med køn, identitet og meget mere. Forløbet tager afsæt i de følgende værker:
Jane Austen: ‘Stolthed og fordom’
Virginia Woolf: ‘Til Fyret’
Kristín Marja Baldursdóttir: ‘Karitas’ og ‘Karitas – kaos på lærred’
Elena Ferrante: ‘Dukken, der blev væk’.
Pris 410 kr., studerende 205 kr. inkl. kaffe og kage. Læs mere og tilmeld.
Lørdag 14. marts kl. 10.00
Sted: SDU, lokale U47, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.
Vidensbrunch – Leonard Cohen
Leonard Cohen var en af de væsentligste sangskrivere og poeter i sin samtid. Klaus Lynggaard, journalist og forfatter, har fulgt ham fra de tidlige 70’ere frem til hans død i 2016, har set Cohen optræde utallige gange, interviewet ham ved flere lejligheder og kender værkerne, bøger som plader, ud og ind. Vi starter med en lækker brunch, juice, kaffe og te i restauranten på 2. sal.
Pris 300 kr. inkl. brunchbuffet. Læs mere og tilmeld.
Lørdag 14. marts kl. 10.00-13.00
Sted: SDU, Lokale 100, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.
Bogreception: Jagten på det gode menneske
Biblioteket og BaggårdTeatret præsenterer bogen, der udover tekst til forestillingen af samme navn indeholder lyrik, artikler og essays af bl.a. Katinka, Amalie Langballe og Bo Tao Michaëlis. Bogen om Karin Michaëlis udkommer 6. marts. Hør hvordan den er blevet til og hør uddrag med Karin Michaëlis som fascination og inspiration.
Vi byder på smagsprøver fra bogen og på specialbrygget øl. Det er gratis at deltage. Læs mere om bogen.
Mandag 16. marts kl. 15.30-16.30
Sted: Svendborg bibliotek.
Tom Buk-Swienty – om Karen Blixen i Afrika
Den virkelige historie om Karen Blixen i Afrika fortæller Tom Buk-Swienty denne aften med udgangspunkt i sin nye store biografi ’Løvinden’ – om Blixens liv i Afrika baseret på mange års research og rejser i hendes fodspor i Kenya.
Pris 259 kr. (+ 30 kr. gebyr). Læs mere og køb billet.
Mandag 16. marts kl. 19-21
Sted: Magasinet, Odense C
Arr. af Tikko.
Livestreaming: Jonathan Safran Foer i samtale med Connie Hedegaard
Samtalen mellem den amerikanske forfatter Jonathan Safran Foer og tidligere klima- og energiminister Connie Hedegaard. Der er under livestreamingen mulighed for at sende spørgsmål fra deltagerne direkte til de to i Den Sorte Diamant.
‘Vi er vejret’ udkommer på dansk 2. marts. Her tages fat på spørgsmål, som mange af os kæmper med. For hvad kan vi selv gøre, når det kommer til klimaforandringer?
Arrangementet livestreames fra Den Sorte Diamant kl. 20. Dørene lukkes derfor kl. 19.50.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Tirsdag 17. marts kl. 19.45-21.30
Sted: Dalum Bibliotek.
Døde poeters klub: Tove Ditlevsen
Odense Lyrikfestival og Odense Hovedbibliotek inviterer til et spændende foredrag om Tove Ditlevsen.
Karen Syberg har skrevet biografien ‘Tove Ditlevsen: myte og liv’ og fortæller om hendes liv og forfatterskab. Fokus vil ligge på forholdet til forældrene og hendes sammensatte personlighed som en rå og fræk proletarpige, slagfærdig og engageret i tidens spørgsmål, men som til sidst ikke mere magtede livet.
Pris: 30 kr. inkl. en forfriskning. Læs mere og køb billet.
Onsdag 18. marts kl. 17.30- 19.00
Sted: lokale 3.5 og 3.6 på 3 sal, Odense Hovedbibliotek, Østre Stationsvej 15, Odense C.
Arr. af Odense Lyrik Festival og Odense Biblioteker.
Mere Tove Ditlevsen samme dag?
DOX:DIREKTE: ‘Tove i stykker’ af Sami Saif
Dokumentarfilmen portrætterer digter, iscenesætter, provokatør, hustru, mor, misbruger, rådgiver, realist og menneske Tove Ditlevsen gennem gamle interview-klip, og vi får adgang til Ditlevsens liv, holdninger og ord gennem et dokumentarisk værk fortalt på lyrisk vis.
Programmet er under udarbejdelse og ændringer kan forekomme, men arrangementet live-transmitteres fra Aveny-T Teatret efter filmvisningen.
Billetpris for filmen: 30 kr. pr. person. Læs mere og køb billet.
Onsdag 18. marts kl. 19.30-ca. 20.45
Sted: Hovedbiblioteket, Østre Stationsvej 15, Odense C.
Det læsende menneske
Hvad sker der med os, når vi læser litteratur? Hvordan finder teksten vej til vores bevidsthed og danner betydning og billeder? Og hvad får vi som mennesker ud af at læse litteratur? Er det rimeligt at hævde, at læsning af litteratur kan gøre os til mere empatiske mennesker? Hør Lars Theil Münster, cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til bogen ’Det læsende menneske’.
Billetter á 30 kr, unge under 25 år gratis. Læs mere og køb billet.
Onsdag 18. marts kl. 19-21
Sted: Svendborg bibliotek.
Forfatteraften med Ane Riel
Ane Riel fortæller om sin nyeste bog ’Bæst’, en dramatisk fortælling, der kredser om temaer som skyld og uskyld, styrke og afmagt, tro og tvivl, kærlighed, begær og venskab. Ane Riel fortæller om sine tanker med bogen og om de udfordringer, hun mødte undervejs.
Pris: 50 kr. Nysgerrig Fyn medlem: 40 kr. Tilmelding er nødvendig. Læs mere og tilmeld.
Der er mulighed for køb af øl, vand og vin i pausen.
Onsdag 18. marts kl. 19-21
Sted: Vissenbjerg bibliotek.
Forfatteraften med Lotte Kirkeby
Lotte Kirkeby har skrevet en romanen ’De nærmeste’ om at miste, om familiehemmeligheder og om at være de nærmeste på godt og ondt. Hør hende fortælle om sit arbejde med romanen, der er nomineret til årets DR Romanpris.
Pris 80 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 19. marts kl. 19.30-21.30
Sted: Biblioteket på Kulturøen, Middelfart.
Iben Mondrup ‘Tabita’
Aktuel med den helt aktuelle og meget roste Grønlands-roman om pigen, Tabita og hendes bror, der tvangsflyttes fra Grønland til en dansk familie. Samtale og oplæsning i Litteraturhuset i Byens Gårdbutik. Pris 78 kr. inkl. gebyr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 19. marts kl. 19
Sted: Litteraturhus, Vestergade 25, Svendborg.
Forfatteren og forskeren – Mich Vraa og Michael Bregnsbo
De to har begge arbejdet indgående med Vestindiens historie og med slaveriet på øerne, der engang var den fjerneste del af Danmark. Deres metoder er vidt forskellige, men én ting har de til fælles: Deres studier af øerne er hver især en bestræbelse på at forstå fortidens verden. Hør dem samtale om to måder at fortælle Vestindiens historie på.
Pris: 180 kr, studerende 90 kr. Læs mere og tilmeld.
Torsdag 19. marts kl. 18.15
Sted: SDU, lokale U1, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.
Mød forfatteren Anne-Cathrine Riebnitzsky
Riebnitzskys seneste roman ‘Smaragdsliberen’ vil være særligt i fokus til forfattermødet. Det er en stærk og poetisk roman om venskaber på tværs af religion, kærlighed og fald og om at vælge livet til i en verden med krig og terror. Pris 90 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 19. marts kl. 19-21
Sted: Bastionen, Nørrevoldgade 63, Nyborg
Arr. af Nyborg bibliotek.
Poesiens dag – nu med bæredygtige digte
Formålet med Verdens Poesidag den 21. marts er at udbrede kendskabet til lokale og internationale digtere samt sætte fokus på poesien som genre.
Gennem de senere år har Fynske Forfattere sammen med Odense Bibliotekerne markeret Poesiens dag på forskellig vis. I år udgiver de en antologi, hvor 31 lokale digtere har skrevet digte med en bæredygtig vinkel. Forordet er klippet fra Greta Thunbergs tale ved det økonomiske forum i Davos. Bogen er illustreret af Ole Fick og støttet af Galleri Rasmus.
På selve dagen er der oplæsning fra bogen med bl.a. musikalske nedslag af Palle Krabbe. Gratis adgang – tilmelding er ikke nødvendig. Læs mere.
Lørdag 21. marts kl. 15.00-17.00
Sted: Storms Pakhus, Lerchesgade 4, Odense C
Arr. af Fynske Forfattere, en undergruppe under Dansk Forfatterforening, Odense Bibliotekerne og Storms Pakhus.
Fortællingens dag – Karen Blixen
Verdens Fortællings Dag markeres, og frit efter Karen Blixen vil du denne dag kunne høre: ‘Skibsdrengens fortælling’, ‘De blå øjne’, ‘Det ubeskrevne blad‘ og ‘Det drømmende barn‘.
Fortællere fra Odense Fortællekreds er Jens Peter Madsen, Kirsten Madsen, Anne Marie Nielsen og Marie Louise Kjær.
Kom og hør mundtlig historiefortælling, når den er bedst, mest fængende og tankevækkende. Gratis adgang. Læs mere.
Søndag 22. marts kl. 14-16.30
Sted: Hans Tausens Kirke, Rugårdsvej 62, Odense C
Arrangeret i et samarbejde mellem kirkens aktivitetsudvalg og Odense Fortællekreds.
Islandsk Lyrik
Den islandske digter Kristín Ómarsdóttir får en litterær snak med den danske forfatter Mette Ø Henriksen.
Kristín Ómarsdóttir blev i 2019 nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for digtsamlingen: ’Kóngulær í sýningargluggum’ (’Edderkopper i udstillingsvinduer’). Hun skriver digte, romaner, noveller og skuespil og har modtaget adskillige priser for sine værker, hendes bøger er oversat til svensk, finsk og fransk, og digtene publiceret i udenlandske antologier. Fri entré. Læs mere.
Mandag 23. marts 19-21
Sted: Nordatlantisk Hus, Odense C.
Arr. af Nordatlantisk Hus og Odense Lyrik20.
Litterært stormøde – Herman Bang møder Holger Drachmann
Aftenen byder bl.a. på:
– Velkomst af ‘Drachmann’
– Scener fra skuespillet ‘Komedie i grænselandet’, oplæst af skuespillere fra Mungopark
– Dialog om Herman Bangs og Holger Drachmanns forhold
– Oplæsning af Herman Bang-litteratur ved Dag Heede og et aktuelt indlæg om Holger Drachmann ved Henk van der Liet.
Det hele styres af Henk van der Liet, Drachmann-ekspert, mens Herman Bang repræsenteres af Dag Heede. Læs mere.
Billetter bestilles på mail: info@drachmann-selskabet.dk eller via tlf. 3073 3507. Eller købes via MobilePay ved at indbetale 50 kr. pr. billet.
Mandag 23. marts kl. 18.45
Sted: Kolding Bibliotek, Torvet, Kolding.
Arr. af Drachmann-selskabet, Kolding.
Peter Øvig – Min mor var besat
Da forfatteren Peter Øvigs mor døde, besluttede han samme dag at ville skrive en bog om sin deprimerede mor. Og bogens titel stod lysende klar for ham: ’Min mor var besat’. Peter Øvig fortæller om at vokse op som barn af en psykisk syg og om, hvordan noget begyndte at skride i ham selv, da han under arbejdet med bogen selv røg ind i en alvorlig depression, præcis som sin mor.
Da Øvig blev indlagt på en lukket, psykiatrisk afdeling og efter syv elektrochok blev udskrevet, havde han ændret syn på sin mor.
Billetter 75 kr./unge under 25 år 40 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 25. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Svendborg bibliotek.
DOX:DIREKTE: Margaret Atwood: ‘A Word after a Word after a Word is Power’ af Nancy Lang & Peter Raymont
Vi starter med at vise dokumentarfilmen, hvorefter vi livestreamer fra debatten med forfatter Bo Green Jensen, og runder aftenen af med et nummer opført af Den Kgl. Opera fra Atwood’s prisbelønnede roman, som nu bliver opført på Operaens store scene: ‘The Handmaid’s Tale’.
I portrætfilmen følger vi den ukuelige 80-årige Atwood på hendes tour verden rundt i forbindelse med udgivelsen af ‘The Testaments’, der netop er udkommet på dansk med titlen ‘Gileads Døtre’. Billetpris for dokumentarfilmen: 30 kr. pr. person. Læs mere og køb billet.
Onsdag 25. marts kl. 19.00-ca. 21.15
Sted: Hovedbiblioteket, Østre Stationsvej 15, Odense C.
Tag med til Krimimessen i Horsens
Med biblioteket på en heldagstur til Nordeuropas største festival for krimi & spænding. Mød forfattere, forlag, boghandlere og andre krimi-interesserede i Fængslet i Horsens. Se programmet.
Billetpris inkl. transport t/r, entré og en lettere forplejning undervejs: 300 kr. – 275 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og køb billet.
Lørdag 28. marts kl. 8.45 – ca. 18.00
Afgang fra Dannebrogsgade i Odense kl. 8.45
Hjemkomst til Dannebrogsgade kl. ca. 18.00.
Sted: Afgang og hjemkomst til Turistbusholdepladsen, Dannebrogsgade, Odense C.
Kære dagbog + åben scene #4
Scenen er åben, og aftenens vært tager hjerteligt imod alle, især dig med en dagbog i hånden.
Helt fremmede mennesker mødes i det intime rum, nogle finder modet til at stille sig op på scenen, mens andre bare sidder og nyder fortællingerne. Der er nemlig plads til alle slags dagbogshistorier – om break-ups, sorg, at blive single og skulle på Tinder for første gang som 25-årig eller om, hvorfor Pearl Harbor var den ultimative netflix’n’chill film i 00’erne.
Næste arrangement er på #spoken20 i august 2020.
Entré 40 kr. Læs mere og køb billet.
Lørdag 28. marts kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade, Odense C
Arr. af Spoken Word Festival og Teater Momentum.
Det sker i april
Det Store Bogshow: ‘I forandringens lys‘
I år vil bl.a. Christian Jungersen, Maren Uthaug, Morten Pape, Mattias Hundebøll, sangeren Lis Sørensen, og forfatteren til hendes biografi Danni Travn, deltage.
’Årets læser’ skal kåres, der bliver udloddet bøger på billetten, og den grønlandske sangerinde Karina Møller synger.
Aftenens værter er Stine Lindbjerg Kjær og Michael Linde Larsen, som sammen med Signe Ryge fra TV2-Fyn samtaler med forfatterne.
Billetpris: 150 kr. Prisen er inkl. velkomstdrink. Læs mere og køb billet.
Torsdag 2. april kl. 19.00-22.00 – Dørene åbnes kl. 18.
Sted: Magasinet, Farvergården 19, Odense C.
Arr. i et samarbejde mellem Odense Bibliotekerne, Nordatlantisk Hus, Ugeavisen Odense, Café Biografen og Schreiners Bog&Idé, Tarup Center.
Foredrag med Leonora Christina Skov
Da Leonoras mor dør, skriver hun den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om at vokse op som den ensomme Christina i en familie, hvor mor endelig ikke må græde, og far endelig ikke må blive vred. I foredraget fortæller Leonora om den voldsomme skriveproces, når man smider fiktionens forklædninger og skriver om faktiske mennesker.
Entré: 175 kr. Læs mere og tilmeld.
Torsdag 2. april kl. 19-21
Sted: Galleri Galschiøt, Banevænget 22, Næsby, Odense N Arrangeret af AOF Odense.
Adda Djørup
Adda Djørup, aktuel med ‘Bulgakovs kat’, er i Svendborg med samtale og oplæsning fra hendes nye roman.
Vi sælger ikke længere billetter til dette arrangement online. Der er muligvis stadig billetter til salg i indgangen, og hvis du ønsker yderligere information om dette, skal du kontakte arrangøren.
Tirsdag 7. april kl. 19
Sted: Litteraturhus, Vestergade 25, Svendborg.
Store byer – store bøger
Nogle byer og fortællinger hænger så uløseligt sammen, at bøgerne nærmest er blevet en del af byens historie.
I denne række skal vi ud og rejse sammen. Vi skal til Paris, Venedig, New York, New Orleans og Berlin. Bagagen er pakket med store bøger fra stederne.
Pris: 580 kr, studerende 290 kr. Læs mere og tilmeld.
5 tirsdage – første gang tirsdag 14. april kl. 18.45
Sted: Syddansk Universitet, Odense, Lokale U21, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.
Nye udgivelser
’Plovmanden Søren Revsgaard Randrup – en dansk forretningsmand i Sibirien i begyndelsen af det 20. århundrede’ af Per Nielsen & Aleksandr Kiseljov
En biografi om en dansk forretningsmand, der i slutningen af 1800-tallet rejste til Sibirien og grundlagde en plovfabrik i Omsk. Til forskel fra de mange andre danske virksomheder, som i begyndelsen af 1900-tallet drev forretning i Sibirien, havde Søren Randrups virksomhed sit hovedsæde i Omsk, og han boede der selv permanent. I 1919, da den russiske revolution nåede Sibirien og forretningen brat blev stoppet, havde Randrup 400 ansatte og producerede 25.000 plove om året. Randrup tog aktivt del i det sibiriske erhvervsliv, og da hans fabrik ikke var en filial af en virksomhed i Danmark, er det måske derfor, at han i dag er en berømthed i Sibirien, men stort set ukendt herhjemme.
‘Plovmanden’ er resultatet af et samarbejde mellem to historikere, Aleksandr Kiseljov, Khanty-Mansiysk, Sibirien og Per Nielsen, Odense. Forfatterne har søgt i danske, russiske, lettiske og engelske arkiver; ja sågar i et arkiv i Kazakhstan. Det lykkedes også at komme i kontakt med direkte efterkommere af Søren Revsgaard Randrup i England og Canada og derved få adgang til ellers ukendte dokumenter og fotografier i familiens eje.
Bogen er på 234 sider og koster 275 kr. Den udkommer 9. marts på Ravnerock forlag.
Bliv medlem af Litnet
Det koster kun 200 kr. at være medlem af Litteraturnetværket Litnet i hele 2020.
For det beløb kommer du gratis ind til Café Litnet 4 gange om året, får 50 kr. rabat til Litteraturmaskinen ca. 4 gange om året og er med til at få spændende forfattere til byen og holde litteraturen højt på Fyn.
Desuden får du 10 % rabat hos Kjærs Boghandel i Klaregade i Odense, hvis du viser medlemskortet fra Litnet.
Læs mere om hvordan du bliver medlem.