Litnyt • Februar 2020

Litteraturnetværket i Odense

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

AFLYST/FLYTTET: Litteraturmaskinen 25. februar

Kalenderen: Det sker i februar

Et kig ind i marts

Nye udgivelser

Bliv medlem af Litnet


AFLYST/FLYTTET til 4. maj! Litteraturmaskinen 25. februar med Pilou Asbæk

Pilou Asbæk

Samtale med Pilou Asbæk og Kristoffer Zøllner om biografien ‘Alting sker på én gang – et år med Pilou Asbæk’. Den er skrevet af journalisten Kristoffer Zøllner, der har fulgt den populære og prisvindende skuespiller verden rundt i et år.

Det er der kommet en bog ud af, som handler om hans karriere, drømme, kærlighed, familie og meget mere. I en samtale med Camilla Faieq Jensen vil Pilou Asbæk og Kristoffer Zøllner fortælle mere om bogen og Pilous liv. De vil også komme ind på arbejdet med bogen, dét at skrive en biografi og hvordan man portrætter et menneskes på godt og ondt.Billetpris: 150 kr. – 125 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn – 100 kr. for medlemmer af Litnet.
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 25. februar kl. 19
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. i et samarbejde mellem Hovedbiblioteket, LitNet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.


Det sker i februar

Amin Malouf

Amin Maalouf – forfatteren, der bygger bro over Middelhavet
Personerne i Maaloufs romaner er oftest virkelige, historiske personer, der har bevæget sig rundt mellem flere lande, kulturer, religioner og sprog.
På kurset arbejder vi med romanen ’Le rocher de Tanios’, som er baseret på en virkelig historisk begivenhed i det 19. århundredes Libanon. En patriark bliver myrdet, og de mistænkte må flygte ud af landet. En roman om svar på det eksistentielle spørgsmål: ‘Hvem er jeg’? Forelæsningsrække over 9 tirsdage. Pris 1.080 kr, studerende 540 kr.
Læs mere og tilmeld.
Første gang tirsdag 4. februar kl. 17.00
Sted: Syddansk Universitet, Odense, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.


Bandeord Dansk Sprognævn

”Dansk Sprognævn, er det ikke dem, der bestemmer over sproget?”
Nej, ikke helt!
Direktør for Dansk Sprognævn Thomas Hestbæk Andersen fortæller om nævnets flytning til Bogense, nævnets opgaver og fremtidige virke.

Hvad er et bandeord?
Seniorforsker Marianne Rathje fra Dansk Sprognævn har forsket i bandeord de sidste 15 år, og hun fortæller om forskningen i emnet. Hvorfor bander vi, og hvem er det, der bander mest? Er der kommet flere bandeord til med tiden, og er der grund til bekymring?
Gratis adgang med tilmelding på nordfynsbib.dk. Læs mere og tilmeld inden 3. februar.
Tirsdag 4. februar kl. 19.00
Sted: Bogense Bibliotek.


Adam Poulsen

Dommedagsfascination i litteraturen
Lektor i litteraturvidenskab, Adam Paulsen, vil belyse forskellige tiders imaginationer af apokalypse, dommedag og katastrofe med udgangspunkt i nogle af litteraturens største undergangsfortællinger, fra Johannes Åbenbaring til Cormac McCarthys ’The Road’.
Billetpris 60 kr. (Fri entré med billet til forestillingen ‘Apokalypse’.) Læs mere og bestil billet.
Tirsdag 4. februar kl. 18
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C
Arr. i samarbejde med Spoken19.


Klimalitteratur

Litteraturens rolle i klimaforandringernes tidsalder
Jens Kramshøj Flinker, ph.d. ved Københavns Universitet vil give os et indblik i klimalitteratur, og hvordan den gentænker og giver stemme til klimaforandringerne på en helt anden måde end den offentlige og politiske debat. Særligt vil han introducere os til skandinavisk klimalitteratur og vise hvordan den kan hjælpe os med følelsesmæssigt og kognitivt at forstå den tid, vi faktisk lever i.
Billetpris: 20 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 5. februar kl. 19.00-21.00
Sted: Dalum bibliotek.


Det Fynske Bogtræf
Vi har allieret os med en lang række fynske forlag, og vi har inviteret de allerbedste fynske forfattere, som du kan møde på scenen dagen igennem i interviews og til meet’n’greets efterfølgende. Vi har også åbnet en scene for helt ukendte forfattere, som selv vi ikke har fået øje på endnu. Der kommer til at være krimi, drama, lyrik, tegneserier og masser af andet. Se programmet. Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Lørdag 8. februar kl. 10-17
Sted: Tinghuset Svendborg
Arr. i et samarbejde mellem TV 2/Fyn Event, Svendborg Bibliotek, Litteraturhuset i Svendborg og Work2Gether.


Einar Már Guðmundsson

Litteratursalon – Einars Univers
Siden udgivelsen af sit første værk, digtsamlingen ‘Frankensteins kup’ fra 1981, har én af Islands absolut største forfattere, Einar Már Guðmundsson udgivet mere end 20 værker. Senest digtsamlingen ‘Til rette vedkommende’ fra 2019.
Han vil i en litteratursalon dykke ned i sin 40 år lange karriere og fortælle om både ældre og nye værker samt reflektere over litteratur, romankunst, digtekunst og eksistentielle spørgsmål.
Fri entré. Læs mere.
Lørdag 8. februar kl. 16-17
Sted: Nordatlantisk Hus.


Karin Michaëlis

Karin Michaëlis – verdensdame og velgører
I anledning af premieren på BaggårdTeatrets forestilling ’Det gode menneske’ om den verdensberømte forfatter og thuriner, Karin Michaëlis, præsenterer vi et foredrag om hende i hendes æresbolig på Thurø.
Karin Michaëlis (1872-1950) solgte millioner af bøger i sin samtid og var en verdensdame og velgører i stort format. Hun holdt foredrag for tusinder af mennesker i mange lande, forsvarede de svage, lavede sin egen flygtningelejr og gik personligt op imod Hitler, hvilket kostede hende dyrt. Alligevel har hun været stort set glemt i nutiden – og det skal der gøres noget ved.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Mandag 10. februar kl. 16-17.30
Sted: Bergmannhus, Bergmannsvej 70, Thurø, Svendborg.


Poetry Slam

Poetry Slam
Kom forbi Momentum og oplev vild lyrik
vi lover både grin, gråd og hjertestik.
Og hvis det er på scenen du helst vil stå
så meld dig som slammer på mail@psfyn.dk.
Vinder slammet, på trods af det ikke er let,
så er der både penge, øl og street-cred,
og både du og publikum vil gennemstrømmes af kraften
når vi sammen har skabt en vild Poetry Slam aften.
Pris 30 kr. Læs mere og bestil billet.
Lørdag 15. februar kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade, Odense C.


Lars Johansson

Signe – foredrag med forfatter Lars Johansson
Med udgangspunkt i romanerne ’Signe’ og ’Signes hjemkomst’ fortæller Lars Johansson om Signe, hendes kamp, og ikke mindst om, hvad der skete for Signe, da hun i februar 1948 vendte tilbage til Danmark efter tre år i Tyskland.
Foredraget indeholder oplæsning, snak om arbejdsmetode og klip fra dokumentarfilmen ’Den tyske Hemmelighed’, der handler om Signes datter, Kirsten Blohms opklaring af sin herkomst og dermed af sin mors færden.
Kirsten Blohm deltager i foredraget.
Billetpris: 50 kr. Læs mere og køb billet.
Tirsdag 18. februar kl. 19.00
Sted: Højby Bibliotek, Højbyvej 66, Odense S.


Kristian Bang Foss

Forfatterforedrag med Kristian Bang Foss
Kristian Bang Foss har høstet flotte anmelderroser for sin seneste roman ’Frank vender hjem’. Kom og hør ham fortælle om sit arbejde med romanen, der er nomineret til årets DR Romanpris. Pris 80 kr.
Læs mere og bestil billet.
Torsdag 20. februar kl. 19.30-21.30
Sted: Middelfartsalen, biblioteket på KulturØen.


Danske bestsellere med kant

Aktuelle danske bestsellere – med kant
Anders Østergaard, ekstern lektor i litteratur, KU.
De udvalgte danske bestsellere er alle bøger med ’kant’. De tager fat på livets store spørgsmål på en vedkommende og udfordrende måde, der spænder fra rodløshed, over skarpe sansninger og refleksioner til voldsomme udladninger og grænseoverskridende erfaringer.
1. gang om Naja Marie Aidt: ’Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage’. Pris: 680 kr., studerende 340 kr. Læs mere og tilmeld.
Forelæsningsrække over 6 mandage – 1. gang mandag 24. februar kl. 18.15-20
Sted: Syddansk Universitet, Odense, Lokale U31, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.


Brian Palle Larsen

Dark spirit – krimithriller af Brian Palle Larsen
’Dark spirit’ rummer en vedkommende kritik af fattigdommen i Kenya og skildrer levende et samfund, hvor samfundsstruktur og menneskelige relationer er faldet fra hinanden. Trods sine skildringer af trøstesløsheden er det også en bog om det menneskelige håb, der aldrig dør.
Brian Palle Larsen samtaler denne aften med bibliotekar Susanne Vedel Bjernemose om bogen.
Billetpris 25 kr. inkl. et glas vin og snacks. Læs mere og tilmeld.
Mandag 24. februar kl. 19.00-20.30
Sted: Holluf Pile Bibliotek, Nøglens Kvarter 10, Odense SØ.


Pilou Asbæk

AFLYST/FLYTTET til mandag 4. maj:
Litteraturmaskinen 25. februar med Pilou Asbæk
Da Pilou Asbæk har fået en rolle i en amerikansk film, har vi været nødt til at flytte arrangementet til mandag 4. maj. Vi håber, at mange stadigvæk har lyst at deltage.

Samtale med Pilou Asbæk og Kristoffer Zøllner om biografien ‘Alting sker på én gang – et år med Pilou Asbæk’. Den er skrevet af journalisten Kristoffer Zøllner, der har fulgt den populære og prisvindende skuespiller verden rundt i et år.

Det er der kommet en bog ud af, som handler om hans karriere, drømme, kærlighed, familie og meget mere. I en samtale med Camilla Faieq Jensen vil Pilou Asbæk og Kristoffer Zøllner fortælle mere om bogen og Pilous liv. De vil også komme ind på arbejdet med bogen, dét at skrive en biografi og hvordan man portrætter et menneskes på godt og ondt.
Billetpris: 150 kr. – 125 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn – 100 kr. for medlemmer af Litnet. Prisen er inkl. kaffe/te og gode kager.
Læs mere og køb billet.
Tirsdag 25. februar kl. 19
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C.


Kaspar Colling Nielsen

Mød forfatteren Kaspar Colling Nielsen
Mød den samfundssatiriske og groteske forfatter Kaspar Colling Nielsen, når han fortæller om sit forfatterskab og sin nyeste bog ’Dengang dinosaurerne var små’.
Fælles for Kaspar Colling Nielsens fortællinger er, at de ofte er groteske, tragikomiske, makabre, morbide og samfundssatiriske, mens de genremæssigt ofte bærer præg af science fiction og dystopiske fortællinger. Pris 90 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 27. februar kl. 19-21
Sted: Tinghuset, Stendamsgade 9, Nyborg.


Det sker i marts

Bog De nærmeste

Mød forfatter Lotte Kirkeby
I ’De nærmeste’ mødes tre søskende i deres barndomshjem efter forældrenes død. De skal dele hjemmet og sorgen efter tabet af forældrene. Men der er spændinger, hemmeligheder og roller, som hverken er nemme at affinde sig med eller at forlade. Bogen er nomineret til DRs Romanpris 2020.
Gratis adgang med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Mandag 2. marts kl. 18.45-20.15
Sted: Ærøskøbing bibliotek
Støttet af Statens Kunstfond.


Inger Christensen

Inger Christensen i ord og toner
Inger Christensen er der ikke mange, der kan nå op til. Men hvem var denne kvinde med en pen af guld og et indre liv større end universet?
Dét vil cand.mag. og foredragsholder Johan Rosdahl belyse i et foredrag om en af Danmarks største digtere. Efterfølgende opfører Carl Erik Lundgaard og Charlotte Støjberg sonetkransen ’Sommerfugledalen’ på flygel, harmonika og med vokal.
Entré: 75 kr. / Early Bird: 50 kr. / Studerende: 25 kr. Læs mere og køb billet.
Tirsdag 3. marts kl. 19.00
Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe
Arr. af Faaborg bibliotek.


Anne Cathrine Riebnitzsky

Mød forfatteren til ‘Smaragdsliberen’
Anne-Cathrine Riebnitzsky fortæller om sin fjerde og meget roste roman, ’Smaragdsliberen’ fra 2018. Romanen er en poetisk og livsbekræftende fortælling om ubrydelige venskaber på tværs af religiøse overbevisninger, om kærlighed og bratte fald.
Undervejs i foredraget runder Anne-Cathrine sit øvrige forfatterskab, bl.a. den prisbelønnede ’Forbandede yngel’ fra 2013.
Pris: kr. 90,- Læs mere og køb billet.
Onsdag 4. marts kl. 19.00
Sted: Otterup Bibliotek, Søndergade 2, Otterup.


Ina Kjoegx Pedersen

Drengen der blev væk: ‘Mor, mig og demensen
Hør forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen fortælle om de 3 år, hun fulgte sin mor gennem et demensforløb og om hendes bog ’Drengen der blev væk: Mor, mig og demensen’.
Foredraget er en personlig beretning om at leve med de udfordringer, sorger og glæder, der fulgte i de 3 år, sygdommen varede.
Sygdomsforløbet betød også, at Ina Kjøgx Pedersen først sent i livet lærte sin mor at kende som et farverigt og viljestærkt menneske og ikke ’kun’ som mor. Billetpris: 60 kr./50 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Læs mere og tilmeld.
Onsdag 4. marts kl. 17.00-19.00
Sted: Hovedbiblioteket i Borgernes Hus, Østre Stationsvej 15, Odense C.


Åben litteraturscene

Åben litteraturscene
Grib dine 10 minutters berømmelse og læs højt af dine egne tekster. Det kan være digte, noveller, en del af din nyudgivne roman eller romanen, du drømmer om at udgive. Fagtekster er naturligvis også velkomne.
Biblioteket åbner dørene og biblioteksbaren. Du kommer med teksterne og mod til at læse dem højt.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld dig som forfatter.
Vil du være publikum, så mød bare op.
Onsdag 4. marts kl. 19-21
Sted: Svendborg Bibliotek.


Anne Cathrine Riebnitzsky

‘Smaragdsliberen’ ved Anne-Cathrine Riebnitzsky
Vi glæder os til at byde velkommen til Anne-Cathrine, der fortæller om sin nyeste bog ’Smaragdsliberen’, der handler om livet efter mødet med døden. En meget spændende bog, der forbinder tro, kultur og kærlighed på fineste vis. Fri entré. Læs mere.
Torsdag 5. marts kl. 19
Sted: Dyrup Kirke, Tranehøjen 1, Dyrup, Odense SV.


Poetry Slam

Poetry Slam
Kom forbi Momentum og oplev vild lyrik
vi lover både grin, gråd og hjertestik
Og hvis det er på scenen du helst vil stå
så meld dig som slammer på mail@psfyn.dk
Vinder slammet, på trods af det ikke er let,
så er der både penge, øl og street-cred
og både du og publikum vil gennemstrømmes af kraften
når vi sammen har skabt en vild Poetry Slam aften.
Pris 30 kr. Læs mere og bestil billet.
Lørdag 7. marts kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade, Odense C.


Anne-Sofie Storm Wesche

Litteraturen samler ind
Over 25 fynske forfattere fortæller og læser op til fordel for ’De 5 skoler’, som to danskere har oprettet for flygtningebørn tæt ved grænsen til Syrien. Støt op om et godt formål og nyd en eftermiddag med poesi, prosa og højtlæsning – og kom helt tæt på forfatterne! Tovholder: Forfatter Anne-Sofie Storm Wesche. Entré: 100 kr.
Lørdag 7. marts kl. 13
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.


Einar Már Guðmundsson

Einar Már Guðmundsson
Foredrag af den prisbelønnede islandske forfatter og digter. Han er aktuel med digtsamlingen ’Til rette vedkommende’ (2019) og noget af et scoop at få til Langeland. Entré 85 kr, Nysgerrig Fyn 75 kr.
Læs mere og køb billet.
Mandag 9. marts kl. 19
Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, Rudkøbing.


Karen Fastrup

Forfatteraften: Karen Fastrup om’Hungerhjerte’
’Hungerhjerte’ er Karen Fastrups selvbiografiske roman, der beskriver hendes pludselige psykiske sygdom, indlæggelser på psykiatriske afdelinger og kampen med og væk fra sygdommen borderline.
Hør Karen Fastrup fortælle åbent og levende om at leve med og skrive om psykisk sårbarhed og om arbejdet med at omskabe sit eget liv til litteratur, mens det leves. Gratis m. tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Tirsdag 10. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Svendborg Bibliotek
Arrangementet er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.


Karen Fastrup

Litteraturmaskinen: Karen Fastrup
I samtale med litteraturkonsulent, Michael Linde Larsen, vil Karen Fastrup fortælle om sin bog ’Hungerhjerte’, en selvbiografisk roman, som beskriver Karens psykiske sygdom og indlæggelser på psykiatriske afdelinger og om kampen tilbage til livet med en psykisk diagnose.

Bogen er præmieret af Statens Kunstfond og var nomineret til DR Romanprisen i 2019. Billetpris: 150 kr. – 125 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn – 100 kr. for medlemmer af Litnet. Læs mere og køb billet.
Onsdag 11. marts kl. 19.00-21.00
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C.
Bemærk: ændret dato i forhold til tidligere.


Einar Már Guðmundsson

Mød den islandske forfatter Einar Már Guðmundsson
En prisbelønnet islandsk forfatter og digter, aktuel med digtsamlingen ‘Til rette vedkommende’ (2019), som er en smuk samling af lyriske digte, der med udgangspunkt i begyndelser og afslutninger kredser om kærligheden, årstiderne, naturen og universet. Flere af digtene rummer en underspillet humor, en underfundighed og en finurlighed, der leder tankerne hen på Benny Andersens forfatterskab.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Onsdag 11. marts kl. 18.30-19.50
Sted: Marstal bibliotek, Ærø.


'Om hundrede år'

Om hundrede år – en sønderjysk familiekrønike
Anna Elisabeth Jessen fortæller om sin bestseller ‘Om hundrede år: en sønderjysk familiekrønike’, en familiehistorie fortalt fra skiftende perspektiver i hundrede korte nedslag fra 1914-2014, ét for hvert år. Et medrivende tidsbillede med grumme skæbner og et skarpt blik for det usagtes evne til at forme og forkludre livet for en familie. Hundrede års danmarkshistorie i et sønderjysk perspektiv.
Bogen er Anna Elisabeth Jessens debut som skønlitterær forfatter. Entré 75 kr. / Early Bird: 50 kr. / Studerende: 25 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 11. marts kl. 19.00
Sted: Faaborg Bibliotek.


Stærke kvinder i litteraturen

Stærke kvinder i litteraturen
Enrække fantastiske kvindelige forfatteres værker, byder på sproglige fornyelser, skarpe skildringer af steder, men også tidsånd og tidstypiske problematikker, leg med køn og identitet, humor, sorg og meget mere.
Forløbet tager afsæt i de følgende værker:
Jane Austen: ‘Stolthed og fordom’. Virginia Woolf: ‘Til Fyret‘. Kristín Marja Baldursdóttir: ‘Karitas’, og ‘Karitas – kaos på lærred’. Elena Ferrante: ‘Dukken, der blev væk’.
Pris 410 kr., studerende 205 kr. Inkl. kaffe og kage. Læs mere og tilmeld.
Lørdag 14. marts kl. 10.00
Sted: Syddansk Universitet, Odense, Lokale U47, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.


Leonard Cohen

Vidensbrunch – Leonard Cohen
Leonard Cohen var en af de væsentligste sangskrivere og poeter i sin samtid.
Klaus Lynggaard, journalist og forfatter, har fulgt ham fra de tidlige 1970’ere frem til hans død i 2016. Han har set Cohen optræde utallige gange, interviewet ham ved flere lejligheder og kender værkerne, bøger som plader, ud og ind.
I løbet af forelæsningen afspilles musikeksempler. Vi starter med en lækker brunchbuffet, juice, kaffe og te i restauranten på 2. sal. Pris 300 kr. inkl. brunchbuffet. Læs mere og tilmeld.
Lørdag 14. marts kl. 10.00-13.00
Sted: Syddansk Universitet, Odense, Lokale O100, Campusvej 55, Hovedindgangen, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.


Nye udgivelser

Bog 'Glemslens territorier'

Glemslens territorier’ af Keld Vorup Sørensen
Et stort og uudforsket område i det voksne menneskes bevidsthed er glemslen. Men med alderen kaster glemslen længere og længere slagskygger ind over det levende og – ikke mindst – allerede levede liv.
Det handler ’Glemslens territorier’ om. I spredte glimt og med tilløb fra flere retninger søger digtsamlingen at indkredse vidt forskellige spor af det liv, som levedes og stadig leves på forandringers og glemslens særlige vilkår. Til det bruges iagttagelsen og det lyriske sprogs evne til at bane sig vej gennem det kendte og ukendte.
Keld Vorup Sørensen er cand.phil. i Nordisk Sprog og Litteratur, og dette er hans debut som lyriker. Han har tidligere skrevet faglige artikler med relation til især IT, forskning og undervisning, har været ansat ved flere højere læreanstalter som undervisningsassistent, stipendiat, adjunkt, fuldmægtig, souschef og senest studierektor for læreruddannelsen på Fyn.
Digtsamlingen udkommer 10. februar på forlaget Mellemgaard, er på 104 sider og koster 150 kr. Læs uddrag af bogen.


‘I DUR OG MOL og andre historier’ af Merete Næsted
‘I Dur og mol’ indeholder 14 forskellige historier, nogle lange og andre meget korte, nogle realistiske og andre fabelagtige, nogle nutidige, andre foregår i en fjern fortid.
De handler om ganske almindelige mennesker, deres hverdag, om begivenheder i deres liv, der vender op og ned på deres tilværelse.
Merete Næsted har tidligere skrevet ‘Afgang’ 2013, ‘Erindringens Labyrint’ 2015, ‘Alfred Thomsen historier’ 2017.
Bogen udkom 30. januar på forlaget Ravnerock, er på 113 sider og koster 150 kr.


Bliv medlem af Litnet

Litteraturnetværket Litnet

Det koster kun 200 kr. at være medlem af Litteraturnetværket Litnet hele 2020.
For det beløb kommer du gratis ind til Café Litnet 4 gange om året, får 50 kr. rabat til Litteraturmaskinen ca. 4 gange om året og er med til at få spændende forfattere til byen og holde litteraturen højt på Fyn.
Desuden får du rabat hos Kjærs Boghandel i Klaregade i Odense, hvis du viser medlemskortet fra Litnet.
Læs mere om hvordan du bliver medlem.