I dette nyhedsbrev kan du læse om
Generalforsamling i Litnet
Café Litnet med Anne-Marie Mai
Det sker i august
Et kig ind i september
Nye udgivelser
Generalforsamling i Litnet
Generalforsamlingen er for medlemmer fra 2020 og 2021.
Indkaldelse sendes ud til alle disse Litnet-medlemmer mindst 14 dage før generalforsamlingen.
Straks efter – samme aften – er der Café Litnet med Anne-Marie Mai om rockpoeten og legenden Bob Dylan.
Tirsdag 31. august kl. 19
Sted: Mødelokale 1. sal, Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.
Café Litnet med Anne-Marie Mai
– om Bob Dylan som poet
Samme aften, straks efter generalforsamlingen kan du møde Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur på SDU. Hun har skrevet flere bøger og talrige artikler om dansk litteratur.
I oktober 2018 udkom ‘Digteren Dylan’, Anne-Marie Mais bog om nobelprismodtageren, musikeren og forfatteren Bob Dylans poetiske værk.
Anne-Marie Mai læser op og fortæller mere om sin bog, og der er mulighed for at stille spørgsmål.
Vind bøger i pausen
Pause kl. ca. 20.30-20.50. Vi udlodder nogle bøger af forfatteren til de fremmødte medlemmer af Litnet. Bøgerne er sponsoreret af forlaget Gyldendal. Vi serverer lidt snack. Forfriskninger kan købes i baren.
Pris: Gratis for medlemmer af Litnet. Ikke-medlemmer 50 kr. pr. billet.
Tilmelding her er nødvendig.
Tirsdag 31. august kl. 19.45
Sted: Mødelokale 1. sal, Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.
Arrangeret af Litnet Odense. Støttet af
Det sker i august
Forfattermøde med Aske Juul Christiansen
Aske Juul Christiansen debuterede i 2019 med ’Aftenstjerne’ på forlaget Arena. Bogen er en egenartet indføring i olieindustrien og dens forbrug af mennesker og arbejdskraft, om dens globale karakter og om Jorden som en klode. Julie Gufler vil samtale med Aske denne aften. Husk gyldigt coronapas, som er påkrævet!
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
5. august kl. 18.45
Sted: Ærø bibliotek
PS. I godt vejr afholder vi det i den gamle arrestgård.
Arr. af Øens Litteraturservice og Ærø Folkebibliotek. Støttet af
Samtaler om litteratur
Et forum for læselystne, der gerne vil i samtale med andre. Denne gang taler vi om Helle Helles roman ‘Bob’. Samtalekredsen er åben for alle. Vi vælger sammen de kommende måneders bøger.
Sted: konfirmandstuen. Normalt anden onsdag i måneden fra kl. 10. Henvendelse til Per Lysgård Madsen, plm@km.dk. Læs mere.
Onsdag 11. august kl. 10
Sted: Konfirmandstuen, Thomas Kingos kirke, Bülowsvej, Odense M.
En kop kaffe og en god bog med forfatter Adam Drewes – Online
I bogen ‘Kim Larsen?: Spørgsmål til fællesskabet: langdigt’ skriver forfatter Adam Drewes om Kim Larsen, det danske fællesskab, og hvad det er, som bringer os danskere sammen. Michael Linde Larsen taler med Adam Drewes om den meget anmelderroste bog.
Læs mere og deltag live på Odense Hovedbiblioteks Facebookside.
Mandag 16. august kl. 15-15.30
Arr. af Hovedbiblioteket Odense.
Litteraturquiz – Online
Alle kan være med hjemme fra stuerne, for arrangementet foregår digitalt gennem Teams over Kahoot. Fyld skålene med snacks, find det gode humør frem og sæt dig godt til rette – så sørger vi for underholdningen!
Med til litteraturquizzen hører også skønne bogpræmier til de placerede.
Gratis med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Tirsdag 17. august kl. 17-18
Arr. af Hovedbiblioteket Odense.
Jonas Eika – Forfattersalon #Spoken21
Vi kickstarter årets festival med Jonas Eika til vores forfattersalon. Eika har senest udgivet science fiction-novellesamlingen ‘Efter solen’ i 2018, der prikker til de samfundsmæssige strukturer og leger med virkelighed, fantasi og kropsvæsker. For bogen har Eika modtaget adskillige priser, bl.a. Blixenprisen og Nordisk Råds Litteraturpris i 2019.
Jonas Eika læser op og samtaler med vært Mikkel Andersen fra Spoken Word Festival.
Entré: Studerende 40 kr. /forsalg 60 kr./ dørsalg 75 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 18. august kl. 19.30
Støttes fra Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Digte & Drinks #Spoken21
Digte & Drinks er tilbage, når Spoken Word Festival og Storms Pakhus præsenterer forfatter Luka Ida Holmegaard til digtoplæsning og samtale om, hvordan kønsidentitet og tøj udforskes via tekst og tekstil i det essayistiske hybridværk ‘Look‘ fra 2020. Moderator er Laura Kjær Larsen fra Spoken Word Festival.
Gratis adgang med tilmelding. Læs mere og tilmeld.
Torsdag 19. august kl. 16-18
Sted: Storms Pakhus
Støttet fra Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Grumpy old men
En humoristisk og alvorlig aften med de tre fortællere Jens Peter Madsen, Gravers Graversen og Carl Erik Lundgaard som Grumpy Old Men. Sammen beretter de om alderdommens genvordigheder under en pandemi.
Vi følger gældende restriktioner og opdaterer løbende via begivenhederne på Facebook og på vores hjemmeside.
Entré forsalg 90 kr./dørsalg 120 kr. Læs mere og køb billet.
Torsdag 19. august kl. 20
Sted: Studenterhus Odense
En del af Spoken Word Festivals #Spoken21.
Skriveworkshop
Et tilbud til dig, der ikke kan lade være med at skrive, og som ønsker at få respons på dine tekster fra både professionelle og andre skriveglade personer.
Efterfølgende er der Åben Scene kl. 16-18, hvor du kan selv læse op eller lytte til deltagerne fra dagens skriveworkshop.
Så kom til kaffe, kage og konstruktiv kritik, når #SPOKEN21 og HISTORIA giver dig mulighed for at teste dine tekster.
Studerende forsalg: 150 kr./ Andre forsalg: 200 kr. Læs mere og køb billet.
Lørdag 21. august kl. 11
Sted: Studenterhus Odense
Arr. af forlaget HISTORIA i samarbejde med #Spoken21 – Spoken Word Festival.
Litteratur i Skulpturparken
Oplæsning med digteren Søren R. Fauth.
Fri entré. Læs mere her og på Skulpturodense.dk
Lørdag 21. august kl. 13
Sted: Hollufgård skulpturpark, Hollufgårds Alle 26, Odense SØ.
Fynske forfattere – De nye stemmer (Åben scene)
Kom og hør ny fynsk lyrik, når vi sammen med forlaget HISTORIA præsenterer de fynske lyrikere Iben Indra Dons, Steen Westergaard og Lena Andersen. De vil fortælle om overvejelser før og undervejs i skriveprocessen, og om hvad deres poesi fortæller om forskellige ståsteder og syn på mennesket og den verden, vi lever i. Bagefter er scenen åben, så både workshopdeltagere og publikum med noget på hjerte kan læse op.
Entré: Pay What You Want. Læs mere.
Lørdag 21. august kl. 16-18
Sted: Studenterhus Odense
Arr. af #Spoken21 i samarbejde med Forlaget HISTORIA og præsenteres med støtte fra Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Story Slam – #Spoken21
Story Slam Odense byder på en aften i fortællingens tegn. Det er spændende og gribende, sørgeligt og sjovt. Publikum vælger vinderen af aftenens bedste historie. Aftenens vært er storyteller Maria Junghans. Efterfølgende er der åben scene.
Entré: Forsalg 30 kr/Dørsalg 60 kr. Læs mere og køb billet.
Mandag 23. august kl. 18.30-20.30
Sted: Teater 95B, Odense C
Støttes af Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Strik og Poetisk Power – #Spoken21
Oplev digter Lone Hørslev i utraditionelle rammer til Strik og Poetisk Power i Tekstilværkstedet. I hendes seneste digtsamling ‘Dagene er data’ forholder hun sig til, hvad et gennemdigitaliseret samfund gør ved det enkelte menneske og dets relationer. Hun er også aktuel med ny roman ‘Halvt i himlen’. Alle er velkomne, med eller uden strikkepinde.
Entré: Forsalg 30 kr/Dørsalg 30 kr. Læs mere og køb billet.
Mandag 23. august kl. 19
Sted: Tekstilværksted, Kulturmaskinen, Odense
Præsenteres i samarbejde med Tekstilværkstedet, Kulturmaskinen og støttes af Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Thit – teater, liv og litteratur
Litterær salon med introduktion til Thit Jensens liv og litteratur, inden vi sammen ser teaterforestillingen ‘Valkyriens kamp’. Efter forestillingen er der snak med skuespillerne.
Pris 170 kr. Begrænset antal billetter. Læs mere og køb billet.
Mandag 23. august kl. 19: Litteratursalon
Sted: Assens bibliotek
Mandag 30. august: Teaterforestilling
Sted: Skovpavillonen i Assens.
En kop kaffe og en god bog med forfatter Sanne Olsen – Online
Da 3 mennesker tilfældigt mødes på et brætspilscafe i Odense, bliver det starten på et varmt venskab mellem Julie på 21, Marie på 51 og Karl som er 98 år. Odenseanske Sanne Olsen har skrevet en varm og spændende debut-bog, som bevæger sig på tværs af tid, sted og generationer, og Michael Linde Larsen snakker med hende om bogen.
Læs mere og deltag live på bibliotekets facebookside.
Mandag 23. august kl. 15-15.30
Arr. af Hovedbiblioteket, Odense.
Theis Ørntoft – Forfattersalon #Spoken21
Oplev den anmelderroste digter og forfatter Theis Ørntoft, når SPOKEN21 inviterer til oplæsning og samtale med den prisvindende poet, som i 2018 udgav sin debutroman ‘SOLAR’, der trækker læseren med ud af civilisationen og systemerne, ud i apokalypsens dyriske mørke, hvor livet formår at pulsere på ny. Samtalen ledes af vært Mikkel Andersen.
Entré: Studerende 30 kr/ Forsalg 50 kr/ Dørsalg 60 kr. Læs mere og køb billet.
Onsdag 25. august kl. 19
Sted: Teater 95B, Odense
Støttes af Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Open Word med Jens Peter Madsen – #Spoken21
SPOKEN21 inviterer til OPEN WORD, hvor scenen er din! Hvis du har en historiefortæller gemt i maven, sidder inde med et digt eller bare gerne vil være publikum, så kom til en intim aften i fortællingernes tegn. Historiefortæller Jens Peter Madsen er vært og en oplevelse i sig selv. Han kan både få folk til at knække sammen af grin og skabe spændingsfyldt stilhed, når han tager publikum med på sine sproglige rejser.
Entré: PWYW (Pay What You Want). Læs mere.
Torsdag 26. august kl. 20-22
Sted: Teater95b, Odense
Støttes fra Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Litteraturtimen – Feministiske dystopier #Spoken21
Adjunkt fra SDU, Torsten Bøgh Thomsen undersøger feministiske dystopier som tendens i vores samtidslitteratur. Thomsen tager os med ind i Margaret Atwoods dystopiske univers i ‘The Handmaid’s Tale’ fra 1983, set i forhold til Atwoods senere klimakrise-orienterede ‘MaddAdam’-trilogi fra 00’erne.
Samtidig inddrager han flere forfattere, som Ursula Le Guin og Olga Ravn, i den samme litterære tendens.
Entré: Studerende 25 kr /Forsalg 35 kr /Dørsalg 50 kr. Læs mere og køb billet.
Fredag 27. august kl. 15.30
Sted: Studenterhuset Odense
Støtte af Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Skrivemaskinen – Skrivekursus #Spoken21
Kan du heller ikke lade være med at sætte ord på papir, digte historier og forelske dig i formuleringer? Tag din blyant, din blok eller din computer med, når vi laver skriveworkshop med Skrivemaskinens skrivekunstlærer, forfatter Mikkel Andersen. Vi skal lave skriveøvelser, se på stil og læse gode værker. Alle er velkomne uanset alder, erfaring og udgangspunkt.
Entré studerende 25 kr./ forsalg 50 kr. Læs mere og køb billet. Billetlink kommer.
Lørdag 28. august kl. 13
Sted: Kulturmaskinen Odense
Arrangeres af Skrivemaskinen og Kulturmaskinen. Støttes af Odense Kommune, Statens Kunstfond, HCA Festivals og Andelskassen.
Valkyriens kamp
Kom med ind i Thit Jensens stridbare verden. Thit er kvindekampens superstjerne med sine foredrag og tanker omkring frivilligt moderskab og prævention i en tid, hvor der slet ikke eksisterer et sprog for dette. Både elsket og hadet for sine revolutionerende tanker. Om forfatteren, dramatikeren, debattøren og foredragsholderen, der sætter hele sit liv ind på at skabe ligestillede vilkår mellem kønnene.
Pris 200 kr., rabat til unge m.fl. Læs mere og køb billet.
Lørdag-søndag 28.-29. august – første gang lørdag kl. 13
Sted: Teater Momentum
Præsenteres i samarbejde med HCA Festivals.
Louise Juhl Dalsgaard om bogen ‘Det dér og dét der’
Louise Juhl Dalsgaard fortæller i samtale med litteraturformidler Maria Guldager Rasmussen om sin bog ‘Det dér og dét der’ om en ung kvindes lange kamp med psykiske problemer og spiseforstyrrelser. En kvinde, der har meget til fælles med Louise selv.
Gratis – ingen tilmelding. Læs mere.
Søndag 29. august kl. 11.45
Sted: Teglgårdsparken, Middelfart
Arrangeret af Psykinfo. En del af Sindssyg God Søndag og Trekantområdets Festuge.
Peter Øvig Knudsen om bogen ’Min mor var besat’
I 2019 udkom bogen ’Min mor var besat’, som i første omgang skulle have været historien om forfatterens psykisk syge mor, og hvilke voldsomme konsekvenser det havde for resten af familien. Men undervejs i skriveprocessen blev Peter Øvig selv psykisk syg og måtte indlægges. Peter Øvig Knudsen fortæller om bogen og tilblivelsen af den og besvarer spørgsmål fra publikum.
Gratis – ingen tilmelding. Læs mere.
Søndag 29. august kl. 15
Sted: Teglgårdsparken, Middelfart
Arrangeret af Middelfart Kultur & Bibliotek. En del af Sindssyg God Søndag og Trekantområdets Festuge.
En kop kaffe og en god bog med forfatter Kristoffer Lind – Online
Michael Linde Larsen snakker med journalist og forfatter Kristoffer Lind om hans debutbog ‘Dødsruten’.
4 tidligere klassekammerater mindes deres afdøde ven Nick, mens de drikker sig igennem en lang række værtshuse på den odenseanske dødsrute. Det bliver en druktur med både humor og smerte. For hvordan er det nu med livet som mand i starten af 30’erne?
Gratis uden tilmelding. Læs mere og deltag live på bibliotekets facebookside.
Mandag 30. august kl. 15
Arr. af Hovedbiblioteket Odense.
Café Litnet om rockpoeten Bob Dylan
Straks efter Litnets generalforsamling kan du møde Anne-Marie Mai, professor i dansk litteratur på SDU. Hun har skrevet flere bøger og talrige artikler om dansk litteratur.
I oktober 2018 udkom ‘Digteren Dylan’, Anne-Marie Mais bog om nobelprismodtageren, musikeren og forfatteren Bob Dylans poetiske værk i anledning af Nobelprisen til Dylan i 2016.
Vind bøger i pausen.
Pris: Gratis for medlemmer af Litnet, øvrige interesserede: 50 kr. pr. billet. Vi serverer lidt snack. Forfriskninger kan købes i baren. Tilmelding er nødvendig.
Tirsdag 31. august kl. 19.45
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.
Arrangeret af Litnet Odense. Støttet af
Det sker i september
Skriv om dit liv
Vi undersøger, hvad der karakteriserer den gode fortælling, hvordan man researcher, skaber levende personbeskrivelser, får sat sin livshistorie i en struktureret ramme, og hvordan vi gør sproget indbydende og fængende for læserne. Det kræver ingen forudsætninger at deltage.
Pris 925 kr. Rabat for pensionister m.fl. Læs mere og tilmeld.
20 lektioner, første gang onsdag 1. september kl. 19
Sted: AOF Centrum, Rugårdsvej 15B, 5000 Odense C
Arr. af AOF.
Tove i stykker – #Spoken21
Filmvisning og foredrag om Tove Ditlevsen. ‘Tove i stykker’ er titlen på en animeret dokumentarfilm om den danske forfatter Tove Ditlevsen, instrueret af Sami Saif og Peter Lopes Andersson. Den stiller det tankevækkende spørgsmål: Levede Tove snarere sit liv for at kunne skrive om det, end for at leve det?
Forsalg 20 kr. Læs mere. Køb billet.
Onsdag 1. september kl. 20-22
Sted: Studenterhus Odense
Arrangeres i samarbejde med Odense International Film Festival OFF21.
Skriv kreativt
På dette kursus vil du, sammen med andre skriveglade, få værktøjer til at gøre din skrivning endnu bedre. Vi støtter og hjælper hinanden i den kreative proces, og vi vil bl.a. arbejde med at sætte kulør på sproget, skabe poetiske sprogblomster, øve os i at skrive nærværende, detaljerigt og levende.
Pris 925 kr. Rabat for pensionister m.fl. Læs mere og tilmeld.
20 lektioner, første gang torsdag 2. september kl. 19
Sted: AOF Centrum, Rugårdsvej 15B, 5000 Odense C.
Steder tiden har glemt – gå tur med en bog
Kom med på en litteratur-tur, når krimiforfatter Thomas Kaarsted viser rundt i Odense og fortæller om byens steder, deres historie og betydning.
Turen er med afsæt i Thomas’ bog ‘Steder tiden har glemt’, som udkom i 2020 og foregår i Odense på en række relevante lokationer. Historier, mord, anekdoter og højt humør. I alt cirka 3,5 kilometer. Vi slutter på Hovedbiblioteket til en kop kaffe og et stykke kage.
Pris 30 kr. Læs mere og køb billet.
Lørdag 4. september kl. 11.30-14
Arr. af Hovedbiblioteket, Odense.
Klimalitteratur langs bæltet
Klimafolkemødet i Middelfart arrangerer vandring langs bæltet, hvor vi gennem litteraturens undersøger synet på naturen. Gå med langs vandet og lyt til vores forskellige bud på litteraturens vandrende stemmer.
Gratis, men billet nødvendig. Læs mere og bestil billet.
Lørdag 4. september kl. 10
Sted: Havnegade 6, Middelfart
Arr. af Middelfart Kultur & Bibliotek, en del af Trekantområdets Festuge.
Nye udgivelser
‘Fem kvinder, Digtere på DVD 2021’
Denne bog med indlagt dvd er nr. to efter ‘Fem veteraner, digtere på dvd’ fra 2018. Så hurtigt går det med videooptagelser, at dvd ikke længere er den rigtige form, så dette er den sidste bog i denne serie.
De fem kvinder er Lena Krogh Bertram, Birte Kont, FrK. Marthedal, Majbrit Hjelmsbo og Bodil Weide.
Digtene er dels sansninger og iagttagelser, dels hverdagshændelser og -tanker. Men også for én af kvindernes vedkommende tanker om familiens historie som flygtende jøder under 2. verdenskrig.
62 sider inkl. dvd, pris 150 kr., udkom maj 2021 på forlaget Ravnerock.