I dette nyhedsbrev kan du læse om, hvad der sker inden for litteratur og forfattermøder i Odense og på Fyn.
Det sker i december
Et kig ind i januar
Glæd dig til…
Det sker i december
Poetry Slam – julespecial
– En konkurrence i spoken word, mundtlig poesi, digte, rap, sang, fortælling.
– 3 runder, 10 poeter, 3 minutter, 10 sekunder per poet.
– 5 dommere udvalgt blandt publikum, alle kan være med.
– Vil du optræde, så send navn og dato for optræden til mail@psfyn.dk
Poetry Slam er en konkurrence, hvor alle kan deltage med tekster, hvor publikum er dommer, hvor vinderen får både pengepræmier og mulighed for at kvalificere sig til FYNSMESTERSKABET.
Pris 30 kr. Læs mere og køb billet.
Lørdag 4. december kl. 16.00
Sted: Teater Momentum.
Åben Scene i Frølageret
Har du lyst til at gå på scenen og fortælle en historie, synge en sang, sige et digt eller andet, så er scenen din i 3-7 minutter.
Odense Fortællekreds og Den lille åbne scene tilbyder i fællesskab en professionel scene og et begejstret og engageret publikum til dig og andre scenekunstnere.
Som publikum kan du opleve nye talenter, erfarne fortællere, forfattere, musikere og sangere.
Der er fri entre, og baren er åben til en hyggelig søndag eftermiddag.
Læs mere.
Søndag 4. december kl. 12-15
Sted: Frølageret, Farvergården 7, Odense C
Arr. af Odense Fortællekreds.
Fortælle-koncerten ’Anne Francks dagbog’
Fortællekoncert med soloklarinetisten Jens Schou akkompagneres af Jakob Hedegaard. Duoen spiller kletzmermusik, en fortælling om smerte og glæde, om smil, gråd og latter, liv og død. Musikken afløses af Torben Wahlstrøms oplæsning fra ’Anne Franks Dagbog’ om den jødiske familie, der har gemt sig på et loft i et baghus. Stedet er Amsterdam, og vi følger to år af livet i dette hus og den unge piges tanker og følelser fra hun er 13 år gammel indtil det sidste notat 1. august 1944.
Entre: 60 kroner. Læs mere og køb billet.
Onsdag 7. december kl. 10
Sted: Svendborg Forsamlingshus, Lundevej 2 E-F, Svendborg
Arr. af Brugerforeningen ved Svendborg Forsamlingshus.
Late Night Book Club
SAK Bogcafé afholder oplæsningsaften med samtale og diskussion af forfatterne Glenn Bech og Simone Stjers nyeste værker. Aftenen ledes af moderator.
Der er adgang til kunstudstilling i kunstbygningen.
Entré: 40 kr i døren. Læs mere.
Torsdag 8. december kl. 19-21
Sted: Sak Kunstbygning, Vestergade 27-31, Svendborg.
Oasecafé – Jon Fosses Juleevangelium
Litteraturformidler Simon Lund Petersen ser nærmere på Fosses forfatterskab, tro og evighedstanke i lyset af den kristne højtid.
Fokus er på det anmelderroste syvbindsværk,’Septologien’, der af Fosse selv er blevet kaldt ét langt dødsøjeblik og som foregår i byen Bjørgvin (Bergen) i dagene op til jul.
Foredraget perspektiverer til det tidlige mesterværk ’Morgen og aften’, samt ’Trilogien’, der i 2015 indbragte Fosse Nordisk Råds Litteraturpris.
Gratis, men nødvendigt at med billet. Læs mere og bestil billet.
Tirsdag 13. december kl. 17-18
Sted: Biblioteket på KulturØen, Middelfart.
Det sker i januar
Poetry Slam – Fynsmesterskab
En konkurrence i spoken word, i mundtlig poesi, i digte, i rap, i sang, i fortælling. 5 dommere, udvalgt blandt publikum. Vil du optræde, så send en mail med navn og dato for optræden til mail@psfyn.dk.
Entré: 80 kr. Læs mere.
6. januar kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C
Arr. af Poetry Slam Fyn.
Glæd dig til…
Generalforsamling i Litnet
Kun for medlemmer, som får direkte indkaldelse pr. e-mail ca. 14 dage før.
Mandag 23. januar 2023 kl. 19
Sted: Studenterhus Odense.
Café Litnet 23.1. med Rakel Haslund-Gjerrild
Vi er stolte af at præsentere Rakel Haslund-Gjerrild, aktuel med roste og prisbelønnede roman ‘Adam i Paradis’.
Rakel Haslund-Gjerrild (født 1988) er forfatter og sinolog og debuterede i 2016 med novellesamlingen ‘Øer’. Hun har to bachelorgrader i henholdsvis Kinastudier og Litteraturvidenskab samt en kandidatgrad i Kinastudier fra Københavns Universitet. Hun har i længere perioder rejst i Kina og har opdateret Politikens Forlags ‘Turen går til Kina’ i 2017.
I 2020 udgav hun romanen ‘Alle himlens fugle’, en postapokalyptisk fortælling om det sidste menneskes sidste dage, som hun modtog Michael Strunge-prisen for.
I 2021 udkom den exofiktive ‘Adam i Paradis’ om den excentriske og farverige kunstmaler, Kristian Zahrtmann, og i 2022 modtog Rakel Haslund-Gjerrild det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond og Weekendavisens Litteraturpris. Romanen blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2022.
Vi holder en pause midtvejs og udlodder romanen ‘Adam i Paradis’ til de fremmødte medlemmer af Litnet. Forfriskninger kan købes i baren.
Café Litnet er gratis for medlemmer af Litnet og koster 50 kr. for ikke-medlemmer.
Alle er velkomne. Link til tilmelding kommer.
Mandag 23. januar 2023 kl. 20
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen, Odense C
Arrangeret af litteraturnetværket Litnet Odense og støttet af