Forfatterinterview



Interview med forfatteren Vibeke Marx

"Før historien har en handling, har den en stemning eller en farve"

Vibeke Marx er forfatter og bosat i Odense. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 1990 med ”Held og Lykke, Robinson”, som var dansk vinder af Gyldendals nordiske ungdomsromankonkurrence. Allerede ét år efter sagde hun sit arbejde som pædagog op og har siden skrevet på fuld tid. 

”Nogle anmeldere skriver om mig, at jeg altid er den, der forsvarer de små i samfundet. Det er jeg også, men jeg er ikke nogen politisk forfatter i den forstand, at jeg tænker: Nu skal jeg skrive nogle historier, hvor de små i samfundet er helte. Sådan er det ikke. Men ens holdninger kan jo mærkes i det, man skriver, og man får sine input, der hvor man færdes. Nu er det altså sjældent, at jeg møder Mary og Frederik, så det er ikke lige her, jeg får så mangeinp ut fra. Jeg er fra en arbejderfamilie og har selv levet meget i det sociale system gennem min uddannelse som pædagog og min omgangskreds. Det er mere min egen nysgerrighed, der får mig til at skrive om de problematikker, jeg gør, end det er et bestemt budskab, jeg vil ud med.”

Forelsket i Odense

Vibeke Marx’ roman Sortehusene er fra september 2011 og tager afsæt i Odense.
”Der er altså et eller andet med fynboer – de er meget glade for Fyn”, siger hun.

”Det lokale ved Sortehusene kom af, at jeg netop var flyttet til Odense fra en lille landsby på Fyn. Jeg var meget betaget af Odense, og hver søndag tog vi på tur et nyt sted hen. En iskold dag, den allerførste vinter, kommer vi gående ude på Stige Ø og ser den der klat sorte huse ligge, fuldstændig som om de gemte sig i kulden. Broerne, som fiskerne normalt sejler ud fra, stod oppe i sådan nogle underlige formationer. Det hele var meget dramatisk, og jeg kunne med det samme mærke, at på det sted her skulle der foregå noget.”

Mange af historierne starter med en idé, hun får på en af sine daglige gåture. ”Jeg tror de kommer, fordi man lader sanserne få fri. Man kan sammenligne det lidt med at drømme. Drømmene kommer jo også bare, uden man har kontrol over det. De kommer fra det underbevidste.”

Samtidig med, at hun opdagede Sortehusene, gik hun og tænkte på en historie, hendes svigermor fortalte hende mange år tidligere: ”Hun havde en storebror, som hun først fandt ud af eksisterede efter hans død. Jeg havde lyst til at bruge den historie som udgangspunkt for en roman, og da jeg var så forelsket i Odense, kom noget af den til at foregå i Sortehusene.”

”Indtrykket, der sætter gang i en ny historie kan både være en idé eller en person. Sortehusene udsprang helt klart fra en idé, hvor den roman, jeg arbejder med nu, tog sit udgangspunkt i en person.” Den nye roman, der endnu ikke har fået en titel, udkommer til efteråret 2013. Den handler om 30-årige Tine, som er datter af Kirsten, en af hovedkaraktererne fra Sortehusene. Vibeke Marx fortæller, at da hun begyndte arbejdet med denne roman, kendte hun allerede Tine fra Sortehusene og havde derfor en god fornemmelse af, hvad Tines reaktioner ville være på de ting, hun blev udsat for.

Problematikken i Sortehusene omkring ikke at kunne frigøre sig fra sine rødder går igen i den nye roman. Ellers er der store forskelle på de to romaner. Den vrede, der gør sig gældende i Sortehusene, er ikke til stede i den kommende Tine-bog. Tine lever et hektisk liv, mens Kirstens problem på det tidspunkt, hvor læseren møder hende, er, at hun lige pludselig har fået for meget tid.   

Mit sprog forandres

Vibeke Marx er velbevandret indenfor mange genrer: romaner, noveller, børnebøger og ungdomsbøger. Det elegante ved en novelle tiltaler hende. ”En novelle skal virkelig være ren i linjen, der er ikke plads til så mange svinkeærinder.” Hun fortæller dog også, at hun helst vil skrive romaner. ”Romaner går dybere ind, end noveller gør – på mig i hvert fald. Den går dybere i følelserne, og karaktererne bliver mere komplekse. Det gør, at man som læser kan mærke, at en person bliver levende og rejser sig fra papiret.”

”Det er en stor udfordring at skrive en roman, og ofte tænker man: Uhh, hvordan får jeg lige landet den her? Der er mange ting at holde styr på, og selve arbejdet kan være meget anspændt. Hvis jeg så skriver en børnebog bagefter, er det ligesom én lang udånding. Ikke fordi man ”bare” lige skriver en børnebog, eller at det er nemt, men det er mere afslappet, mere rent og mere i den samme tone, hvor romanen har så mange facetter.”

Hun fortæller videre, at den mere enkle proces ligeledes gør sig gældende ved de letlæselige ungdomsbøger, hun også skriver. Man har 50 siders råderum til at få sagt så meget som muligt, så enkelt som muligt, og det er dermed en mere afgrænset opgave, man stiller sig selv. Det kan man have meget godt af indimellem, mener hun.
 
Ofte dikterer historien selv genren: ”Når en historie kommer til mig, egner den sig enten til det ene eller det andet. Før den har en egentlig handling, har den en stemning eller en farve, som jeg prøver at ramme. Jeg rammer aldrig rigtigt, men det er det, jeg prøver.
Jeg har en fornemmelse af, hvordan der skal føles i den her historie, og så giver det lidt sig selv, hvilken genre der vil give den bedste ramme for den stemning.”

Vibeke Marx bruger ofte flere synsvinkler i sine bøger. Hun fortæller om udgivelsen af en slægtsroman med flere synsvinkler, hvor en interviewer sagde, at han tydeligt kunne høre, hvor personerne kom fra. ”Jeg kan godt lide, at selvom det er mig, der er forfatteren, så forandres mit sprog, når jeg får en ny synsvinkel. Det synes jeg er spændende, og det giver så meget liv i teksten.” Der er kun én synsvinkel i den kommende Tine-bog, men det interesserer hende, at selvom det er hende som forfatter, der skriver, er det alligevel Tine, der fortæller med Tines sprog.

Om sin arbejdsrytme siger Vibeke Marx, at hun ofte har gang i et nyt projekt inden udgivelsen af næste bog. Eksempelvis nu, hvor Tine-bogen er under redigering, er hun i gang med at researche til næste bog, som hun planlægger at starte på til august. Tine-bogen er stadig hovedprojektet, men hun arbejder godt ved at have gang i flere sideløbende projekter. ”Sådan er min arbejdsrytme. Det her manuskript er blevet færdigt i foråret, og hvis jeg ikke skulle gå i gang med noget nyt, før den er udkommet, er det rigtig lang tid at lave ingenting.”

Samtidig er det både glædeligt og hårdt, når en ny roman udkommer. ”Det er meget spændende, hvordan den bliver modtaget. Hvis nu man får nogle dårlige anmeldelser, kan det godt være næsten umuligt at komme i gang igen. Så er det rart, at hele ens liv ikke er parkeret i den, og at man også er i gang med noget, der peger fremad,” slutter Vibeke Marx.

Vibeke Marx født 1948
Læs mere om forfatteren og udgivelser på:
www.vibekemarx.dk