Forfatterinterview



Interview med historiker og forfatter Bent Jensen

Bent Jensen læser op og fortæller i Café Litnet torsdag 20. november.
Café Litnet finder sted i Den Fynske Operas foyer, Filosofgangen i Odense.

En alsidig forfatter

Bent Jensen er kendt som historiker og Ruslandskender. Han har netop udgivet et digert tobindsværk, 'Ulve, får og vogtere' om den kolde krig i Danmark. Men han er meget mere end faghistoriker. Han har skrevet biografier (om Stalin i 2005 og om Enkekejserinde Dagmar i 1997), han har skrevet sine erindringer, han har skrevet et stort antal artikler. ”Jeg har ikke kun haft den kolde krig i hovedet,” siger han.

Oversættelser

Bent Jensen har også oversat en række bøger fra russisk til dansk, heraf flere sammen med Tanja, hans kone. Her i 2014 udkom Pjotr Kotovs roman 'Øen og landet' i deres fælles oversættelse. Tanjas modersmål er russisk. Bent Jensen kalder det ”en perfekt kombination at være to, hver med sin sproglige baggrund, når man oversætter.” I ”Øen og landet” bruges der fx nogle dialektale udtryk, som man som dansker ikke umiddelbart kan forstå.

Bornholm – set med russiske øjne

Jeg møder Bent Jensen på hans smukke gård på Østfyn, og vi begynder straks at tale om 'Øen og landet', som jeg netop har læst. Romanen foregår på Bornholm i 1945-46, og meget interessant for en dansker ser man med russiske øjne på den sovjetiske besættelse af øen.

Bent Jensen fortæller, at næsten ingen i Rusland anede, at Bornholm havde haft sovjetisk besættelse i et helt år. Pjotr Kotov traf tilfældigt nogle veteraner, der fortalte ham om deres tid på Bornholm. I Rusland omtales alt, hvad der ligger efter deres egen fejring af 2. verdenskrigs afslutning, den 9. maj 1945, som fred. Kotov besøgte Bornholm, og han brugte bl.a. Bent Jensens 'Den lange befrielse' som kilde.

Sprog

Bent Jensen er meget optaget af, hvordan vi bruger vores sprog. ”Russisk er et fantastisk sprog,” mener han, ”de har så mange gode digtere i Rusland.” Han nævner Anna Ahkmatova, hvis navn næsten er som et digt, der skrev et meget berømt digt 'Requiem'. Mange russere kan digtet udenad. Bent Jensen opdagede, at det ikke var oversat fuldtud til dansk og gav sig i lag med det. Han fortæller, at ”det er meget enkelt, og at jeg umiddelbart kunne forstå det. Det var interessant for mig at gengive meninger og finde danske poetiske ord, der kunne passe ind i det.

Jeg læste engang, at forfatteren Sven Holms interesse for sprog blev vakt, fordi hans far, officeren, gik og legede med ordene. Jeg ønskede mig at have sådan en far. Det er morsomt at lege med ordene, og jeg har brugt det sammen med mine børn. Min søn har den interesse. Han kom hertil som russisksproget, men blev hurtigt så dygtig til dansk, og jeg er meget stolt af ham. Det betyder meget, at forældre taler med deres børn.”

Det russiske sprog

”Det russiske sprog er særlig godt at digte på. Mange ord ender på vokaler. Det er også et godt sprog at synge på. Sprogets struktur er ufatteligt smidigt. Det kan sætte stavelser både foran og bagved ordene. Det skriver næsten sig selv, har en kendt russisk digter sagt. Tanja, min kone, kan mange digte udenad, hun har lært dem i skolen. Mange russere kan det; de er ordmennesker. Engang kunne man samle i tusindvis af mennesker til digtoplæsninger.”

”I Sovjetunionen fandtes der en forfatteruddannelse, og kun de, der havde gået på skolen, måtte udgive deres værker. Forfatteren Joseph Brodsky (som Bent Jensen har interviewet, skrevet om og oversat et digt af) kom i retten for at skrive. Anklageren foreholdt ham, at han jo ikke havde gået på skolen. Hvor kom hans digte fra? ”Jeg er digter, og digtene kommer fra Gud,” svarede han. Han blev dømt til tre års arbejdslejr i det høje nord.”

Ruslands historie

Hvordan begyndte Bent Jensens særlige interesse for Ruslands historie?

Han fortæller: ”Da jeg gik på studenterkursus, så jeg et papir, der beskrev, at man kunne aftjene sin værnepligt og samtidig lære russisk på et højt niveau. Jeg var ked af, at jeg skulle bruge tid på at være soldat, så jeg slog til og blev sprogofficer på to år. Derefter begyndte jeg at læse historie og russisk på Aarhus Universitet. Det var som en ferie med meget mindre arbejde end i forsvaret. Jeg tog bifag i russisk på et halvt år."

Arkivarbejde

Jeg spørger til de mange timer, som Bent Jensen må have tilbragt med forskning på de russiske arkiver. Han fortæller, at Rusland har meget dygtige arkivarer og fine arkiver. ”Der er god orden i dem. Men de er desværre blevet mere og mere lukkede. Min kone Tanja er uddannet arkivar. Det er en særlig uddannelse, som man tager efter at have studeret historie.”

”Da jeg sad i arkiverne, gik det op for mig og andre forskere, at de sovjetiske ledere mente det, når de sagde, at kapitalismen ville rådne op indefra, og at kommunismen ville sejre. Det udtalte de også på strengt hemmelige møder. De troede på det lige til det sidste. Men – de fik jo heller ikke modspil.”

Erindringer

Bent Jensen har også skrevet sine erindringer 'I begyndelsen. Livstykker', der udkom i 2004. Eller er det nu hans erindringer? Snarere er det vel reflektioner over et liv?

Han fortæller: ”Da mine børn var små, fortalte jeg dem historier fra min barndom, og de syntes, at det var enormt interessant. Jeg begyndte at skrive og opdagede, at jeg kunne huske forbløffende meget. Men jeg stødte på en blufærdighedstærskel. Jeg besluttede mig derfor for at skyde et lag ind, en form for fiktion.”

Jeg har læst bogen og har et stærkt, men også mørkt indtryk af den. Men Bent Jensen mener ikke selv, at bogens grundtone er sort. ”Den handler om en dreng, som bliver en mand, der mister troen, men finder den igen. Det er da positivt,” siger han.

Søren Kassebeer skrev i Berlingske Tidende i februar 2005: ”Professor Bent Jensens erindringsbog, 'I begyndelsen. Livstykker', blev en af sidste års store læseoplevelser: Uortodoks i formen, enkel og stærk i sproget og uafrystelig i sin skildring af et langt livs søgen efter sandheden. Bogen er nomineret til Læsernes Bogpris 2005.”

Børnebøger?

I 1999 udkom Bent Jensens værk 'Bjørnen og haren' om Sovjets og Danmarks forhold i årene 1945-1965. En dag var han udgået for frieksemplarer, og han gik til boghandleren i Ørbæk for at købe et eksemplar. ”Nåeh, den der børnebog,” svarede boghandleren.

Den nyeste bog er tobindsværket 'Ulve, får og vogtere' på i alt 1514 sider. 'Ulvebogen' er den blevet kaldt. Men Bent Jensen har dog endnu ikke udgivet børnelitteratur.