Forfatterinterview

6. januar 2015 ved Pia Sigmund.

Odenseaner med stort O

Anders W. Berthelsen er en alsidig skribent, som arbejder med flere litterære genrer. Samtidig er han en rigtig Odenseaner, med STORT O, der igen og igen indkredser sin by, i fortid og nutid, i skrift og i tale.

Han har arbejdet som journalist på Fyens Stiftstidende, som redaktør af Højskolebladet, som programmedarbejder på Radio Fyn og som nyhedschef og redaktionschef TV2/Fyn – for bare at nævne nogle få af hans tidligere ansættelser.

Han er kendt som Sprogdoktoren med mandagsartikler på Fyens Stiftstidendes bagside om (det fynske) sprog og sproglige finurligheder, og han har netop udgivet bogen "Hunderup og Munkebjerg", som er nummer seks i rækken om odenseanske kvarterer.

Sprogdoktor

"Jeg var ikke et helt almindeligt barn. Da jeg var 11 år, ønskede jeg mig Nudansk Ordbog i julegave og fik den. Jeg brugte den ikke bare som opslagsbog, men også til lystlæsning og lærte, hvad sære ord som prokrustesseng, potemkinkulisser og klabautermand betyder. Jeg har altid syntes, at det var interessant at lytte til, hvordan man taler i en familie. Min far kom fra Skive, og han talte anderledes, end vi gjorde i Skibhuskvarteret. Når jeg kom på besøg hos min mormor og morfar på Midtfyn var sproget igen anderledes.

Jeg er vokset op med skibhusfynsk og måtte smide noget af det væk, da jeg kom på Mulernes Gymnasium. Jeg begyndte at tale som de andre på skolen, der kom fra finere hjem. Sitte og sat blev smidt væk. Men dialekter var ikke et emne på danskstudiet på Odense Universitet i 1970´erne. Vi lærte at analysere hverdagslitteratur. Der blev ikke lagt vægt på det, der interesserede mig mest: Det sproglige.

Jeg har været Fyens Stiftstidenes Sprogdoktor fra 2004. I 2008 udgav jeg et udvalg af artiklerne: "Sprogdoktoren. 101 spørgsmål og svar om det danske sprog"."

At skrive bøger

"Jeg har kæmpet mest med "Hjemme i Skibhuskvarteret", fordi bogen er en mellemting mellem en fagbog om kvarteret og en personlig beretning. De øvrige bøger om kvarterer i Odense er rent faglige.

For nogle år siden tog jeg tillægsuddannelsen i skrivekunst og retorik på Syddansk Universitet. Mine lærere opfordrede mig til at prøve noget nyt, gerne i den skønlitterære genre. Min barndom i Skibhuskvarteret har længe ligget og luret; men jeg var usikker på, om jeg kunne ramme balancen mellem kvarterets historie og mig selv personligt. Mit mål med bogen er, at enhver beboer i kvarteret skal kunne genkende sig selv i den. Jeg har valgt at tage lærernes navne med, selv om de tævede os, fordi det virker mere overbevisende.

Nu tænker jeg på at fortsætte med at bruge mine egne erindringer fra 70´erne til midt i 80´erne og bruge samme formel."

Yndlingslæsning

"Jeg har lige læst "Europa: rejser i det tyvende århundrede" af Geert Mak, der er på over 900 sider. Jeg kan godt lide hans blanding af dokumentargenren og det litterære.

Jeg har også kastet mig over Tom Buk-Swientys bøger om 1864 og Peter Øvig Knudsens bøger "Blekingegadebanden" og "Hippie". De bruger litterære virkemidler for at fortælle en faktuel historie. Jeg er fascineret af New Journalism."

Anden læsning

"Jeg læser meget faglitteratur, især når jeg skriver om kvartererne. Noget af det mest interessante for mig er de vidnesbyrd, folk har givet af deres liv. Man kan være heldig at finde en halv side her og der i erindringer fra kendte og ukendte, som giver et kort glimt af det levede liv: I Hunderupkvarteret tog de hatten af. I Skibhus-kvarteret tog de vel kasketten af."

Fodbold, fodbold

"I 1960´erne i Skibhuskvarteret var fodbold det eneste tilbud til børnene og de unge. Der var ingen andre fritidstilbud, kun fodbold. Jeg blev meldt ind i Marienlyst, da jeg var ni år, og nu er jeg formand for klubben.

Der findes ingen institution, der er så stærk som en fodboldklub. Der kan man møde tre-fire generationer sammen. Ud over frisk luft og motion giver fodbold et bånd mellem generationerne. Når jeg står og ser på en fodboldkamp, står der en onkel og en fætter og en nevø ved siden af mig, det er ligesom i landsbyerne.

Det siges, at der er forskel på klubberne i Odenses kvarterer. Jeg satte mig for at finde ud, om det er mere end en myte. Svaret er ja. Der var og er store sociale forskelle på klubberne."

AWB er byrådspolitiker i Odense for S, nu i anden periode, og han sidder i By- og Kulturudvalget.

"Byplanlægning interesserer mig meget. Hvis jeg ikke var en del af disse års omlægning af Odense, ville jeg næsten ikke kunne sidde stille. Udviklingen skal være i i pagt med den by, der allerede er. Når Odenses historie skal skrives, vil dette årti spille en stor rolle, med alle de aktiviteter, der er i gang.

Det sjoveste ved byrådsarbejdet? Det er, når man kan få gennemført resultater – uanset parti.

Er man odenseaner, ved man hvad Skulkenborg er, nemlig en ganske lille gade i centrum af byen. Men at der også eksisterer et forlag ved navn Skulkenborg, ved måske ikke så mange. Anders W. Berthelsen fortæller:

"I årene 1984-1987 var jeg redaktør af en kulturavis, som hed Skulkenborg Tidende (fordi vi havde redaktion på hjørnet af Nørregade og Skulkenborg). Da jeg senere skulle finde på et navn til mit forlag, valgte jeg Skulkenborg-navnet."

"Jeg drømmer om at komme endnu dybere ned i Skibhus- og Åløkkekvartererne. Der ligger materiale og venter. De to kvarterer var en selvstændig kommune indtil 1932.

Jeg er begyndt at skrive sangtekster og har lavet nogle sange med Arne Lund. Ja, jeg kom endda på dansktoppen 13 gange med Andersen Blues med musik af Rock Nalle. Odense Symfoniorkester har indspillet min Ode til Odense.

Det er sjovt at prøve den genre."