Nr. 41 • september 2013



Litteraturmaskinen
Kalender
Litnet.dk







Litteraturmaskinen præsenterer: Ida Jessen

”Ida Jessen skriver noveller med uhyre sikker hånd” - sådan hedder politikens anmeldelse af Ida Jessens nyeste udgivelse ”Postkort til Annie”.
Ida Jessen er en af Danmarks mest læste og elskede forfattere. Hun er cand.mag i litteraturhistorie og medievidenskab fra Aarhus Universitet i 1990. Hun debuterede med novellerne "Under sten" fra 1989. Senere har hun skrevet en række bøger som alle kredser om de svære ting i livet. Tab, fortrængninger og det usagte. For det meste med afsæt i et realistisk kvindeunivers.
Der er lagt op til et aktuelt og spændende arrangement med en yderst populær forfatter. Det er Signe Ryge fra TV2 Fyn, som interviewer hende. Som altid er der god mad og hyggeligt selskab på menuen i Litteraturmaskinen.
Hvad er Litteraturmaskinen?
Arrangeret af Odense Centralbibliotek, Kulturmaskinen og Litnet Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen vil være kendetegnet af god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen ført, inden vi går ind i Kulturmaskinens sal og møder forfatterne.
Tid og sted: Tirsdag den 10. september kl. 18.30 i Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C.
Billetpris med spisning: 200 kr./175 kr. for medlemmer af arrangementsklubben De Nysgerrige/130 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).
Køb billet: https://www.odensebib.dk/arrangementer/litteraturmaskinen-ida-jessen
 







 
Kalender


Det sker i Odense i september




Kursus: Litteratur - Fra levnedsbeskrivelser til selvbiografier

Underviser: Stine Jacobsen.
På dette kursus skal vi arbejde med den selvbiografiske genre eller bekendelses-genren.
Hvilke undergrene der findes og hvad der er forskellen dem imellem.
Vi skal læse og gennemgå forskellige selvbiografiske værker og analysere hvorledes de
passer ind i genren. Værkerne vil være af både ældre og nyere dato, så forskellen i tidsperioderne
belyses.
Johanne Luise Heiberg: ”Et liv gjenoplivet i Erindringen”
Dan Turéll: ”Vangedebilleder”
Susse Wold: ”Fremkaldt”
Jens Blendstrup: ”Gud taler ud”
Kursusstart: Mandag den 9. september kl. 10.00 i Sproglokalet på Paarup Aftenskole
Kursusdage: 12/9, 7/10, 4/11, 2/12, 6/1
Pris: 650 kr./590 kr. for studerende.
Tilmeld og læs mere: http://www.paarupaftenskole.dk/littmm.html

Litteraturmaskinen: Ida Jessen

Mød Ida Jessen, når hun gæster Litteraturmaskinen. Ida Jessen er en af Danmarks mest læste og
elskede forfattere. Hun er nu aktuel med novellesamlingen ”Postkort til Annie”. Det er Signe Ryge
fra TV2 Fyn, som interviewer hende.
Tirsdag den 10. september kl. 18.30 i Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C.
Billetpris med spisning: 200 kr./175 kr. for medlemmer af arrangementsklubben De Nysgerrige/130 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).
Læs mere og køb billet: https://www.odensebib.dk/arrangementer/litteraturmaskinen-ida-jessen

Kursus: Guidet Fælles Læsning

På kurset vil vi dele litteraturoplevelsen i nuet - du skal ikke læse en bog på forhånd. Metoden er baseret på højtlæsning og fælles refleksion over det læste. 
Kursusstart: Tirsdag den 10. september kl. 17.00-18.50 på Hovedbiblioteket.
Kursusdage: 10/9, 24/9, 8/10, 22/10, 5/11, 19/11, 3/12, 17/12  
Billetpris: 600 kr. / 536 kr. for efterlønsmodtagere, flexydelsesmodtagere, samt pensionister og studerende i Odense.
Billetsalg: AOF Odense, tlf. 65 31 72 77 eller på http://www.aof-odense.dk
Læs mere: https://www.odensebib.dk/arrangementer/guidet-faelles-laesning

Tidsskriftet Slagtryk præsenterer oplæsning i Odense 

Slagtryk gæster Momentum med fem forfattere og deres værker. Aftenens program vil være Viggo Madsen, Noa Kjærsgaard Hansen, Anne Tscherning Larsen, Peter Kristiansen og Rune Kjær Rasmussen, der alle har været publiceret i Slagtryk. Forfatterne kommer fra Odense, København og Ålborg og viser lidt af den spændvidde, som et nettidsskrift kan have.
Torsdag den 12. september kl. 20:00-22:00 på Teater Momentum Ny Vestergade 18, 5000 Odense
Gratis arrangement. Facebook event: www.facebook.com/events/209833495834482/
Læs mere: http://www.slagtryk.dk/arrangementer/

Kursus: Litterær Café – Foredrag

Underviser: Stine Jacobsen
Vi mødes en gang om måneden og gennemgår et litterært værk. Det er en fordel, hvis man på forhånd har læst de udvalgte romaner, men det er ikke et krav. Der bliver også tid til at præsentere en række aktuelle bogudgivelser:
Lisa Genova: "Stadig Alice"
Tom Kristensen: "Livets Arabesk"
Ayaan Hirsi Ali: "Nomaden"
Kristin Marja Baldursdottir: "Karitas uden titel" bind 1 (bind 2 bliver første bog i sæsonen efter nytår).
Kursusstart: Torsdag den 12. september kl. 10.00 i Bolbro Brugerhus, lokale 36 1.
Kursusdage: 12/9, 10/10, 7/11, 5/12
Pris: 425 kr.
Tilmeld og læs mere: http://www.paarupaftenskole.dk/littmm.html

Skriveværksted

Underviser: Cindy Lynn Brown
Har du tekster liggende i skrivebordsskuffen, men mangler feedback til at komme videre, eller går du med en drøm om at komme i gang med at skrive? Nu har du chancen for at gøre alvor af dit skriveri! Vi laver små skriveøvelser og læser og redigerer hinandens tekster. Kurset henvender sig både til dig, der er nybegynder og til dig, der allerede er i gang og har brug for konstruktiv kritik.
Hvad enten du skriver digte, små historier, dine erindringer eller den store samtidsroman - her er muligheden for at få respons og inspiration og masser af ideer til at komme videre.
Kursusstart: Onsdag den 18. september kl. 16.00-17.50 på Rugårdsvej 15 B, 5000 Odense C i lokale S3, stuen. 
Kursusdage: 25/9, 2/10, 9/10, 23/10, 30/10, 6/11, 13/11, 20/11, 27/11, 4/12, 11/12
Pris: 1080 kr./984 kr. for efterlønsmodtagere, fleksydelsesmodtagere, pensionister og studerende.
Tilmeld og læs mere: http://www.aof-odense.dk/kurser/Kommunikation/Skrivekurser/81356/

Stort bogsalg i Odense Banegård Center

Kom og gør et bogkup, når Odense Centralbibliotek afholder stort bogsalg i det tidligere Energi og Miljøcenter på 1. sal over for Hovedbibliotekets indgang på Østre Stationsvej 15, Odense C.
Fredag den 20. september 2013 kl.12.00-19.00
Lørdag den 21. september 2013 kl.10.00-16.00
Gratis adgang. 5 kr. pr. bog.
Læs mere: https://www.odensebib.dk/events/stort-bogsalg-odense-banegaard-center

Temalørdag om forfatteren, filosoffen og kz-fangen Primo Levi

Program: morgenkaffe, foredrag om Primo Levi af Therkel Stræde, der er lektor i samtidshistorie på SDU, fællesfrokost og en koncert, som tager sit udgangspunkt i partisanromanen ’Om ikke nu, hvornår så?’ af Primo Levi. En gribende-åndeløs-fantastisk historie om jøder under anden verdenskrig på flugt om natten - en fortælling pakket ind, så at sige, i herlig klezmermusik.
Lørdag den 21. september kl. 9.30-15.00 i Dalum Kirke og Anneks, Dalumvej 112B, Odense SV
Billetpris for hele arrangementet: 200 kr./ 100 kr. for studerende/unge
Billetpris for koncerten: 100 kr./ 50 kr. for studerende/unge (billetter kan købes ved døren)
Billetter kan købes på Dalum Bibliotek og på Kirkekontoret i Dalum.
Læs mere: https://www.odensebib.dk/arrangementer/temaloerdag-om-forfatteren-filosoffen-og-kz-fangen-primo-levi

Kursus: Litteratur og film i Bolbro Brugerhus

Underviser: Stine Jacobsen, Julie Wilcke
Tidens klassikere ved Julie Wilcke
Er man litteraturelsker, bør man kende til de store klassikere, og derfor vil vi denne sæson arbejde med berømte kanoniske værker. Vi vil bl.a. arbejde med forfattere som Vergil, Goethe, Shakespeare, T.S. Ellitot, Karen Blixen m.fl.
Film ved Stine Jakobsen
Det er den internationale samtidskunst, med danske nedslag, fra 1960’erne og frem til i dag der vil være i fokus.Samtidskunsten vil blive perspektiveret fra et undersøgende og formidlende aspekt, med fokus på den deltagende og inddragende dialog, underviser og kursister imellem.
Kursusstart: Tirsdag den 24. september kl. 10.00 i Bolbro Brugerhus, lokale 36 1.
Kursusdage: 24/9, 8/10, 22/10, 5/11, 19/11, 3/12
Pris: 1090 kr./990 kr. for studerende
Tilmeld og læs mere: http://www.paarupaftenskole.dk/littmm.html

Fransk Salon: Les Misérables

Kom til foredrag om Victor Hugos roman Les Misérables (De elendige) af Morten Nøjgaard, prof. dr.phil. Gennem de exceptionelle, men også eksemplariske menneskeskæbner fra samfundets bund, vil Victor Hugo vække vores afsky for et samfund, der ikke vil give sine svage en chance. 
Torsdag den 26. september kl. 19:00 på Dalum Bibliotek
Gratis arrangement med nødvendig forhåndstilmelding til Dalum Bibliotek eller til bibliotekar Dorrit Munk Jørgensen på mail: dmj@odense.dk
Læs mere: https://www.odensebib.dk/arrangementer/les-miserables-de-elendige-et-populaert-og-revolutionaert-mestervaerk

Skriv dit liv - Skrivekursus med særlig fokus på erindring

Underviser: Cindy Lynn Brown
For dig der har lyst til at fortælle om dit liv og dine oplevelser. Vi snakker om erindringer, læser smagsprøver på andres erindringer, kigger på hvordan man får dem til at dukke frem, hvilke typiske problemer der kan opstå når man skriver, hvordan det kan struktureres og gøres interessant. Undervejs bliver der indlagt små skriveøvelser og der bliver også mulighed for at få respons på længere tekster, der arbejdes på derhjemme.
Kursusstart: Torsdag den 26. september kl. 10.00 på Paarup Aftenskole.
Kursusdage: 10/10, 24/10, 7/11, 21/11, 5/12
Pris: 545 kr./495 kr. for efterlønsmodtagere, pensionister og studerende.
Tilmeld og læs mere: http://www.paarupaftenskole.dk/littmm.html

Oversætterdagen

De fleste kender nogle forfattere. Men det er de færreste, som kan nævne ret mange oversættere. På Oversætterdagen bliver der mulighed for at møde oversætter Ulla Lauridsen, der vil sidde og arbejde i bibliotekets udlån. Man er velkommen til at spørge og blive klogere på en oversætters arbejde.
Mandag den 30. september kl. 10:00-15:00 på Hovedbiblioteket
Gratis adgang
Læs mere: https://www.odensebib.dk/arrangementer/oversaetterdagen

Endvidere henvises der til Folkeuniversitetets hjemmeside for litterære foredragsrækker, forelæsninger og kurser i Odense: http://www.fuodense.dk/default.aspx?pagetype=9&ListType=3&ID=6




Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk


Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse: