Nr. 40 • april-maj 2013



Ny bestyrelse
Kommende arrangementer
Café Litnet
Nye udgivelser
Nyheder
Kalender
Kontingent
Litnet.dk



Ny bestyrelse.

Dette års generalforsamling gav Litnet to nye ansigter i bestyrelsen. Nemlig Taja Boesen og Gitte Kristensen. Vi ønsker dem velkommen og håber I bliver glade for at være med til at arbejde for den gode litteratur i Odense. Desværre måtte vi også sige farvel til Johanne Mathiasen. Hun har været et særdeles aktivt medlem. Og vi har alle nydt godt af hendes gæstfrihed i skriverhuset. Vi ønsker hende alt muligt held og lykke frem over.
Bestyrelsen er konstitueret. Den er som følger:
Cindy Lynn Brown, forperson
Torben Nørby Sørensen, Kasserer
Pia Sigmund, sekretær
Taja Boesen, nyhedsbrev
Gitte Vejen Kristensen
Michael Linde Larsen
Merete Næsted
Leif Søndergaard

Kommende arrangementer

Søren Kierkegaard fylder 200 år
”De fleste mennesker haste så stærkt efter nydelsen, at de haste den forbi.”
– Søren Kierkegaard, Enten – Eller (1843)
Fra den 5. maj til d. 11. november markerer verden den store danske filosof Søren Kierkegaards 200 års jubilæum med et hav af aktiviteter inden for kultur, medier, undervisning og forskning. Det fejres både nationalt og lokalt. I Odense Kommune markeres Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag i Kunstbygningen Filosoffen.
Der vil i perioden være udstillinger, workshops og foredrag, der handler om Kierkegaard og ikke mindst om lidenskab og passion.
Periode: 6. maj – 18. maj 2013 i Kunstbygningen Filosoffen, Filosofgangen 30, Odense C.
Gratis arrangement.
Læs mere her.

 Café Litnet

Hvornår? Onsdag den 22. maj 2013 kl. 19.00
Hvor? Café Fyrtøjet, Hans Jensens Stræde 21, Odense C
Tilmelding? Ikke strengt nødvendig, men modtages gerne på myras@mail.tele.dk

Program:
* Svend Erik Sørensen er forfatter, journalist og organist. Han debuterede i 1976 med Klo-strenes Odense og har siden udgivet adskillige noveller, romaner og skuespil med historisk baggrund. Hans seneste udgivelse Forlad os vor skyld går meget tæt på hans familie og ham selv. Han vil i aften give os smagsprøver på sine skriverier. Svend Erik Sørensen var i mange år ansat på Fyens Stiftstidende, hvor han var kendt for sin klumme Søndag med Sørensen.


* Pia Sigmund er forfatter og fortæller. Hun skriver og fortæller historiske fortællinger. Se-nest er udkommet en serie på tre i HISTORIEBAZAREN: Det dobbelte træ med tyrkiske for-tællinger og historier, De tre gaver med historie og historier fra Bosnien og Hercegovina og En engel på hver skulder med kulturhistorie, historier, sagn og myter fra de fem arabiske lan-de Irak, Jordan, Libanon, Palæstina og Syrien. Pia vil fortælle fra En engel på hver skulder, hvis titel er inspireret af muslimernes tro på, at vi har en usynlig engel siddende på hver skul-der.

Pause kl. ca. 20.30-21.00: Trioen Vigiba spiller og synger danske og udenlandske viser. Trio-en består af Ib Nederland, guitar, mundharmonika og sang, Jørgen Christensen banjo og Es-ben Fredberg violin.

* Mads Peder Nordbo er cand.mag i nordisk sprog og litteratur samt B.A. i Filosofi – og best-sellerforfatter. Han debuterede i november 2012 med Odins Labyrint – et glasbarns fortællin-ger og tre dage efter udgivelsen på forlaget Lindhardt og Ringhof strøg bogen ind på Arnold Buscks skønlitterære bestsellerliste. Han er blevet kaldt en fynsk Dan Brown på grund af an-meldernes sammenligning mellem bogen og Da Vinci mysteriet. Hans anden roman Gudspar-tiklen ligger hos samme forlag, men har endnu ikke fået en udgivelsesdato. Der arbejdes side-løbende på en fortsættelse af Odins labyrint – et glasbarns fortællinger. Denne får titlen Odins labyrint – Thuleselskabet. Hvis alt går vel, udkommer Thuleselskabet senest d. 1. marts 2014.

Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet, men alle, der interesserer sig for god litteratur og gerne vil møde ligesindede, er meget velkomne mod en entréafgift på 50 kr. Medlemmer af De Nysgerrige betaler en entréafgift på 30 kr. I caféen kan købes forfriskninger.



Nye udgivelser

Inga Mollerup
 har udgivet digt samlingen "Lige nu Umoderne Digte IV" fra forlaget Ravnerock.


Pia Sigmund har udgivet endnu en spændende bog i serien HISTORIEBAZAREN”En engel på hver skulder. Historie og historier fra fem arabiske lande. Irak, Jordan, Libanon, Palæstina og Syrien”. Forlaget Ravnerock, april 2013.
En engel på hver skulder” indeholder historier, sagn og myter fra vores fem største arabiske indvandrerlande, fra de ældste tider op til vore dage. Hver historie følges op af historier og fakta om den kulturhistoriske baggrund i det store arabiske kulturområde. Historierne er underholdende og tankevækkende. De fortæller os om den rige, men oftest tavse kulturskat, som vores indvandrere har bragt med sig.
Bogen er gennemillustreret med tegninger, kort og fotos


 Nyheder

"Før den har en egentlig handling, har den en stemning eller en farve, som jeg prøver at ramme." Sådan udtaler forfatter Vibeke Marx om det at skrive til Taja Boesen fra litnet i et interview.
Læs interviewet på hjemmesiden under forfatterinterview.


Kontingent

Husk at indbetale kontingent for 2013. Kontingent er på 200 kr. årligt. Det giver rabat på adgang til 4 litteraturmaskine arrangementer, samt gratis adgang til alle Café Litnet i 2013.
Der kan indbetales til Nordea, reg. nr. 2063, konto 0124330645. Husk navn og adresse. Der er halvt kontingent for studerende.




 
Kalender


Det sker i Odense i april

Onsdag d. 17. kl. 19:30
Forfatteraften med Jo Hermann
Forfatteren Jo Hermann læser op og fortæller om sin nyeste roman, Kejserens Klarsyn, som foregår i antikkens Rom
Arrangeret af Beboerhuset i Godthåbsgade. Fri entré - alle er velkomne.
Beboerhuset, Godthåbsgade 30B, 5000 Odense C


Det sker i Odense i maj

Den 2.- 4.
Forestilling: Den som blinker er bange for døden
Teater momentum opsætter forestilling efter roman af Knud Romer.
Arrangeret af Teater Momentum. Pris 60 kr. stud. 30 kr. Se mere her.
Momentum, NyVestergade 18, 5000 Odense C

Den 6.- 18.
Søren Kierkegaard - 200 år.
I Odense markeres Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag i Kunstbygningen Filosoffen. Der vil i perioden være udstillinger, workshops og foredrag, som handler om Kierkegaard og ikke mindsr om lidenskab og passion.
Arrangeret af Odense Kommune og Odense Centralbibliotek. Fri entré. Se mere her.
Kunstbygningen Filosoffen, filosofgangen 30, 5000 Odense C

Torsdag d. 16. Kl 19 - 21
Fransk Salon: Introduktion til Marcel Proust
Foredrag ved Connie Selmann, cand. mag. i Fransk og Proust-specialist giver introduktion til Marcel Proust: ”På sporet af den tabte tid”. Proust er en af de lettest læste forfattere af betydning, men ikke af omfang. Proust er et par briller man tager på og ser virkeligheden med – den indre såvel som den ydre.
Arrangeret af Dalum bibliotek. Fri entré, dog tilmelding på tlf.: 65514307 eller dmj@odense.dk. Se mere her.
Dalum Bibliotek, Dalumvej 95, 5250 Odense SV

Onsdag d. 29. kl 20:30 - 22:30
Poetry Slam #3 Sæsonfinale.
Kom og bli´slammet med en ordentlig omgang ord.
Arrangeret psfyn. Entré 20 kr. Se mere her.





Nyheder til LITNYT kan sendes til litnytlitnet.dk


Du kan tilmelde dig Litnets nyhedsmail her:

Navn:  
E-mail addresse: