Topfoto af læsere
Litnet   Litnyt

Oktober 2017


I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Café Litnet

Litteraturmaskinen

Kalenderen: Det sker i oktober

Et kig ind i november

Nye bøger udkommet

 


 

Café Litnet 3. oktober med 2 fynske forfattere

 

Mød Martin Jensen og Morten Vittrup i Café Litnet

Morten VittrupMartin JensenVi i Litnet er stolte af at præsentere to forfattere som disse på samme aften.
Det bliver en god aften! Husk at tilmelding er nødvendig, se nederst.

Martin Jensen er især kendt for sine historiske romaner, fx Kong Knud-serien og krimiserien om Eske Litle, byfoged i Assens.
I  februar udkom hans seneste roman 'På kanten', der er helt nutidig. Den foregår i det såkaldte udkantsdanmark og er en  fortælling om to vidt forskellige mennesker, der hver har sit at kæmpe med, men som finder en ulige alliance i hinanden. Hans seneste bog 'Overleveren' udkom 22. september. Denne aften vil Martin Jensen fortælle om sit forfatterskab, læse op af sin bog og besvare spørgsmål.
Se Martin Jensen omfattende forfatterskab.

Vind en bog i pausen
Vi holder en pause, hvor vi udlodder en bog af hver af forfatterne blandt de Litnet-medlemmer, der er til stede.
Bøgerne er sponsoreret af forlagene.
Vi servere også en let snack, og drikkevarer kan købes i baren.

Morten Vittrup er uddannet journalist og har i en årrække arbejdet som selvstændig journalist under navnet Morten Lund. Han har studeret spansk i Granada i Spanien og boet og arbejdet i Argentina fra 2010-11, hvorfra han også skrev artikler til danske medier.

'Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke' er Morten Vittrups debutroman og har haft en lang og besværlig fødsel. Den er skrevet på tre kontinenter på tre forskellige computere over en periode på 8 år og har været igennem adskillige gennemskrivninger, inden den udkom i 2016. Morten VIttrup vil denne aften fortælle om bogen, læse op og svare på spørgsmål.

Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet, men alle andre er meget velkomne mod 50 kr i entré. Medlemmer af Nysgerrig Fyn dog 30 kr.

Tilmelding er nødvendig her, også for Litnet-medlemmer.

Tirsdag 3. oktober kl. 19
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, Odense C.

 


 

Litteraturmaskinen med Maria Helleberg

 

Det bliver en aften under historiens vingesus i Litteraturmaskinen.

Marian HellebergMest kommer det til at handle om Maria Hellebergs nyeste roman ”Stormene”. Vi er i tiden omkring reformationen, og denne gang er rammen Nordjylland og hovedpersonen Stygge Krumpen.
Det er ”smagsdommer” og meget andet, Adrian Hughes, som samtaler med Maria Helleberg.

Aftenens menu vil blive komponeret med inspiration fra Danmarkshistorien.

Billetpris med spisning: 225 kr. - 200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn - 155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen). Læs mere og køb billet

Litteraturmaskinen er navnet på Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Bibliotekerne, Kulturmaskinen, LitNet og Bog&Idé i Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet ved god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens store sal og møder forfatterne.

Tirsdag 7. november kl. 18.30
Sted: Litteraturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

 


 

Kalender - det sker i oktober

 

Brød og bogsalg

Brød og bogsalgHolluf Pile Bibliotek markerer traditionen tro overgangen til de længere vinteråbningstider, hvor vi holder søndagsåbent frem til 25. marts 2017. Vi serverer frisk frugt og lidt brød, og der vil ligge ekstra søndagsaviser klar ved kaffekopperne. Desuden afholder vi bogsalg - så kom og gør et godt kup!

Gratis adgang. Tilmelding ikke nødvendig. Læs mere

Søndag 1. oktober kl. 12-14
Sted: Holluf Pile Bibliotek

 


 

Prøv poesimaskinen og skab skøn lyrik

Poesimaskinen Poesimaskinen er en tekstgenererende computer, en slags interaktiv installation, hvor du selv kan være med til at skabe et digt ud fra 1000 sætninger, som forfatter Peter-Clement Woetmann har skrevet til maskinen.

Alle er velkommen til at prøve poesikræfter med den store, gule poesimaskine. Digtene, som forfattes på maskinen, bliver udgivet på bloggen http://blaek.netlitteratur.dk/ og bliver
udstillet i udlånet. Gratis billetter.

Søndag 1. til lørdag 14. oktober kl. 8.00
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Story Slam

Story slamStory Slam præsenterer gribende, rørende, spændende eller magiske personlige historier, som skabes og fortælles af almindelige mennesker på en professionel scene. Publikum vælger hver aften den bedste historie - du springer til og fortæller din historie.

Temaet er 'Når nu vi taler om DSB'. Entre 50 kr. Læs mere og køb billet
Har du lyst til at deltage med din egen historie, så send en besked til info@storyslam.dk.

Mandag 2. oktober kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Café Litnet 3. oktober med forfatterne Martin Jensen og Morten Vittrup

Morten VittrupMartin JensenMartin Jensen er tidligere lærer og er kendt og elsket for sine mange historiske bøger og specielt for serien om Eske Litle fra Assens i 1300-tallet. Men også Martin Jensens meget vedkommende samtidsromaner om danskeres valg og vilkår er meget læst og høster fine anmeldelser. Hans seneste bog 'Overleveren' udkom 22. september.

Morten Vittrup er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har i en årrække arbejdet som selvstændig journalist under navnet Morten Lund. Han har studeret spansk i Granada i Spanien og boet og arbejdet i Argentina fra 2010-11, hvorfra han også skrev artikler til danske medier.

'Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke' er Morten Vittrups debutroman, som har haft en lang og besværlig fødsel. Den er skrevet på tre kontinenter på tre forskellige computer over en periode på 8 år og har været igennem adskillige gennemskrivninger, inden Gyldendal antog den i 2015.

Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet, men alle andre er meget velkomne mod 50 kr i entré. Medlemmer af Nysgerrig Fyn betaler entré 30 kr.

Tilmelding er nødvendig her, også for Litnet-medlemmer.

Tirsdag 3. oktober kl. 19
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen, Odense C
Arrangeret af LitNet.

 


 

Morten Ramsland: 'Æg'

Morten RamslandFor nogle måneder siden udkom Mortens Ramslands nyeste roman 'Æg'. En fantastisk og rablende fortælling om en families historie op gennem generationerne fra middelalderen op til vores dage. I dette spændende litterære foredrag fortæller Morten Ramsland om baggrunden for den anmelderroste bog og sit forfatterskab. Bl.a. om hvorfor der gik 7 år mellem den sidste og nuværende udgivelse.

Mød en af Danmarks bedste skønlitterære forfattere, der tilmed har lokal baggrund, da han er vokset op i Næsby. Billetpris 80 kr. / 60 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Medbring medlemskort. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 3. oktober kl. 19
Sted:Tarup Bibliotek. 

 


 

Book Talk i Kerteminde, Munkebo og Langeskov

Martin Krogh AndersenBibliotekets personale deler ud af gode læseoplevelser indenfor nyere litteratur. Mød andre læseglade, når vi sætter fokus på litteraturens mange glæder, og bliv klogere på, hvad læsekredse er og kan.
I Kerteminde fortæller forfatter Martin Krogh Andersen om sin nye bog ”Harens øjne”, en barndomserindring om den sommer, hvor en 6-årig dreng bliver kørt langt væk til Vesterhavet og efterladt hos sin morfar, som han aldrig før har mødt. Gratis med tilmelding. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 3. oktober kl. 10-11.30
(Mulighed for at købe rundstykker og kaffe for 25 kr. Betales på dagen.)
Sted: Kerteminde Bibliotek.
Gentages i Munkebo onsdag 11. oktober kl. 19-20.30
og Langeskov onsdag 25. oktober kl. 15.30-17.

 


 

Mød Lejbach og Blendstrup

Jens Blendstrup og Ole LejbachHør Ole Lejbach og Jens Blendstrup fortælle om deres arbejde med "Ege-Ekspeditioner" - om tegningerne og teksterne, rejserne til egene, og hvad de mødte på deres ekspeditioner. Der bliver selvfølgelig også oplæsning fra den bog, der er udgivet i forbindelse med udstillingen, og der bliver vist en lille film fra jagten på Kongeegen.

Entre: 75 kr - Nysgerrig Fyn medl. 50 kr. - Midtfyns Kunstforening medl. 50 kr. - Studerende 25 kr.
Læs mere og bestil billet

Onsdag 4. oktober kl. 19.30
Sted: Ringe Bibliotek.

 


 

Den belæste og den sprøde

Master FatmanNu mødes to – for nogen måske umage – personligheder, når Dalum Bibliotek og Dalum Kirke åbner dørene til kirkens anneks. Her møder Master Fatman, også kendt som Morten Lindberg, vennen og Proust-entusiasten Neal Ashley Conrad Thing til en anderledes samtale om deres franske fællesnævner, Marcel Proust. Hvilken vej samtalen bevæger sig, er ikke til at sige på forhånd, men vi garanterer, at den ikke bliver helt almindelig.

Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere

Torsdag 5. oktober kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112 B
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Danmarks Bedste Digtsamling Del 4/4

Danmarks bedste digtarrangementDanmarks 32 dygtigste lyrikere skal slås (helst kun med ord), for at få sit bedste digt udgivet i 'Danmarks Bedste Digtsamling'.
Publikum bestemmer 100 %, hvem der vinder og bliver udgivet. Billetsalg kommer snart!
Del 4/4: Dkk 75,- Læs mere

6. oktober kl. 19
Sted: Studenterhuset Odense
Arr. af Kunstner-Kolonien.

 


 

Foredrag med Rune Skyum-Nielsen

Rune Skyum NielsenI det actionspækkede foredrag fortælles der anekdoter, der læses op, vises billeder og spilles lydbidder om og af Jakob Ejersbo.
Indimellem fortæller Rune Skyum-Nielsen om sin seks år lange rejse ind i et dybt kompliceret og dybt fascinerende menneskes uforudsigelige liv. Han dykker ned i forfatterskabet, hvor episoder og personer fra Ejersbos eget liv og omgangskreds dukker op på samlebånd.
Og han fortæller om en kompromisløs forfatter, der ofrede alt på at skrive sin afrikanske fortid ud af systemet - og lige inden målstregen blev stoppet af uhelbredelig sygdom. Læs mere og tilmeld

Tirsdag 10. oktober kl. 19-21
Sted: Store sal, Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. af AOF i samarbejde med Odense Centralbibliotek.

 


 

Eventyrlige universer - J.K. Rowling og H.C. Andersen

Harry Potter Festival J.K. Rowlings fortælling om Harry Potter har i 20 år haft betydning for menneskers liv over hele verden, akkurat som H.C. Andersens værker lever videre på fortryllende vis i et væld af kontekster. De to forfattere gør vores hverdag mere eventyrlig, så vær med og hør, hvad der gør de litterære universer så helstøbte og fængende, at de rækker ud over bøgerne.
Litteraturarrangementet er en optakt til Harry Potter Festivalen. Bemærk, at arrangementet primært er for unge og voksne. Pris 75 kr. / 65 kr. for studerende og medlemmer af Nysgerrig Fyn inkl. magiske hapsere i form af minisandwich og et glas vin eller en vand. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 11. oktober kl. 16-19
Sted: Festsalen på Odense Rådhus, Flakhaven 2, Odense C
Arr. i samarbejde med H. C. Andersen Centret – Syddansk Universitet.



 

Don Quixote - verdens bedste roman

Don Quixote Hvorfor betragter så mange Cervantes' 400 år gamle roman som verdens bedste? Det vil lektor emeritus Leif Søndergaard forsøge at give svar på med dette foredrag om romanen med den bedrøvelige skikkelse Don Quixote og hans tro væbner Sancho Panza.
Romanen er traditionelt set som en parodi på tidens populære ridderromaner. Det er den også, men den er meget, meget mere.
Gratis adgang, tilmelding er nødvendig. Læs mere og køb billet

Onsdag 11. oktober kl. 19
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, Odense SV
Arr. af Odense Bibliotekerne i samarbejde med Club Ex-ótico, Syddansk Universitet.

 



Fregatten Haabet - og lidt om 'Peters kærlighed'

Mich Vraa Foredrag ved forfatter og oversætter Mich Vraa, hvis roman 'Haabet' fortæller om det danske skib, som i årene omkring 1800 sejlede slaver fra Afrikas Guldkyst til Den Nye Verden. Bogen er den første i en trilogi, og næste bind hedder 'Peters kærlighed'.
Kom og hør Mich Vraa fortælle historien om Dansk Vestindien og om romanernes tilblivelse. Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere

Torsdag 12. oktober kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112 B
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.


 

 

Kierkegaard for enhver 1

Hvad dagbogen gemte - eller historien om en forførelse efter alle dæmoniens regler. Præsentation af Kierkegaards "Forførerens Dagbog" som litterær filosofisk tekst, ud fra Kierkegaards begreb, æstetikeren.
Er der i forføreren også en side af Kierkegaard selv? Overordnet betragtes teksten som en selvstændig litteraturenhed. Ved Victor Hammer, cand.theol. Læs mere.

Tirsdag 17. oktober kl. 19.30
Sted: Solvognen - kunst- og filosoficenter, Kronprinsensgade 7, Odense C.

 


 

Poetry Slam

Poetry Slam PSFYN og Teater Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr.
Læs Poetry Slam Rap og køb billet.
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 22. oktober kl. 19.30 (Åbent fra kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Strømninger i lyd og litteratur: De rullende 60'ere

Lyd og litteraturSom noget nyt på Dalum Bibliotek kan du nu blive taget tilbage til årtier med spændende litteratur og musik i kombination. Dagens Tema: De rullende 60'ere.
De vigtigste strømninger inden for de respektive årtier vil blive gennemgået i henholdsvis musikken og litteraturen; hvem og hvad havde betydning, hvordan og ikke mindst hvorfor?

Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 24. oktober kl. 19-21.30
Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, Odense SV
Arrangeret af Odense Bibliotekerne.

 


 

Maria Helleberg - 'Kvinderne fra Thy'

Maria HellebergOplev forfatteren Maria Helleberg, der er kendt for sine historiske romaner. I sin nyeste roman ”Kvinderne fra Thy”, skriver Maria Helleberg om sin egen slægt, og romanen handler om hendes mormor og oldemor i et indremissionsk miljø, i et tidsbillede, hvor forskellen på land og by er markant, men samtidig en historie om stærke kvinder, der er med til at bane vejen for de næste generationer, hen mod en større selvstændighed for kvinder.
Maria Helleberg vil fortælle om romanens tilblivelse og om hendes slægt.
Entré: 75 kr. - Nysgerrig Fyn 50 kr. - studerende 25 kr. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 25. oktober kl. 19.30
Sted: Faaborg Bibliotek.

 


 

Mød Leif Davidsen

Leif DavidsenMed udgangspunkt i sin seneste roman ’Djævelen i hullet’ tager Leif Davidsen os tilbage til det Rusland – og Nordfyn - som i dén grad har præget hans virke som forfatter og journalist.
’Djævelen i hullet’ er en intens spændingsroman om forræderi og loyalitet, en families opløsning og genforening, og de politiske spændinger mellem Vesten og Rusland.

Pris 80 kr., rabat til Nysgerrig Fyn medlemmer. Læs mere.

Onsdag 25. oktober kl. 19-21
Arr. af Vissenbjerg Borger- og Kulturforening og AssensBibliotekerne.
Sted: Vissenbjerg bibliotek.

 


 

Den Store Europæiske Roman

Den store europæiske romanVi taler sjældent om den, men den findes og trives i bedste velgående. I forelæsningsrækken analyserer og fortolker vi nye europæiske romaners særlige læserappel og litterære kvaliteter som traditionsfornyere eller som kommentarer til samtidens spørgsmål om, hvem vi er nu og her som europæiske individer. Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i den nye bog ’Europæiske romaner efter årtusindskiftet’.

Det anbefales at læse romanerne på forhånd, men det behøves ikke. Pris 550 kr, - studerende 225 kr. Læs mere og tilmeld.

Forelæsninger 5 torsdage, 1. gang torsdag 26. oktober kl. 17.30-19.15
Sted: Syddansk Universitet Odense, lokale 141, indg. K, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Litteraturen samler ind til u-ledsagede flygtningebørn

FlygtningebarnMere end 100 forfattere i København og Odense læser højt og fortæller for at samle penge ind til uledsagede flygtningebørn. Også i Odense!
I fire timer kan du lytte til poesi og skøn litteratur, møde unge og lidt ældre fynske forfattere, drikke kaffe eller vand/øl/vin, lytte til musik – kort sagt nyde en herlig eftermiddag fyldt med litteratur.
Venligboerne sørger for, at billettens pris går ubeskåret videre til det gode formål. Pris 100 kr. - 80 kr. for studerende - gratis for flygtninge. Læs mere og køb billet.
Programmet offentliggøres i begyndelsen af oktober på Teater Momentums hjemmeside, på Venligboernes FB-side og i pressen.

Lørdag den 28. oktober kl. 14-18 (dørene åbner kl. 13)
Sted: Den Fynske Operas foyer, Filosofgangen 30, Odense C
Arr. på initiativ af Venligboerne.

 


 

Studiekreds 19:20 - Litteraturen et spadestik dybere

Jane AustenDu kender helt sikkert Jane Austen fra romaner som "Stolthed og fordom" eller nogle af de mange film, der er baseret på hendes bøger. Men her kan du gerne dykke lidt dybere ned i hendes litterære værk.
Tidligere bibliotekar Anne Lezuik er Austen-entusiast og vil holde et oplæg med udgangspunkt i Austens måske knap så kendte roman "Overtalelse".
Efter oplægget snakker vi sammen om Austen, hendes forfatterskab, temaer, tidsperioden, din læsning af hende mv.

For at være med i Studiekreds 19:20 er det en forudsætning, at du har læst det materiale, der knytter sig til studiekredsen. Det drejer sig om romanen "Overtalelse" og nogle kortere tekster om forfatteren. Det er derfor nødvendigt, at du henvender dig til Heidi eller Dorte, så du kan få materialerne.
Vi sørger for lidt "english tea" til at understøtte stemningen. Gratis med tilmelding. Læs mere
Tilmelding til Heidi mail hcmor@assens.dk eller tlf.  2183 4761 - Dorte mail dosti@assens.dk eller tlf.  2496 0195.

Tirsdag 31. oktober kl. 19.20-21
Sted: Assens bibliotek.

 


 

Kalender - et kig ind i november

 

Kafkas jødisk-kristne forestillingsverden

Morten Dyssel Foredrag ved lektor og forfatter Morten Dyssel.
Franz Kafka er gennem tiden blevet taget til indtægt for ikke så lidt.
Med udgangspunkt i fire-fem fortællinger vil foredraget fokusere på Kafkas kunstneriske behandling af store teologisk-filosofiske spørgsmål om skyld, straf, skæbne og sammen-hængskraft.
Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Læs mere.

Torsdag 2. november kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes anneks, Dalumvej 112 B, Odense SV
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Spændings- og drengerøvslitteratur

Steffen NohrEr du drengerøv (ung som gammel), eller har du drenge, som du synes, du har svært ved at få til at læse? Så kom og få inspiration netop denne spændende eftermiddag.

Steffen Nohr er manden bag en lang række succesfulde spændings- og ungdoms-romaner og fortæller på sin helt egen underholdende facon om det at skrive historier med knald på, hvorefter han i samtale med bibliotekar Jan M. Johansen dykker ned i ungdomslitteratur for drenge. Billetpris: 50 kr. Læs mere og bestil billet.

Torsdag 2. november kl. 16-18
Sted: Dalum Bibliotek.

 


 

Orhan Pamuks forfatterskab

Orhan Pamuk Foredraget er en præsentation af den tyrkiske forfatter Orhan Pamuks forfatterskab og det Istanbul, han skildrer. Orhan Pamuk fik Nobels litteraturpris i 2006 og giver i sit omfattende forfatterskab et rigt billede af det tyrkiske samfund og den tyrkiske identitet. Ved biskop Elof Westergaard, Ribe.

Foredraget beskæftiger sig primært med den selvbiografiske “Istanbul - erindringer og byen”, “Den sorte bog” samt “Uskyldens museum“. Om perspektiverne i dette forfatterskab med modsætninger mellem sekulariseringen og religiøs fundamentalisme.

Torsdag 2. november kl. 19
Sted: Odense Valgmenighedskirke, Dronningensgade, Odense C
Arr. af Odense Højskoleforenings læsekredse.

 


 

Tom Buk-Swienty 'Det store i livet'

Tom Buk-Swienty Tom Buk-Swienty fortæller levende om tilblivelsen af sin nye bog og om en af Danmarkshistoriens store slægter: Blixen-Dinesen-familien. Læs mere om bogen.
Der venter alle deltagere en stor oplevelse. Efter pausen er der mulighed for spørgsmål og kommentarer.

Alle er velkomne! Entre: 50,- kr., gratis for elever og ansatte samt medlemmer af Forældreforeningen. Læs mere

Torsdag 2. november kl. 19
Sted: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ.

 


 

Film: 'Farvel til Europa'

Farvel til Europa Filmen handler om den jødiske forfatter, Stefan Zweig fra Østrig, og hans kamp for fred og retfærdighed imod slutningen af de begivenheder, der ramte Europa i 1930`erne. I eksil skrev han bogen ’Verden af i går’, som stadig er et enestående vidnesbyrd om europæisk kultur og historie fra 1880’erne til 1940’erne.
Billetter kr. 55. Max. deltagere 80 personer. Tilmelding fra mandag 30. oktober kl. 10 på mail ihb@km.dk.

Lørdag 4. november kl. 11
(Kl. 10.45 giver Inger Hjuler Bergeon en kort introduktion til filmen.)
Sted: Cafebiografen, Amfipladsen 13, Odense C
Arr. af Odense Højskoleforening, Odense Valgmenighed og Cafébiografen.

 


 

Odense Fortællekreds fejrer 20 års jubilæum

Lena Bjørn Lena Bjørn holder kursus i at fortælle ’budskabshistorier’ i dit arbejde eller din forening. Pris for medlemmer 400 kr, ikke-medlemmer 700 kr. Tilmelding nødvendigt til lyt@odensefortaellekreds.dk.

Lørdag 4. november kl. 9.16
Sted: Ejlskovsgade 13, 1. sal, Odense C.

Kom og deltag i festen, hør historier og spis kage.
Tilmelding til lyt@odensefortaellekreds.dk

Søndag 5. november kl. 14-17
Sted: Seniorhuset, Toldbodgade, Odense C.

 


 

Litteraturmaskinen med Maria Helleberg

Maria HellebergMest kommer det til at handle om Maria Hellebergs nyeste roman ”Stormene”. Vi er i tiden omkring reformationen, og denne gang er rammen Nordjylland og hovedpersonen Stygge Krumpen.
Det er 'smagsdommer' og meget andet, Adrian Hughes, som samtaler med Maria Helleberg. Læs mere øverst i nyhedsbrevet.
Aftenens menu vil blive komponeret med inspiration fra Danmarkshistorien.
Billetpris med spisning: 225 kr. - 200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn - 155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen). 
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 7. november kl. 18.30
Sted: Litteraturmaskinen, Farvergården 7, 5000 Odense C.

 


 

Rune Skyum NielsenMerete Pryds Helle - Forfatteraften på KulturØen

Merete Pryds Helle beretter om arbejdet med sin anmelderroste og prisvindende slægtskrønike "Folkets skønhed".
Pris 80 kr. Læs mere og køb billet.

Torsdag 9. november kl. 19-21
Sted: Middelfart Bibliotek - KulturØen, Havnegade 6, Middelfart.

 


 

Fransk Salon - Le Petit Prince

Fransk salon 74 år efter dens udgivelse, tvinger Antoine de Saint- Exupérys franske "Le Petit Prince" os stadig i knæ, når vi læser om prinsen og hans elskede rose. Fortællingen har i al sin simpelhed en almenmenneskelig appel: Glem materialismen, det er kærligheden og nærheden, vi er ansvarlige for. "Du bliver for altid ansvarlig for dét, som du har gjort tamt. Du er ansvarlig for din rose."
Og sådan er bogen fyldt med smukke metaforer, og foredraget vil især omhandle metaforoversættelse fra fransk til dansk - både sproglige og skønlitterære metaforer.

Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og bestil billet.

Torsdag 9. november kl. 19
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, Odense SV
Arrangeret af Odense Bibliotekerne.

 


 

Tag med til Bogforum 2017

Bogforum 2017 Igen i år arrangerer Odense Bibliotekerne i samarbejde med Bog&Idé Odense en heldagstur til bogmessen i Bella Center i København.
På turen til København kan du i år møde den odenseanske børnebogsforfatter Trine Bundsgaard. Hun har efterhånden skrevet mere end 30 titler, bl.a. serien ”Bedste venner”.
I bussen kan man også møde Betina Følleslev, sanger og sangskriver, kendt fra duoen Strawberry Blonde. Betina er også god til ord og blev i 2016 nomineret som årets sanger til Danish Music Award.
Vi serverer en kop kaffe/the på vejen til København. Medbring evt. selv morgenmad. 
Billetpris 400 kr. - 360 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Medlemskort vises sammen med billetten. Prisen er inkl. adgangsbillet til Bogforum. Læs mere og køb billet. Læs mere om Bogforum 2017.

Fredag 10. november kl. 8-20
Afgang: Kl. 8.00 fra Turistbusholdepladsen i Dannebrogsgade i Odense.
Hjemkomst: ca. kl. 20.00.

 


 

Bustur til BogForum 2017

Bogforum 2017Tag med andre bogelskere afsted til årets store bogmesse, BogForum, i Bella Center.
Bussen starter ved Svendborg Bibliotek kl. 7.30, holder ved Ringe Bibliotek kl. 8.00 og ved banegården i Nyborg ca. 8.30. Fra København kører bussen hjem til Fyn kl. 17.00.
Pris: 400,- Beløbet dækker transport, let morgenmad og entrebillet. Læs mere og køb billet
Læs mere om Bogforum 2017

Lørdag 11. november kl. 7.30, 8.00 og 8.30.

 


 

Story Slam – konkurrence på fortællinger om det virkelige liv

Story SlamKom og vær med til en aften med historier fra det virkelige liv. Fortalt af mennesker med noget på hjerte. Unge, gamle og dem midt i mellem. Og måske også af dig? Deltagerne har 5 minutter til at give historien vinger. Publikum vælger vinderen. Bagefter er der åben scene. Temaet denne aften er: 'Når nu vi taler om mode...'
Temaet må fortolkes lige så kreativt som du vil. Dit absolutte modekiks, den perfekte kjole, modeord, mænd med skæg, da alle fik Weber-kuglegrill, o.s.v. Aftens vært: Esther Rützou. Entre 50 kr. Læs mere og køb billet

Har du lyst til at deltage med din egen historie, så send en besked til info@storyslam.dk

Mandag 13. november kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Kierkegaard for enhver 2

I 1843 udsendte Søren Kierkegaard "Frygt og bæven". Denne bog handler om Abraham, der får befaling om at ofre sin søn Isak. Abraham adlyder Gud og er parat til at handle efter hans vilje, selv om det strider mod al menneskelig etik. Men under diskussionen om, hvorfor Abraham må være tavs om det, der sker ham, dukker der en Havmand op. Det gamle fokevisemotiv om "Agnete og Havmanden" slynger sig pludselig ind i bogens problematik. Det er også dette motiv i dets nære sammenknytning med Søren Kierkegaards og Regines ulykkelige historie, som foredraget vil prøve at belyse. Ved Victor Hammer cand.theol.

Tirsdag 14. november kl. 19.30
Sted: Solvognen - kunst- og filosoficenter, Kronprinsensgade 7, Odense C.

 


 

Et vindue til poesien

Lena Krogh BertramHvem har ikke haft en poesibog? Hvem har ikke skrevet vers i en vens eller venindes poesibog?
Hvad betyder disse vers? Kan man se en udvikling i dem gennem tiden? Har samfundsudviklingen smittet af på versene? Og hvorfor har man valgt netop dette vers i sin vens poesibog? Ved forfatter Lena Krogh Bertram og forfatter og historiker Pia Sigmund.
Billetpris: 40 kr. Billetter til foredraget kan reserveres på tlf. 65 51 10 30 eller på historienshus@odense.dk.
Bemærk: Reserverede billetter skal afhentes senest 15 minutter før foredragets begyndelse.

Onsdag 15. november kl. 16.30-18
Sted: Historiens Hus.

 


 

Nye vinkler på Murakamis forfatterskab

Haruki Murakami Kom dybere ind i Murakamis verden, og bliv klogere på, hvordan hans nye storværk 'Killing Commendatore' (2018) hænger sammen med resten af forfatterskabet. Lær også to af Murakamis tidlige værker bedre at kende: 'Norwegian Wood' og 'Trækopfuglens krønike'.
Uanset om du er Murakami-veteran eller først lige har ladet dig betage af hans forunderlige verdener, vil forelæsnings-rækken være en øjenåbner til og en vej dybere ind i et særpræget og fortryllende forfatterskab. Ved  Mette Holm, oversætter af Murakami til dansk.

Pris 550 kr, studerende 225 kr. Læs mere og tilmeld.

Forelæsninger på 5 onsdage, 1. gang onsdag 15.november kl. 17.30
Syddansk Universitet Odense, Lokale 156, Campusvej 55, Odense M.

 


 

Foredrag med Sara Blædel

Sara Blædel Mest kendt er Sara Blædel for krimiserien på 9 bind om efterforskeren Louise Rick og veninden Camilla Lind. Sidste bind ”Kvinden, de meldte savnet” udkom 2015.
Nu er hun gået nye veje. Hør Sara Blædel fortælle om sit forfatterskab, og hvorfor hun har introduceret os for en ny hovedperson, enken og skoleportrætfotografen Ilka, som optræder i hendes aktuelle trilogi om ”Bedemandens datter”. Den udkom sidste år, og andet bind, ”Ilkas arv” udkommer 3. november i år. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 15. november kl. 20-22
Caféen åbner kl. 19, og der bydes på kagebuffet, kaffe, te og ost.
Sted: Agedrup Sognegård
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon.

 


 

Nye bøger

Anders Vægter Nielsen 'Trappevask'

Trappevask af Anders Vægter Nielsen På Odense-forfatteren Anders Vægter Nielsens nye bog 'Trappevask' skriver forlaget Jensen & Dalgaard på bagsiden:

"Enhver kan blive trappevasker. Vi fjerner ting og snavs. Enhver idiot kan lære det. Mange behøver ikke engang at
lære det. Der er håndelag at lære, men intet håndværk. Vi skaber ingenting. Vi fjerner ting. Vi fjerner snavs.

Trappevask er måske en socialrealistisk roman, måske ligefrem en eksotisk tekst. Trappevask er et blik ind i en verden, en ghetto, et sted i Danmark, hvor en trappevasker udfører sit sisyfosarbejde sammen med vekslende kolleger, der alle har udenlandsk baggrund. En tekst om arbejdets betydning for vor identitet og sociale udvikling. Det store i det små – en genkendelig verden, som spejlet i sæbeskum synliggør skjulte strukturer. En rejse ind i arbejdets mørke hjerte."

Man kan sige, at der er tale om en på samme tid socialrealistisk og eksperimenterende roman. Der er 3-4 temaer i den lille bog, hvoraf de vigtigste nok er arbejde og ikke mindst arbejdsidentitet.
Anders Vægter Nielsen, født 1963, har tidligere bl.a. skrevet digt- og kortprosa-samlingen 'Speer 2' (2011) og sammen med Cindy Lynn Brown romanen 'Mute' (2013).
'Trappevask' udkommer 20. oktober, indeholder 126 sider og koster 229 kr.

 


 

Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: