Nr. 61 • oktober 2015

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Kalenderen: Hvad sker i oktober?

Kalenderen: Et kig ind i november

Nye udgivelser

 


 

Kalender - det sker i oktober 2015

 

Café Litnet med besøg af 3 fynske forfattere

Hvornår? Mandag den 5. oktober kl. 19
Hvor? Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C

Henrik B. ThomsenHenrik B. Thomsens debutroman Tysklandsturen udkom på Forlaget Mellemgaard april 2015. Bogen foregår på en fiktiv bustur, hvor et busselskab på fallittens rand fragter sine stamgæster til den ugentlige indkøbstur i Tyskland, men det bliver en bustur, som de sent vil glemme.

Henrik er uddannet cand. mag. i dansk og religion og underviser på Tornbjerg Gymnasium. Han vil fortælle om sin bog og læse op.


Marie TrappehaveMarie Trappehaves digtsamling Noget ukendt udkom i marts 2015.

Bogen indeholder omkring 40 digte om forskellige aspekter af kærlighed. Det er hendes debut som forfatter, men hun arbejder allerede på en ny digtsamling. Hvad den handler om, vil hun fortælle denne aften foruden om debutbogen, ligesom hun vil læse nogle af digtene op.

Marie startede i august på Dansk Talentakademis forfattergrundkursus.


I pausen:

Vind en bog af en af aftenens forfattere
Vi sætter 3 bøger af forfatterne 'på højkant' og udlodder dem til de fremmødte medlemmer.

Kom med en gammel bog og få en anden med hjem
Vi opfordrer alle deltagere til at tage en eller flere bøger med, som du vil bytte væk. Så organiserer vi en bogbytning.

Vi serverer lidt at spise. Drikkevarer kan købes i baren.Torben Hangaard

 

Torben Hangaards nyeste bog Pavens datter. Lucrezia Borgia udkom ultimo 2014. Den handler om Lucrezias liv, der blev kort men spændende og fuld af pragt og herlighed, men også af sorg og smerte. Det er fascinerende læsning, og denne aften vil Torben fortælle mere og læse op af bogen.

Torben Hangaard er præst i Vollsmose.


Medlemmer af Litnet har
gratis adgang

Medlemmer af Nysgerrig Fyn
30 kr.
Alle andre er også velkomne mod
50 kr. i entré.

OBS!
Pia Sigmund fra Litnet har interviewet de 3 forfattere før caféaftenen, så du kan læse mere om dem, før du møder dem.
Læs interviews med forfatterne

 


 

Tom Buk-Swienty om Kaptajn Dinesen

På sporet af Karen Blixens eventyrlige far.
Entré: Standard 70 kr, Nysgerrig Fyn 50 kr. Læs mere og køb billet

Tirsdag 6. oktober kl. 19.30 -21.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg

 


 

Vitaminer til din læseklub

Velkommen til en eftermiddag med læseklubber og litteraturforståelse i fokus. Gratis mod tilmelding. Læs mere og bestil billet

Onsdag 7. oktober kl. 19.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg

 


 

Bliv klogere på videnskabskrimi

VidenskabskrimiKom og mød Lotte Petri, Claus Lohman, Lisbeth & Steen Bille og Thomas Clemen. Læs mere.
Gratis adgang, men tilmelding nødvendig. Evt. resterende billetter sælges ved døren. Bestil billet.

Onsdag 7. oktober kl. 19
Sted: Tarup Bibliotek, Rugvang 40, Odense NV
Arr. af Odense Centralbibliotek.

 


 

Stine Pilgaard

Mød forfatter Stine Pilgaard, når hun fortæller om sin nyeste og anmelderroste roman: "Lejlighedssange". I samarbejde med "Litteratur over bæltet".
Entré 80 kr. Læs mere og bestil billet

Torsdag 8. oktober kl. 19.30
Sted og arrangør: Middelfart Bibliotek, KulturØen, Havnegade 6-10, Middelfart

- Dette arrangement gentages tirsdag 20. oktober kl. 19.30 på Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe Læs mere.

 


 

Årets Bedste Bogarbejde 2015 - De smukkeste bøger fra 2014

Hvert år præmierer Foreningen for Boghaandværk de smukkeste bogudgivelser og præsenterer de udvalgte bøger i en udstilling.
Entré: Grupper (min. 10 personer), pensionister og studerende: Mediemuseet 30 kr./hele huset 70 kr. Børn (0-17 år inkl.): 0 kr. (undtagen til særudstill.)
Læs mere

Søndag 11. oktober til søndag 1. november kl. 10-17
Sted: Mediemuseet, Odense Bys Museer, Brandts Torv 1, Odense C

 


 

Jan Sonnergaard om sin nye roman

Jan Sonnergaard præsenterer sin nye roman, "Frysende våde vejbaner" og læser op. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål.
Fri entré, men tilmelding nødvendig. Skriv til mail@mulerne-gym.dk.
Læs mere. Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.

Mandag 19. oktober kl. 9.00
Sted og arrangør: Mulernes Legatskole, Gillestedvej 11, Odense NØ

 


 

Foredrag med Helle Helle

Helle HelleUd over at orientere om sit forfatterskab og skrivearbejdet forbundet dermed – fx om hvorfor en roman aldrig bliver som planlagt – vil Helle Helle fortælle om sin nyeste roman "Hvis det er", der udkom sidste år.
Der bliver nok at spørge om, og der er lagt op til en spændende aften!
Pris: 100 kroner, hvis man er medlem og 150 kroner, hvis man ikke er medlem.
Der bydes som altid på en suveræn kagebuffet.
Læs mere.

Onsdag 21. oktober kl. 20-22
Sted: Agedrup Sognegård - parkering ved kirken
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon

 


 

Forfatteraften med den lokale krimiforfatter Maria Kjær-Madsen

Maria Kjær-Madsen skriver bloddryppende krimier med Sydfyn og især Svendborg som kulisse. Entré: 30 kr. Læs mere og bestil billet

Onsdag 21. oktober kl. 19-20.30
Sted: Landet Bibliotek, Biblioteksvej 1, Landet, Svendborg
Arr. af Svendborg Bibliotek.

- Dette arrangement gentages på Skårup Bibliotek mandag 26. oktober kl. 19. Læs mere og bestil billet.

 


 

Mød Leonora Christina Skov

Leonora Christina SkovForfatteraften med Leonora Christina Skov med udgangspunkt i romanen "Hvor intet bryder vinden". Entré: 60 kr, Nysgerrig Fyn 40 kr.
Læs mere og bestil billet.

Torsdag 22. oktober kl. 19
Sted: Holluf Pile Bibliotek, Nøglens Kvarter 10, Holluf Pile, Odense SØ
Arr. af Odense Centralbibliotek.

 


 

Bliv klogere på: Historisk krimi

Martin JensenKom og mød Martin Jensen, Lasse Holm og Anne-Marie Vedsø Olesen fortælle om deres krimier og brugen af historisk periode som kulisse.
Læs mere og bestil billet.

Torsdag 22. oktober kl. 19
Tarup Bibliotek, Rugvang 40, Odense NV
Arr. af Odense Centralbibliotek.

 


 

Foredrag: Denne dag, et liv

Om Astrid Lindgren ved Jens Andersen, som har udgivet den meget roste biografi "Denne dag, et liv".

Torsdag 22. oktober kl. 19-21.30
Sted og arrangør: Thomas Kingos Kirke, Bülowsvej 9, Odense M

 


 

Skriveaften

Åbent skriveværksted. Vi giver respons på hinandens tekster. Tag gerne din tekst med i flere eksemplarer. Aftenens inspirationsord er"helbred". Fri entré. Læs mere

Onsdag 28. oktober kl. 19
Sted og arrangør: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C

 


 

Det sker i november

 

Kom til teselskab med Jane Austen

Har du lyst til at tilbringe en eftermiddag i Jane Austens selskab, så kom til litterært teselskab. Entré: 60 kr, Nysgerrig Fyn 40 kr. Læs mere og bestil billet

Mandag 2. november kl. 17
Sted: Odense Centralbibliotek - BanegårdCentret, Østre Stationsvej 15, Odense C

 


 

Litteraturmaskinen: Erling Jepsen

Erling JepsenLitteraturkonsulent Michael Linde Larsen vil tale med Erling Jepsen om hans forfatterskab og specielt med fokus på de nyeste bøger, når den populære danske forfatter lægger vejen forbi Litteraturmaskinen.
Entré: 200 kr, Nysgerrig Fyn 175 kr, medlemmer af Litnet 130 kr. Læs mere og køb billet.

Tirsdag 3. november kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. af Odense Centralbibliotek i samarbejde med Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé.

 


 

Hvem er den fremmede? Camus versus Daoud

Fransk Salon: Foredrag ved Leif Søndergaard om Camus og Daoud. Gratis adgang mod tilmelding. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 4. november kl. 19
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, Odense SV
Arrangeret af Odense Centralbibliotek - BanegårdCentret.

 


 

Tag med biblioteket til BogForum

Bogforum 2015Årets højdepunkt for bogelskere: Igen i år arrangerer Odense Centralbibliotek i samarbejde med Bog & Idé en heldagstur til bogmessen i Bella Center i København.
Entré: 400 kr, Nysgerrig Fyn 360 kr
Læs mere og køb billet.

Fredag 6. november kl. 8.00
Sted: Busholdepladsen bag Banegården, Dannebrogsgade 6, Odense C
Arr. af Odense Centralbibliotek.

 


 

Søren Ulrik Thomsen

Søren Ulrik ThomsenForfatteren Søren Ulrik Thomsen læser og kommenterer digte. Entré: 75 kr, Nysgerrig Fyn 50 kr, studerende 25 kr Læs mere og køb billet.

Onsdag 11. november kl. 19.30
Sted: Kirkeladen, Kirkevej 20, Sønder Nærå, Årslev
Arr. af Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne.

 

 


 

Nye udgivelser

 

'Spillerne' af Gunnar Geertsen

SpillerneI bogen følger vi tre unge skuespillere, som kæmper sig ind i denne glamourøse verden, som kan få både det bedste og det værste frem i folk. De hvirvles ind i et spil uden at kende spillereglerne blandt de etablerede showbizzer, som sidder på magten.
Her er berømte skuespillere, instruktører, teaterdirektører, smarte medier og griske bagmænd. Men også glade fællesskaber, som arbejder med begejstring og engagement. Et farverigt miljø, hvor iskold kynisme og hjertevarm idealisme trives side om side.
De tre hovedpersoner kæmper hver deres opslidende kamp med moralske dilemmaer og personlige omkostninger, og deres forskellige personligheder resulterer i tre helt forskellige karrierer.

Gunnar Geertsen har i mere end 30 år arbejdet som forfatter i alle grene af dansk underholdning. I teatret, musikbranchen, revyerne og i tv-underholdningen. Med denne baggrund giver han os et nærgående indblik i de menneskelige dramaer bag kulisserne i den danske underholdningsbranche. Gunnar Geertsen bor i Ebberup på Vestfyn.
Læs mere og læs uddrag af bogen.

Bogen udgives i oktober af Forlaget Mellemgaard. 412 sider, 269 kr.

 


 

Iluliaq - Isbjerge - et illustreret værk af Ole Søndergaard og Pernille Kløvedal Nørgaard

IluliaqIsbjerge er dybt fascinerende strukturer, der rummer stor skønhed og enorme kræfter. En stor del af fascinationen ligger i isbjergenes særlige natur: De skifter konstant form og udseende som de drivende og kæntrende bevæger sig rundt i landskabet.

Det er denne mangfoldige skønhed, bogens forfattere gerne vil formidle. Projektet er blevet til efter flere rejser på Grønlands øst- og vestkyst, hvor de indfangede en lang række isbjerge i fotografi og akvarel. De har derfor valgt at lade billedsiden tale for sig selv, men de betagende afbildninger ledsages af korte tekster, der fortæller om isbjergenes tilblivelse og historie.
Med denne bog i hånden får du mulighed for at opleve et af de mest unikke steder på jorden. Læs mere.

Bogen blev udgivet i september af Forlaget Mellemgaard. 132 sider, 180 kr.

 


Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 



Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: