Foto read more
Litnet   Litnyt

September 2017


I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Litteraturmaskinen

Kalenderen: Det sker i september

Et kig ind i oktober

Glæd dig til...

Nye bøger udkommet

 


 

Litteraturmaskinen 26. september

 

Litteraturmaskinen med Søren Ulrik Thomsen og Caspar Eric

Caspar Eric Søren Ulrik ThomsenTo af Danmarks mest læste og anerkendte digtere mødes, når Søren Ulrik Thomsen og Caspar Eric samtaler med bibliotekschef og digt-entusiast Kent Skov.

Caspar Eric har sine mange læsere blandt de unge. Søren Ulrik Thomsen har gennem mere end 30 år skrevet sig ind i rigtige mange danskeres hjerter.
Med andre ord er der lagt op til en lyrisk aften ud over det almindelige. Ja, sågar maden vil blive tilberedt med et lyrisk tvist.

Billetpris med spisning: 225 kr. / 200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn / 155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).
Læs mere og køb billet

Om Litteraturmaskinen
Litteraturmaskinen er Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Bibliotekerne, Litnet, Kulturmaskinen og Bog&Idé i Odense. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet ved god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens store sal og møder forfatterne.

Tirsdag 26. september kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C.

 


 

Bliv medlem af Litnet for ½ pris

 

I sidste halvdel af året kan du blive medlem af Litnet for 100 kr. resten af 2017.
Bl.a. giver det dig adgang til flere Café Litnet, hvor du kommer gratis ind + evt. vinde en bog, og du kan spare 70 kr. på entréen til Litteraturmaskinen.

Se hvordan du bliver medlem på Litnet.dk - klik på menuen 'Indmeldelse'.

 


 

Kalender - det sker i september

 

Ny & Nice - Vin & Bøger i Assens

Ny og Nice Smagsprøver på helt nye bogtitler og nye spændende vine. Kom, slap af og bliv inspireret!
AssensBibliotekerne afholder, i samarbejde med Vinspecialisten Assens, en lille bogcafé.
Henrik Nim Lund serverer et par nye vine i sortimentet og fortæller om dem. Heidi Mørch fra Biblioteket præsenterer en håndfuld af årets nye bøger. Pris 40 kr.

Tilmelding: enten på mail assens@vinspecialisten.dk eller hcmor@assens.dk, på telefon 64 71 11 63 eller i butikken. Læs mere

Torsdag 7. september kl. 16
Sted: Vinspecialisten, Østergade 10, Assens.

 


 

Krig og fred på Enebærodde - Mod.Strøm

Mod.StrømKrig og fred på Enebærodde er en event med historiefortælling af Bjarne Kim Pedersen, historiske billeder fra Enebærodde og digte om krig og fred ved blandt andre Per Nielsen og Bjarne Kim Pedersen.

Derudover vil Signe Bjerregaard vise videoen De tre aber, og der vil blive vist ukrainske billeder fra Euromaidan. Endelig vil der også være musik, og til slut vil folk blive opfordret til at skrive digte (haiku-digte, Twit-digte eller andre digte) inspireret af stedet og aftenen, male, tegne eller tage billeder.
På parkeringspladsen bliver der opstillet en postkasse til det man har lavet, eller det kan sendes til Facebookgruppen.

Krig og fred på Enebærodde kan opleves under Mod.Strøm, som er en fynsk kunst- og kulturfestival, der finder sted 8.-17. september.
Læs mere og se hele festivalprogrammet her. Fri entré.

Søndag 10. september kl. 13-16
Sted: Enebærodde, Halshusene 41, Otterup
Arrangeret af Kulturregion Fyn.

 


 

Læs i mørket! - Inspiration til efterårets læsning

Inspiration læsningEr du med i en læsekreds, eller vil du gerne være det? Så kom og vær med til en inspirerende og uformel aften på biblioteket. Forlagene Klim, Modtryk og Politikens Forlag præsenterer efterårets udgivelser, og du kan få mere at vide om bibliotekets tilbud til læsekredse. Er du ikke allerede med i en læsekreds, kan vi hjælpe dig med at finde en, eller du kan få hjælp til at oprette en ny.

Billetpris: 60 kr. / 50 kr. for Nysgerrig Fyn-medlemmer. Inkl. en let anretning, et glas vin og kaffe. Læs mere og køb billet.

Torsdag 14. september kl. 17.30-20
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej, Odense.

 


 

Digte & Lyd

Med Jørgen Leth, Naja Marie Aidt, Caspar Eric & Supapawa, Carl Emil Petersen og Ane Cortzen. Det moderne liv bliver dissekeret af bl.a. Naja Marie Aidt, Caspar Eric og Jørgen Leth gennem ord og uafrystelige lyduniverser, når vi slår dørene op til Digte & Lyd.

Lyrik-arrangementet Digte & Lyd byder på rørende og oprørende musik- og lyrikoplevelser, der sætter sig i kroppen, gør godt i hovedet og samler generationer. Digte & Lyd er en sanselig sammensmeltning af rum og tid, hvor forfatternes stærke ord blandes med musik, så publikum for en stund har muligheden for at se omverdenen i et andet perspektiv. Ane Cortzen holder styr på aftenens program.

Pris forsalg 240,- / dørsalg 260 ,- / medlemspris 200,-. Læs mere og køb billet
Lørdag 16. september kl. 21
Sted: Musikhuset Posten, Ø. Stationsvej 35, Odense.




Poetry Slam

Poetry SlamPSFYN og Teater Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr.
Læs Poetry Slam Rap og køb billet

Søndag 17. september kl. 19.30 (Åbent fra kl. 18.30)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Strømninger i lyd og litteratur: De brølende 20'ere

Lyd og litteraturSom noget nyt på Dalum Bibliotek kan du nu blive taget tilbage til årtier med spændende litteratur og musik i kombination. De vigtigste strømninger inden for de respektive årtier vil blive gennemgået i henholdsvis musikken og litteraturen; hvem og hvad havde betydning, hvordan og ikke mindst hvorfor?

Tag med på en rejse tilbage i tiden og lad dig forføre af både lyd og tekst i en samlet pakke pænt indbundet af historie, kreativitet og en smule nostalgi. Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 19. september kl. 19-21.30 inkl. pause
Sted: Dalum Bibliotek

 


 

Verdenslitteraturens monster- og mesterværker

Monster- og mesterværkerKom helt tæt på fire af verdenslitteraturhistoriens største mesterværker fra midten af det 20. århundrede. Forelæsningerne foregår i Annekset bag Dalum Kirke, hvor det er muligt at købe kaffe eller te og en småkage for 5 kr. Pris 450 kr, rabat til studerende. Læs mere og tilmeld.

Det er ingen forudsætning for at deltage, at man har læst værkerne:

4 tirsdage kl. 19-20.45, første gang 19. september
19.09. George Orwell: 1984
03.10. Jean-Paul Sartre: Kvalme
31.10. Ernest Hemingway: Og solen går sin gang
14.11. Klaus Mann: Mephisto
Sted: Dalum Kirke, Dalumvej 112B, Odense SV
Arr. af Folkeuniversitetet i Odense.

 


 

Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke

Spoken Word FestivalDebutforfatteren Morten Vittrup gæster biblioteket med et foredrag om hans debutroman med den lange titel. Det er en farverig og vidt forgrenet slægtshistorie over tre generationer, der foregår i Spanien og Argentina fra 1920’erne og frem til 00’erne.
Gratis adgang, men tilmelding er nødvendig. Læs mere og bestil billet

Onsdag 20. september kl. 19-21
Sted: Dalum Bibliotek
Arrangeret af OdenseBibliotekerne i samarbejde med Club Ex-ótico, Syddansk Universitet.

 


 

Foredrag med Morten Ramsland

Morten Ramsland er født 1971 i Næsby ved Odense.
Sit egentlige gennembrud fik han med den fantastisk fabulerende slægtsroman "Hundehoved" i 2005, som er oversat til tyve sprog. Senere fulgte "Sumobrødre" i 2010.

Efter syv års pause er hans nye roman "Æg" udkommet i marts i år. Mens de tidligere romaner udspiller sig indenfor de seneste hundrede år, tager "Æg" sine læsere med til middelalderen, til folketro og fortvivlelse, lidenskab og ren liderlighed. Men som i sine andre romaner holder Ramsland sig heller ikke i "Æg" tilbage fra at skildre det, vi andre helst ikke taler om.

Pris 100 kr. for medlemmer og 150 kr. for ikke-medlemmer. Læs mere og tilmeld

Onsdag 20. september kl. 20-22
(Caféen åbner kl. 19.00, og der bydes på en suveræn kagebuffet.)
Sted: Sognegården, Agedrup
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon.

 




Litterær café

Paarup aftenskole DOFVi mødes en gang om måneden og gennemgår et litterært værk. Det er en fordel, hvis man på forhånd har læst de udvalgte romaner, men det er ikke et krav.
Der bliver også tid til at præsentere en række aktuelle bogudgivelser. Pris 440 kr. Læs mere og tilmeld

4 torsdage kl. 10-12:
Første gang 21. september: Krístin Marja Baldursdóttir "Køligt daggry".

26. oktober: Anne Riel "Harpiks".
16. november: Dorte Nors "Spejl, skulder, blink".
14. december: Margaret Atwood "Tjenerindens fortælling".

Sted: Bolbro Brugerhus, lokale 36 1., Stadionvej 50, Odense V
Arr. af Paarup aftenskole.




Dagbøger, skønlitteratur og hybridformer

DagbøgerOversætteren Karsten Sand Iversen karakteriser dagbogen som "En lovløs, en anarkistisk genre – alt kan man hælde i sin dagbog uden hensyn til sammenhæng". Men hvorfor er det interessant at læse andres dagbøger – og hvori består deres litterære kvalitet?

Vibeke Grønfeldt og Naja Marie Aidt har begge udgivet værker hvor den "lovløse og anarkistiske genre" får stemme og udtryk - hvad betyder det for læsningen, når dagbogsform og skønlitteratur mødes – og for vores opfattelse af litteraturens væsen?
Det er en fordel at have læst Vibeke Grønfeldt: "Endnu ikke" (2016) og Naja Marie Aidt: "Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage – Carls bog" (2017) til den 28.9. Pris 250 kr., rabat til studerende. Læs mere og tilmeld

2 torsdage, første gang 21. september kl. 19.30
Sted: Sdu, Campusvej, Odense M.
Arr. af Folkeuniversitetet i Odense.

 


 

Litteraturmaskinen tirsdag 26. september

Søren Ulrik ThomsenCaspar Eric...hvor to af Danmarks mest anerkendte digtere Søren Ulrik Thomsen og Caspar Eric samtaler med bibliotekschef og poesientusiast Kent Skov. Det bliver et tilløbsstykke!

Caspar Eric har sine mange læsere blandt de unge. Søren Ulrik Thomsen har gennem mere end 30 år skrevet sig ind i rigtig mange danskeres hjerter. Med andre ord er der lagt op til en lyrisk aften ud over det almindelige. Ja, sågar maden vil blive tilberedt med et lyrisk tvist.
Billetpris med spisning: 225 kr. / 200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn / 155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).
Læs mere og køb billet.

Tirsdag 26. september kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen Farvergården 7, Odense C
Arr. af Hovedbiblioteket, Litnet og Kulturmaskinen.

 

 



Gang i fortællingen - fortællegrupper for voksne

Spoken Word FestivalKender du glæden ved at høre eller selv fortælle en god historie? Den gode fortælling kommer med øvelsen - og i FOF starter vi et hold, hvor historiefortælleren Jens Peter Madsen introducerer, hvorefter man i mindre grupper fortæller på kryds og tværs efter nogle enkle retningslinjer.

Fortællergrupperne mødes hver anden tirsdag formiddag. Jens Peter Madsen er med første gang og vender tilbage halvvejs i forløbet for at samle op. Pris 250 kr. Læs mere og tilmeld.

7 tirsdage kl. 9.15-11 i ugerne 39, 41, 43, 45, 47, 49, 51
Første gang 26. september kl. 9.15-11
Sted: Lokale 18, FOF, Vindegade 74, Odense C
Arr. af FOF.

 


 

Tove Ditlevsen i ord og musik

Tove Ditlevsen Musikalsk foredrag om Tove Ditlevsens liv og skrift ved cand.mag. Jeannet Ulrikkeholm.
Tove Ditlevsen var en selvbiografisk forfatter, der brugte sit eget liv som inspiration til sine værker og regnes for at være en af vores største digtere.
Hør om sammenhængen mellem Tove Ditlevsens liv og digtning i cand.mag., forfatter og sanger Jeannet Ulrikkeholms foredrag, hvor hun også synger egne kompositioner skabt over Ditlevsens tekster. Pris 50 kr. Læs mere

Tirsdag 26. september kl. 19.30-21.30
Sted: Svendborg Bibliotek.

 


 

Skriveværksted

Skriveværksted Har du tekster liggende i skrivebordsskuffen, men mangler feedback til at komme videre, eller går du med en drøm om at komme i gang med at skrive?
Nu har du chancen for at gøre alvor af dit skriveri!
Vi laver små skriveøvelser og læser og redigerer hinandens tekster. Kurset henvender sig både til dig, der er nybegynder, og til dig, der allerede er i gang og har brug for konstruktiv kritik.
Hvad enten du skriver digte, små historier, dine erindringer eller den store samtidsroman - her er muligheden for at få respons og inspiration og masser af ideer til at komme videre. Pris 900 kr.
Læs mere og tilmeld.

10 onsdage, første gang 27. september kl. 16
Sted: AOF-Odense, S3, stuen, Rugårdsvej 15 B, Odense C.

 


 

Lige ud af hovedet og uden bog

Jens Peter Madsen Har du lyst til at fortælle historier, som får børn eller voksne til at lytte? Fortælleren Jens Peter Madsen giver os et indblik i sin egen fortælleteknik - og inspirerer dig til at blive en bedre fortæller. Jens Peter Madsen har haft den mundtlige fortælling med sig fra barndommen og hele vejen igennem voksenlivet som lektor, foredragsholder og kunstner. Han har netop udgivet en praktisk håndbog for fortællere med samme titel som foredraget. Pris: 40,-. Læs mere og tilmeld.

Torsdag 28. september kl. 8.30-9.30
Sted: Atriumgården, FOF, Vindegade 74, Odense C
Arr. af FOF .

 


 

Lørdagssnak om bøger - Del dine læseoplevelser

Kom og fortæl os om den bog, du læser lige nu eller en anden god læseoplevelse, du er optaget af. Til gengæld fortæller vi om de bøger, vi er i gang med at læse. Gratis adgang uden tilmelding. Læs mere.

Lørdag 30. september kl. 10.30-11.30
+ lørdag 11. november kl. 10.30-11.30
Sted: Assens Bibliotek
Arr. af  Edina & Dorte, bibliotekarer ved AssensBibliotekerne.

 


 

Kalender - et kig ind i oktober

 

Story Slam

Story slamStory Slam præsenterer gribende, rørende, spændende eller magiske personlige historier, som skabes og fortælles af almindelige mennesker på en professionel scene. Publikum vælger hver aften den bedste historie - du springer til og fortæller din historie.

Temaet er 'Når nu vi taler om DSB'. Entre 50 kr. Læs mere og køb billet
Har du lyst til at deltage med din egen historie, så send en besked til info@storyslam.dk.

Mandag 2. oktober kl. 19.30
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Café Litnet 3. oktober med forfatterne Martin Jensen og Morten Vittrup

Morten VittrupMartin JensenMartin Jensen er tidligere lærer og er kendt og elsket for sine mange historiske bøger og specielt for serien om Eske Litle fra Assens i 1300-tallet. Men også Martin Jensens meget vedkommende samtidsromaner om danskeres valg og vilkår er meget læst og høster fine anmeldelser. Hans seneste bog 'Overleveren' udkommer 22. september.

Morten Vittrup er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har i en årrække arbejdet som selvstændig journalist under navnet Morten Lund. Han har studeret spansk i Granada i Spanien og boet og arbejdet i Argentina fra 2010-11, hvorfra han også skrev artikler til danske medier.

'Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke' er Morten Vittrups debutroman og har haft en lang og besværlig fødsel. Den er skrevet på tre kontinenter på tre forskellige computer over en periode på 8 år og har været igennem adskillige gennemskrivninger, inden Gyldendal antog den i 2015.

Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet, men alle andre er meget velkomne mod 50 kr i entré. Medlemmer af Nysgerrig Fyn betaler entré 30 kr.

Tirsdag 3. oktober kl. 19
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen, Odense C
Arr. af LITNET.

 


 

Studiekreds 19:20 - Litteraturen et spadestik dybere
Kom og bliv klogere på William Heinesens forfatterskab

William Heinesen Heinesen-entusiast og biblioteksbruger Poul Lendal vil holde et kort oplæg om Heinesens forfatterskab med udgangspunkt i novellerne: "Mester Jakob og Jomfru Urd" samt "Syndefaldet" fra novellesamlingen: "Laterna Magica".
Efter oplægget snakker vi sammen om Heinesen, hans forfatterskab, temaer, din læsning af ham mv. Aftenen slutter med, at bibliotekarerne Heidi Mørch og Dorte Stistrup trækker tråde til andre relevante forfattere og viser digitale indgange fx via Litteratursiden.dk og Forfatterweb.

For at være med i Studiekreds 19:20 skal du have læst materialet, der knytter sig til studiekredsen. Det drejer sig om ovennævnte noveller samt nogle kortere tekster om forfatteren.
Hvis du vil være med, er det nødvendigt, at du henvender dig til Heidi eller Dorte, så vi kan aftale nærmere om, hvordan du får materialerne.
Tilmelding: Heidi, mail hcmor@assens.dk eller telefon: 2183 4761 eller Dorte, mail dosti@assens.dk eller telefon: 2496 0195. Gratis med tilmelding. Læs mere

Tirsdag 3. oktober kl. 19.20-21
Sted: Assens Bibliotek.

 


 

Morten Ramsland: 'Æg'

Morten RamslandFor nogle måneder siden udkom Mortens Ramslands nyeste roman 'Æg'. En fantastisk og rablende fortælling om en families historie op gennem generationerne fra middelalderen op til vores dage. I dette spændende litterære foredrag fortæller Morten Ramsland om baggrunden for den anmelderroste bog og sit forfatterskab. Bl.a. om hvorfor der gik 7 år mellem den sidste og nuværende udgivelse.

Mød en af Danmarks bedste skønlitterære forfattere, der tilmed har lokal baggrund, da han er vokset op i Næsby. Billetpris 80 kr. / 60 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn. Medbring medlemskort. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 3. oktober kl. 19
Sted:Tarup Bibliotek. 

 


 

Book Talk i Kerteminde, Munkebo og Langeskov

Martin Krogh AndersenBibliotekets personale deler ud af gode læseoplevelser indenfor nyere litteratur. Mød andre læseglade, når vi sætter fokus pålitteraturens mange glæder, og bliv klogere på, hvad læsekredse er og kan.
I Kerteminde fortæller forfatter Martin Krogh Andersen om sin nye bog ”Harens øjne”, en barndomserindring om den sommer, hvor en 6-årig dreng bliver kørt langt væk til Vesterhavet og efterladt hos sin morfar, som han aldrig før har mødt. Gratis med tilmelding. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 3. oktober kl. 10-11.30
(Mulighed for at købe rundstykker og kaffe for 25 kr. Betales på dagen.)
Sted: Kerteminde Bibliotek.
Gentages i Munkebo onsdag 11. oktober kl. 19-20.30
og Langeskov onsdag 25. oktober kl. 15.30-17.

 


 

Den belæste og den sprøde

Master FatmanNu mødes to – for nogen måske umage – personligheder, når Dalum Bibliotek og Dalum Kirke åbner dørene til kirkens anneks. Her møder Master Fatman, også kendt som Morten Lindberg, vennen og Proust-entusiasten Neal Ashley Conrad Thing til en anderledes samtale om deres franske fællesnævner, Marcel Proust. Hvilken vej samtalen bevæger sig, er ikke til at sige på forhånd, men vi garanterer, at den ikke bliver helt almindelig.

Gratis adgang, men kaffe/te koster 20 kr. Tilmelding ikke nødvendig, men mødesalen åbnes først kl. 9.15, og dørene lukkes, når salen er fyldt. Læs mere

Torsdag 5. oktober kl. 10-12
Sted: Dalum Kirkes Anneks, Dalumvej 112 B
Arrangeret af Dalum Kirke og Dalum Bibliotek.

 


 

Danmarks Bedste Digtsamling Del 4/4

Danmarks 32 dygtigste lyrikere skal slås (helst kun med ord), for at få sit bedste digt udgivet i 'Danmarks Bedste Digtsamling'.
Publikum bestemmer 100 % hvem der vinder og bliver udgivet. Billetsalg kommer snart! Del 4/4: Dkk 75,-
Læs mere

6. oktober kl. 19
Sted: Studenterhuset Odense
Arr. af Kunstner-Kolonien.

 


 

Foredrag med Rune Skyum-Nielsen

Rune Skyum NielsenI det actionspækkede foredrag fortælles der anekdoter, der læses op, vises billeder og spilles lydbidder om og af Jakob Ejersbo.
Indimellem fortæller Rune Skyum-Nielsen om sin seks år lange rejse ind i et dybt kompliceret og dybt fascinerende menneskes uforudsigelige liv. Han dykker ned i forfatterskabet, hvor episoder og personer fra Ejersbos eget liv og omgangskreds dukker op på samlebånd.
Og han fortæller om en kompromisløs forfatter, der ofrede alt på at skrive sin afrikanske fortid ud af systemet - og lige inden målstregen blev stoppet af uhelbredelig sygdom. Læs mere og tilmeld

Tirsdag 10. oktober kl. 19-21
Sted: Store sal, Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. af AOF i samarbejde med Odense Centralbibliotek.

 


 

Eventyrlige universer - J.K. Rowling og H.C. Andersen

Harry Potter Festival J.K. Rowlings fortælling om Harry Potter har i 20 år haft betydning for menneskers liv over hele verden, akkurat som H.C. Andersens værker lever videre på fortryllende vis i et væld af kontekster. De to forfattere gør vores hverdag mere eventyrlig, så vær med og hør, hvad der gør de litterære universer så helstøbte og fængende, at de rækker ud over bøgerne.
Litteraturarrangementet er en optakt til Harry Potter Festivalen. Bemærk, at arrangementet primært er for unge og voksne. Pris 75 kr. / 65 kr. for studerende og medlemmer af Nysgerrig Fyn inkl. magiske hapsere i form af minisandwich og et glas vin eller en vand. Læs mere og bestil billet

Onsdag 11. oktober kl. 16-19
Sted: Festsalen på Odense Rådhus, Flakhaven 2, Odense C
Arr. i samarbejde med H. C. Andersen Centret – Syddansk Universitet.

 


 

Glæd dig til...

 

Café Litnet tirsdag 3. oktober med Martin Jensen og Morten Vittrup, to kapaciteter på litteraturfronten. Martin Jensen en garvet og erfaren forfatter, og Morten Vittrup som debutant med en bestseller.

Læs mere i kalenderen for oktober her i nyhedsbrevet.

 


 

Nye bøger udgivet

 

Finn Wiedemann 'Sådan en dag glemmer man aldrig'

'Sådan en dag glemmer man aldrig'Bogen rummer en række humoristiske prosafortællinger fra årene 1980-1986 og kan læses som et personligt portræt af en tid, hvor ungdomsarbejdsløshed, risikoen for atomkrig og sortklædte digtere udgjorde en del af den luft, man som ung dagligt skulle indånde. Hvert år indledes med et kort uddrag fra statsministerens nytårstale, som sætter de personlige historier ind i en større sammenhæng.

'Sådan en dag glemmer man aldrig' kan ses som en selvstændig fortsættelse af bøgerne 'I grunden har vi det jo godt' (2013), der foregår i 70'erne og 'Vi er her kun til låns i al slags vejr' (2014), der foregår i 50'erne og 60'erne.

Finn Wiedemann er lektor ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet, og 'Sådan en dag glemmer man aldrig' er hans syvende roman. Læs mere.
Bogen er på 147 sider og udgives 1. september på forlaget Attika. Den koster 199 kr. hos boghandlerne.

 

Inga Mollerup 'Tankestreger'

Tankestreger af Inga MollerupTankestregen er en tænkestreg - jokeren blandt skilletegn. Den er ikke obligatorisk nogen steder, men kan frit indsættes, enten som en smidig parentes, som optakt til en overraskelse eller indfletning af nærmere forklaring - den gør kort sagt teksten mere beboelig - løsner den lidt fra papiret.

Mens den foregående samling 'Sorgdigte' var centreret om tab, er Inga Mollerup i 'Tankestreger' tilbage i positionen som den, der aflæser omgivelserne og giver dem et ord med på vejen - kærligt, humoristisk, ironisk - eller tyst:
"Igen i år/ vil hyldens lette klase/ et håndholdt månespejl/ oplyse sommernatten".

Inga Mollerup er cand.mag i tysk og religion og var tidligere ansat ved Syddansk Universitetsbibliotek. Debuterede med 'Umoderne digte' i 2010 og har siden udgivet yderligere 4 digtsamlinger.
'Tankestreger' er på 180 sider, udkommer 14. september på forlaget Ravnerock og koster 165 kr. hos boghandlerne.

 


 

Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: