Nr. 59 • august 2015

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Helle Helle i Litteraturmaskinen

Kalenderen: Hvad sker i august?

Bliv medlem af Litnet for ½ pris

Nye udgivelser

Nyheder

 


 

Helle Helle i Litteraturmaskinen 1. september

LitteraturmaskinenHvor længe kan man leve af rundstykker og rejer? Det er både de små detaljer og de store linjer, Helle Helle tager op i sit forfatterskab, når hun gæster Litteraturmaskinen.
Senest med bogen "Hvis det er" om to vildfarne motionsløbere i den store skov. Bogen er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

I samtale med Signe Ryge fra TV2-Fyn vil Helle Helle dykke ned i bogen, sit forfatterskab, og fortælle om ideerne bag sine skriverier. Som altid sker det med humor og skarphed.

Om Litteraturmaskinen
Litteraturmaskinen er Odenses litterære scene. Bag konceptet står Odense Centralbibliotek, Kulturmaskinen og Litnet. Arrangementer i Litteraturmaskinen er kendetegnet af god stemning og mødet med andre litterært interesserede. Vi spiser altid sammen, inden vi går ind i Kulturmaskinens sal og møder forfatterne.
Aftenens menu vil være kraftigt inspireret af Helle Helles forfatterskab.
Køb/bestil billet her

Pris, tid og sted
Billetpris med spisning: 200 kr. / 175 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn / 130 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).

OBS! Tirsdag 1. september kl. 18.30


Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arrangeret af Odense Centralbibliotek i samarbejde med Litnet, Kulturmaskinen og Bog og Ide, Odense.

 


 

Kalender - det sker i august 2015

 

Storhed og fald/Gud og djævel

Ester RützowFaaborg Sommerfortællescene byder på gode historier. Kom og hør fortællerne Maria Junghans og Esther Rützou. Der fortælles udendørs, hvis vejret er godt, og indendørs hvis vejret er vådt. Entré: 50 kr.
Læs mere

Mandag 3. august kl. 17-18.30

Sted: Den Gamle Gaard - Øhavsmuseet Faaborg, Holkegade 1-3, Faaborg.

 


 

Litteratour: Musik- og litteraturarrangement

Jesper Wung SungMed deltagelse af lokale og landskendte forfattere og musikere. Bl.a. Kim Linnet, Josefine Ottesen, Jesper Wung-Sung, Jesper Bugge Kold, Knud Sørensen og Svøbsk.

Torsdag 6. august kl. 17-21.45

Sted: Skovsgaard Gods, Kågårdsvej 12, Hennetved, Rudkøbing
Arr. af Dansk Forfatterforening.



 

#Whitelipsspeaking

White LipsSpoken Word Festival tyvstarter med et ganske særligt projekt.
De kalder det #Whitelipsspeaking.

Alle har en stemme, og stemmen kan vi bruge til at udtrykke os med ord. Læberne vil være det første tegn på, at Spoken Word Festival 2015 snart løber af stablen.

Vi står klar med bannere og tuscher fra kl. 11 og fører an
i tyvstarten på endnu en ordfest, hvor alle får lov til at
tale læberne hvide af begejstring. Alle må være med. Hvilken mund taler du med?

Mandag 10. august kl. 11.15
Sted: Thomas B. Thriges Gade ved Oluf Bagers Gård.

 

Spoken Word Festival

Spoken Word logo Den årlige festival for alle, der holder af ord og hvad det kan føre med sig.

Det er for de poesiinteresserede, for børne-familier, for workshopelskere, for fortælle-beundrere, for rapfans, for foredragslyttere,
for drømmere, for unge, for gamle og for alle dem, der godt at lide at forundres eller få et godt grin. Med andre ord er Spoken Word Festival for
alle og også for dig!

Festivalen præsenterer navne som Jørgen Leth & Jazz Trioen Reverse,
Lone Hørslev, Benny Andersen, Georg Metz og mange flere.
Der stilles samtidig skarpt på det lokale vækstlag med 'Ord i Odense', Slam Poetry aftener og åben-scene-arrangementer OPEN WORD, hvor alle med en digter, rapper eller fortæller i maven, kan øve ordets kræfter af. Hvor der er entré, kan billet købes på Tikko.dk

Litnets nyhedsbrev giver bare nogle få tips til, hvad du kan opleve på festivalen. Se selv det omfattende program her

Hele ugen 13. – 22. august
Sted: Rundt omkring i Odense.

 

Open Word poetryslam med Tobias Dalager

Poetry Slam Spoken Word Festival præsenterer Open Word, hvor scenen er åben og ordet frit. Poetry Slammer Tobias Dalager er vært.

Hyggelig atmosfære, afslapning blandt venner og ligesindede, poetry slam, digte, rap, performance art, sproglige og musikalske eksperimenter - Open Word er, hvad du og jeg gør den til, så vi ved, at det bliver godt!

Mandag 17. august kl. 17
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C
Arr. af Spoken Word Festival

 


 

Hjemmestrikkede historier

Jens Peter MadsenHistoriefortæller Jens Peter Madsen har inviteret historiefortæller Eli Rasmussen med sig til en særlig aften
i Tekstilværkstedets populære strikkeværksted. Man medbringer selv strikkepinde og garn, mens de to fortællere vil sørge for gode og måske hjemmestrikkede historier. Entré 20 kr. Læs mere

Mandag 17. august kl. 19-21

Sted: Kulturmaskinen Odense, Farvergården 7, Odense
Arr. af Spoken Word Festival i samarbejde med Kulturmaskinens Tekstilværksted.

 


 

Litteraturtimen – Om poesi med Lars Handesten

Lars HandestenSpoken Word Festival spørger: "Hvorfor er poesien og litteraturen overhovedet relevant? Og kan den bruges til noget?"

Litteraturforsker og lektor ved Syddansk Universitets Institut for Kulturvidenskaber Lars Handesten tager dig med på en rejse gennem kendte danske forfatteres tanker om poesien og litteraturens formål gennem tiden.
Entré: Gratis

Tirsdag 18. august kl. 16-18
Sted: Studenterhus OdenseArr. i samarbejde med Syddansk Universitetsbibliotek

 


 

Lone Hørslev – Pop, poesi og prosa

Lone HørslevHvad er forskellen på sangtekster, digte og romaner?
Lone Hørslev fortæller, med eksempler fra sit eget forfatterskab og musiske virke, om sit arbejde med sprogets musik, når Spoken Word Festival byder på minifestivalen Carl-Cross-Over.
Læs mere og køb billet

Entré: I døren 50,- / forsalg 40,- / studerende 30,-

Onsdag 19. august 19-21

Sted: Kulturmaskinen

En del af minifestivalen Carl-Cross-Over om #skabertrang

 


 

Poetry Slam

Poetry Slam Spoken Word Festival byder på lyrik i kampform – humor, udsvævning, tristesse og tankespind som 3-minutters performances. Kom og oplev grænsesøgende og genial poesi i selskab med fynske poeter. Tilmelding på www.psfyn.dk
Entré i døren 40,- / forsalg 30,-

Onsdag 19. august kl. 20-22
Sted: Slagteriet
Arr. Spoken Word Festival i samarbejde med PS Fyn

 


 

Story Slam workshop

Story SlamDu får lejlighed til at afprøve din historie, inden Story Slam går løs om aftenen. Dette er en åben og gratis workshop før Story Slam samme dag. Læs mere
Gratis adgang.

Torsdag 20. august kl. 16.30-18
Sted: Studenterhuset, Amfipladsen 6, Odense C
Arr. af Spoken Word Festival .

 


 

Special-udgave af Story Slam

Spoken Word Festival“Din Fynske Barndom” er emnet, når Spoken Word Festival inviterer et udpluk af talentfulde fortællere til story slam. Du kan også selv være med, og dele et barndomsminde fra din egen barndom. Story slam ledes af de to erfarne historiefortællere Maria Junghans og Jens Peter Madsen.
Gratis indledende workshop samme dag, se herover.
Entre i døren 40,-/Forsalg 30,- Læs mere

Torsdag 20. august kl. 19.30
Sted: Kulturmaskinens sal, Farvergården 7, 5000 Odense C
En del af minifestivalen Carl-Cross-Over. Arrangeret i samarbejde med Story Slam Odense.



 

Skriv som H C Andersen - skriveværksted med forfatter

SkriveværkstedGår du med en forfatter i maven og en voldsom skrivekløe i fingrene? Så er der mulighed for at folde talentet ud, når forfatter Cecilie Eken byder indenfor til 2 skriveværksteder, hvor fokus vil være på den eventyrlige fortælling.

Læs mere og tilmeld dig

Torsdag 20. august kl. 13
Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, Odense C
Arr. af Odense Centralbibliotek/ Arrangementet er en del af H.C. Andersen Festivals.

 


 

Poetry Slam Performance

PS FynLyrik i kampform - humor, udsvævning, tristesse og tankespind som 3-minutters performances.
Kom og oplev grænsesøgende og genial poesi. Læs mere
Entré i døren 40,-/forsalg: 30,- på tikko.dk

Lørdag 22. august kl. 20-22
Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, Odense NØ
Arr. af Spoken Word Festival i samarbejde med Vollsmose Torv, Vollsmose Bibliotek, PS Fyn og Vollsmose Kulturhus.

 


 

På kant med slægten: Tapas og forfatteraften

Katrine GrünfeldtMaise Njor interviewer forfatter Katrine Grünfeld.
Entré er inkl. en let tapasanretning, et glas vin og Katrine Grünfelds nyeste bog 'Stormskader'.
Entré: 150 kr.
Læs mere og køb billet

Tirsdag 25. august kl. 19  
Sted: KulturØen, Havnegade 6-10, Middelfart
Arrangeret af Trekantområdets Festuge, Middelfart.

 


 

Forfatteraften med Anne Lise Marstrand-Jørgensen 

Anne Lise Marstrand-Jørgensen Marstrand-Jørgensen fik sit folkelige gennembrud med sin 2-binds litterære biografi om middelaldermystikeren, komponisten og abbedissen Hildegard von Bingen med bøgerne 'Hildegard'. Senere udkom romanerne 'Hvad man ikke ved' og 'Hvis sandheden skal frem.

Anne Lise Marstrand-Jørgensens værker handler om almenmenneskelige temaer som tro, tvivl, kærlighed og søgen efter meningen med livet.
Der bydes på en suveræn kagebuffet til 50 kr. fra kl. 19.
Læs mere

Onsdag 26. august kl. 20-22
Sted: Agedrup Forsamlingshus – parkering ved kirken
Arr. af Fyns kvindelige litteratursalon.

 


 

Pia JuulLitteratour: Musik- og litteraturarrangement

Med forfatterne Adda Djørup, Sally Altschuler, Claus Holm Thomsen, Pia Juul, Karsten Bjarnholt. Desuden Trio Satie.

Torsdag 27. august kl. 13-15.45
Sted: Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, Kerteminde
Arr. af Dansk Forfatterforening.

 


 

Det sker i september

 

Litteraturmaskinen med Helle Helle

Spoken Word FestivalI samtale med Signe Ryge fra TV2-Fyn vil Helle Helle dykke ned i bogen, sit forfatterskab, og fortælle om ideerne bag sine skriverier. Som altid sker det med humor og skarphed.
Læs mere øverst i nyhedsbrevet

Billetpris med spisning: 200 kr./175 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn/130 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).
Køb/bestil billet

Tirsdag 1. september kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arrangeret af Odense Centralbibliotek i samarbejde med Litnet, Kulturmaskinen og Bog og Idé, Odense.

 


 

Skriveværksted

SkriveværkstedBiblioteket fortsætter i efteråret med et skriveværksted
for voksne, hvor du kan komme og blive inspireret til at
skrive, når forfatter Brian Palle Larsen styrer slagets gang i værkstedet. Kom og få feedback på din tekst, lav sjove og inspirerende skriveøvelser, vær med til oplæsninger og find din helt egen stil.
Pris 60 kr. for alle 6 gange.
Læs mere og bestil billet

Mandag den 7. og 21. september, 5. og 19. oktober, 9. og 23. november. Alle dage kl. 18-19.45
Sted: Holluf Pile Bibliotek

 


 

Grundkursus i dansk litteratur

H C Andersen og BlixenForelæsningsrække på Folkeuniversitetet om H. C. Andersen og Karen Blixen.
Pris for alle 7 gange 825,- /studerende 525,-
Læs mere og køb billet

Forelæsningsrække på 7, starter onsdag 16. september kl. 9.30
Sted: Seniorhus, Toldbodgade 5, Odense
Arr. af Folkeuniversitetet, Odense.

 


 

Forfatteraften med Kim Leine

Kim LeineLitteraturkonsulent fra Odense Centralbibliotek Michael Linde Larsen vil samtale med Kim Leine om sit forfatterskab med særlig fokus på den nyeste bog 'Afgrunden', men også om Grønland og hans særlige evne til at sætte sine personer i spil, når det gælder kampen for livet.
Læs mere og køb billet

Mandag 14. september kl. 19
Sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, Odense C
Arr. af AOF-Odense.

 


 

Bliv medlem af Litnet resten af året til ½ pris

Medlemskab af Litnet giver rabat til 4 forfatter-events i Litteraturmaskinen og gratis adgang til Café Litnet. Ved at melde dig ind i Litnet er du med til at opbygge et levende litterært miljø i byen og støtte arbejdet med at trække spændende forfattere til Odense.
Ind imellem er der flere fordele for medlemmer, fx lodtrækning af bøger.

Fra nu af kan du blive medlem resten af året for 100 kr. Medlemskab koster normalt 200 kr. for et kalenderår. Studerende betaler halv pris.

Til det første arrangement hvor du deltager, får du et medlemskort som bevis for, at du er medlem i 2015.

Hvis du har været medlem før
- er det nok at indbetale 100 kr. på netværkets konto i Nordea, reg.nr. 2063, kontonr. 0124330645. Så er du automatisk med igen.

Hvis du er nyt medlem
- udfylder du felterne her og indbetaler 100 kr. på Litnets konto.

Indmeldelsen er gyldig, når du har indbetalt pengene på kontoen i Nordea, reg.nr. 2063, kontonr. 0124330645

 


 

Nye udgivelser

 

'Kære Jonas' af Svend Erik Sørensen

Kære Jonas En lille roman om en grønlandsk dreng og den danske familie, der adopterer ham. Historien om en livslang og smertefuld kamp mellem uforenelige verdener. I modsætning til fx tv-serier om forsvundne bortadopterede fortælles den ikke fra det bortadopterede barns synsvinkel, men af den danske mand, der tilfældigvis blev hans far. Læs mere

Svend Erik Sørensen bor i Odense og er tidligere journalist på Fyens Stiftstidende, hvor han blev kendt for sin ugentlige klumme 'Søndag med Sørensen'. Blandt hans sidste bøger kan nævnes Historien om en mor – H.C. Andersens egen mor, Kærlighedens biveje og Forlad os vores skyld.

Bogen udgives i august af Forlaget Mellemgaard. 96 sider. Pris 150 kr.


 

Nyheder

 

Bogbytning #3- Little Library

Vejkantsbiblioteket i Munke MoseDer åbner sommeren over et mini-bibliotek i Munke Mose. Biblioteket hedder Little Library, og her kan du komme forbi og bytte dine bøger med andre læseheste.

Mottoet er: Tag en bog - efterlad en bog. Så kig forbi Little Library. Her kan du frit tage en bog eller donere en bog og dermed dele gode læseoplevelser med andre læseglade odenseanere (eller turister). 

Du kan finde Little Library under egetræet nær broen ved Ny Vestergade i Munke Mose i perioden 14. juli til 31. august - men vi håber, at det bliver så populært, at det lille boghus får lov til at blive stående og slå rødder i mosen. Læs mere

 


 

Tankevækkende resultat af læsning på papir og skærm

Man forstår og husker tekst bedre på papir end på skærm. Selv læsere, der er født i den digitale tid, er tilbøjelige til at huske papirtekster bedre end digitale tekster.

Det fastslår mere end 100 komparative studier gennemført de seneste 20 år i USA, Storbritanien, Taiwan, Sverige, Norge, Frankrig og Japan.

I den norske undersøgelse delte forskere folk op i 2 grupper, der hver fik en skøn- og faglitterær tekst. Den ene gruppe skulle læse det på computeren, mens den anden skulle læse det på papir. Læsehastigheden var tæt på ens i begge grupper, men forståelsen af det læste havde kæmpe udsving.

En af forskerne bag undersøgelsen peger på, at man ikke får den samme fysiske oplevelse af det læste, hvis det foregår på en skærm. Det er bl.a. fordi man bliver afledt af scrolling og reklamer. Men har man teksten i hånden, kan man hurtigere orientere sig om, hvor lang den er og huske hvor informationen stod.'

 


Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 



Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: