Nr. 57 • maj 2015

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Café Litnet

Forny dit medlemskab af Litnet

Kalenderen: Litnet anbefaler i maj

Nye udgivelser

Nyheder

Litnets hjemmeside

 


 

Café Litnet med 3 fynske forfattere - lyt, byt og vind

Velkommen til maj måneds Café Litnet med tre fynske forfattere:

Johanne MathiasenJohanne Mathiasen har en baggrund som indvandrerlærer og stiftede 2007 Skriverhuset, hvor hun bl.a. skriver livshistorier, laver fortællearrangementer og skriver børnebøger. Letlæsningsbøgerne 'Sille går sin vej' og 'Sille og tante Carla' udkom i henholdsvis 2013 og 2014. Tidligere har hun skrevet børnekrimien 'To dage i november'. Denne aften har Johanne en ung mand med, Thomas de Oliveira, hvis livshistorie hun er ved at skrive. Det er en barsk historie om svigt og tab, men også en livsbekræftende historie om den særlige støtte, Thomas fik.

Claus Holm ThomsenClaus Holm Thomsen skriver om unge menneskeskæbner i en trilogi om tre unge. I sine bøger ser han ind i sjælen på de unge, der pines af livet og han har fået prædikatet ”en hård realist”, men selv har han svært ved at genkende prædikatet. I 2014 udkom hans krimi 'Yndigt land', der foregår på Langeland og handler om journalisten Rosa og hendes ven Marcel, som selv graver i sagen om drabet på en af øens letlevende kvinder. Claus er chefkonsulent på Erhvervsakademi Lillebælt.

BogbytningI pausen udlodder vi
3 bøger af forfatterne til de fremmødte medlemmer af Litnet.

Vi opfordrer også alle deltagere i Caféen til at tage et par bøger med, så vi kan lave bogbytning.

Claus LohmanClaus Lohman er født og opvokset i Korup og arbejder til daglig som lærer i naturfag og matematik på Næsby Skole. Og så er han forfatter. I 2013 udkom 'Genstart' og efterfølgeren 'Genspejl' i marts i år. Et tredje værk 'Genkald' forventes at udkomme i slutningen af 2016. Denne aften vil Claus Lohman fortælle om sit forfatterskab og læse op.

Gratis adgang for medlemmer af Litnet.

Alle ikke-medlemmer er velkomne mod 50 kr i entré.
Medlemmer af De Nysgerrige 30 kr i entré.
Vi serverer lidt at spise. Drikkevarer kan købes i baren.

Torsdag den 7. maj 2015 kl. 19

Sted: Den fynske Operas foyer, Filosofgangen 19, Odense.

 


 

Forny dit medlemskab af Litnet for 2015

Det er tid at forny dit medlemskab af Litnet, som løber over et kalenderår.

Medlemskab af Litnet giver rabat til 4 forfatter-events i Litteraturmaskinen, gratis adgang til Café Litnet, og samtidig støtter du arbejdet med at trække spændende forfattere til Odense.
Ind imellem er der flere fordele for medlemmer, fx lodtrækning af bøger.

Til det første arrangement, hvor du deltager, får du et medlemskort som bevis for, at du er medlem i 2015.

Medlemskab koster 200 kr. for et kalenderår. Studerende betaler halv pris.
Ved at melde dig ind i Litnet er du med til at opbygge et levende litterært miljø i byen.

Hvis du har været medlem før
- er det nok at indbetale 200 kr. på netværkets konto i Nordea, reg.nr. 2063, kontonr. 0124330645. Så er du automatisk med igen.

Hvis du er nyt medlem
- udfylder du felterne her og indbetaler 200 kr. på Litnets konto.

Indmeldelsen er gyldig, når du har indbetalt pengene på kontoen i Nordea, reg.nr. 2063, kontonr. 0124330645

 


 

Kalender - det sker i maj 2015

 

En dåre fri sat op på Odense Teater

En dåre friForestillingen bygger på Beate Grimsruds delvist selvbiografiske og meget roste roman af samme navn.
Eli er en succesfuld forfatter, som har hørt stemmer, siden hun var en lille pige, og indimellem tager stemmerne så meget over, at Eli må indlægges på den lukkede afdeling P.

Her følger vi hende i kampen for at få styr på sin spaltede personlighed og få form på hverdagen: ikke drikke for meget cola, huske at få sovet, ikke være voldelig, huske at holde kontakt med familie og venner. På afdelingen møder vi også andre psykisk syge.

'En dåre fri' er en fortælling om at blive herre i sit eget liv og acceptere sig selv, som den man er. Læs mere

Priser 50-260 kr

Spiller indtil 13. maj - Mandag-fredag kl. 19.30. Lørdag kl. 16.00

Sted: Odense Teater, Jernbanegade, Odense C.

 


 

Litteraturens dag

Litteraturens dag program Litteraturvidenskab på SDU fejrer i år den europæiske roman, og alle er inviteret.

Oplægsholdere:
Lektor Steen Bille Jørgensen, AU, om nyere fransksproget litteratur
Post.doc. Adam Paulsen, SDU, om nyere tysksproget litteratur
Professor Peter Simonsen, SDU, om nyere engelsksproget litteratur
Lektor Jan Schwarz, Lunds universitet, om jiddisch litteratur
Lektor Jørn Erslev Andersen, AU, om litteraturhistorie.
Fri entré.

Læs mere

Onsdag 6. maj kl. 12.15-16.00

Sted: Auditorium U1, Syddansk Universitet, Campustorvet.

 


 

Kvindelige bestsellers og goodsellers - Helle Helle: Hvis det er

Helle Helle: Hvis det erI anledning af 100-året for kvindernes stemmeret i 1915 fokuserer denne række af aktuelle danske romaner på kvindelige forfattere. Først bliver det diskuteret, hvad en bestseller er med eksempler på kvindelige bestseller-forfattere. Nogle af dem er bestsellere og andre er goodsellere, der læses bredt, ikke mindst af kvinder. Derfor har det ikke været svært at finde frem til en perlerække af fremragende, kvindelige forfattere med spritnye romaner.

OBS: Undervisningen foregår med 14 dages interval, så der er tid til at læse romanerne - denne gang Helle Helles roman 'Hvis det er'. Læs mere og tilmeld

Onsdag 6. maj kl. 18.

Sted: Syddansk Universitet, lok. 148, indg. K, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkeuniversitet i Odense.

 


 

Café Litnet

Velkommen til maj måneds Café Litnet med tre fynske forfattere:

Johanne Mathiasen   Claus Holm Thomsen   Claus Lohman
Johanne Mathiasen   Claus Holm Thomsen   Claus Lohman

Johanne Mathiasen skriver bl.a. livshistorier, laver fortællearrangementer og skriver børnebøger. Letlæsningsbøgerne 'Sille går sin vej' og 'Sille og tante Carla' udkom i henholdsvis 2013 og 2014. Tidligere har hun skrevet børnekrimien 'To dage i november'.

Claus Holm Thomsen skriver om unge menneskeskæbner i en trilogi om tre unge. Han har fået prædikatet ”en hård realist”, men selv har han svært ved at genkende prædikatet. I 2014 udkom hans krimi 'Yndigt land', der foregår på Langeland.

Claus Lohman bor i Korup og arbejder til daglig som lærer i naturfag og matematik på Næsby Skole. I 2013 skrev han 'Genstart' og efterfølgeren 'Genspejl' i marts i år. Et tredje værk 'Genkald' forventes at udkomme i slutningen af 2016.

Vi udlodder 3 bøger af forfatterne til medlemmer af Litnet.

Gratis adgang for medlemmer af Litnet.
Ikke-medlemmer: 50 kr. Nysgerrig-Fyn-medlemmer: 30 kr.

Torsdag 7. maj 2015 kl. 19

Sted: Den fynske Operas foyer, Filosofgangen 19, Odense
Arr. af Litnet.

Lćs mere i toppen af nyhedsbrevet.

 


 

Bogcafé på Aarslev Bibliotek

Bogcafe på Aarslev bibliotekKom med en bog, som er din. Byt den med én, som er min – og få og giv gode læseråd.

Bibliotekets Venner sørger for kaffe, te og den gode stemning. Fri entré.

Søndag 10. maj kl. 14-16

Sted: Årslev Bibliotek.

 


 

STORY SLAM Odense workshop

Story Slam Odense

Gratis workshop for deltagere i STORY SLAM Odense.
Du fortæller din historie og får respons og gode råd til hvordan du fortæller din historie bedst muligt. Instruktører: Fortællerne Maria Junghans og Jens Peter Madsen. Tilmelding nødvendig.

En uge før hver STORY SLAM tilbyder vi en gratis workshop til alle, som ønsker at deltage eller overvejer det. Her vil erfarne fortællere lytte og hjælpe det bedste frem i historierne. Læs mere og tilmeld

Torsdag 14. maj kl. 17-19

Sted: Uteater/Undergrunden, i kælderen på bagsiden af Odense Teater.

 


 

STORY SLAM

Story Slam Jens Peter MadsenSTORY SLAM er en konkurrence om at fortælle den bedste historie. Reglerne er enkle: Hver deltager fortæller en selvoplevet historie med afsæt i aftenens tema. Der er 5 minutter til rådighed til hver fortælling. Ingen rekvisitter, bare dig, scenen og publikum.

Vinderen kåres af publikum og sendes videre til GRAND SLAM finalen i november 2015.

Aftenens tema er REJSEN.

STORY SLAM Odense er etableret i samarbejde mellem Uteater, Odense teater og fortællerne Maria Junghans og Jens Peter Madsen. Læs mere

Entre 50 kr.

Torsdag 21. maj kl. 20–22

Sted: Uteater/Undergrunden, i kælderen på bagsiden af Odense Teater.

 


 

Poetry Slam #3

Poetry SlamPSFyn byder igen alle ordglade fynboer indenfor til en omgang gedigen Poetry Slam på Momentums foyerscene. Som altid er det publikum, der er dommer og således har magten over aftenens udfald.

Vil du stille op i konkurrencen, skal du blot tilmelde dig på mail@psfyn.dk og dukke op på Teater Momentum med tre gode tekster under armen. Vil du derimod gerne være publikum, skal du blot møde op på Teater Momentum og være forberedt på at blive en ordrig oplevelse rigere. Entré 20 kr. til præmiepuljen. Læs mere og tilmeld dig

Fredag 22. maj kl. 20.

Sted: Teater Momentum, Odense C
Arrangør: PSFyn.

 


 

Mød forfatteren Leif Davidsen

Leif DavidsenForfatter, journalist og foredragsholder Leif Davidsen er en af Danmarks mest populære forfattere.
For sit forfatterskab, som bl.a. omfatter 12 romaner oversat til 19 sprog, har han modtaget adskillige priser. Senest har han i 2014 udgivet rejse- og erindringsbogen "Steinbecks spøgelse – jagten på en forfatter".

Leif Davidsen har været fire år i Moskva som korrespondent, og først relativt sent i karrieren indså Leif Davidsen thrillerens muligheder og kvaliteter. På en rejse til Moskva i 1980 begyndte han at skrive på romanen "Uhellige Alliancer". Det var her det gik op for Leif Davidsen, at denne skriveproces og måde at skrive på var den helt rigtige for ham.

Leif Davidsen skriver om mennesker i sin tid, men også om de politiske, historiske og sociale problemer, som optager ham. Læs mere og køb billet

Pris 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke-medlemmer

Onsdag 27. maj kl. 20-22

Sted: Agedrup forsamlingshus – P ved kirken
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon.

 


 

Nye udgivelser

 

'Afgrunden'

AfgrundenKim Leine er aktuel med sin nye bog 'Afgrunden', som er længe ventet.

Bogen udkom 27. april, og den kan købes i boghandlen for 249,-.

Forlaget beskriver bogen som… ”en stor fortælling om krig og freden, om kærligheden og drifternes veje og vildveje og om at være menneske i det onde 20. århundrede - og til hver en tid.”

Læs mere beskrivelse af bogen og en læseprøve her.

 


 

'Erindringens labyrint'

Erindringens labyrint'Erindringens labyrint - et tidsbillede' er Merete Næsteds erindringsværk om hendes opvækst i Vestjylland i en periode, da Danmark ændrede sig radikalt fra landbrugsland til industriland.

Forfatteren fortæller om sit hjem og sin nære familie, om den magt Indre Mission udøvede i det lille samfund sydvest for Herning. Og også om forholdene i halvtredserne i en landsbyskole, hvor man „kun“ fik undervisning hver anden dag.

Bogen udgives på Ravnerock forlag.

 


 

Nyheder

 

Byt dine gamle bøger til andre gamle bøger

BiblioteketI forbindelse med Danmark læser-dagen 23. april åbnede Arnold Busck for et helt nyt tiltag: Fremover kan kunderne aflevere deres læste bøger i udvalgte Arnold Busck-butikker og tage en anden brugt bog med hjem – ganske gratis.

Den 23. april kunne man i alle Arnold Buscks butikker aflevere en brugt bog og få 50 % rabat på en ny bog efter eget valg. De bøger bliver sorteret og efterfølgende sat på de specielle Byt en bog-reoler i udvalgte butikker. Herefter kan alle kunder aflevere en brugt bog i disse butikker og ganske gratis tage en anden brugt bog fra reolen med hjem.

Udover at give kunderne mulighed for at dele deres læseoplevelser med andre giver det også kunderne mulighed for at komme af med de bøger, de ikke har plads til, spare miljøet for bøger, der ellers ville blive smidt ud og selvfølgelig få adgang til nye læseoplevelser uden at skulle have penge op af lommen. Læs mere.

 


 

Danmark Læser-dagen – Verdens bogdag

Bogudsalg Hvad er Danmark Læser-dagen? Det er også Verdens bogdag, der skal få flere til at opdage, hvor fantastisk det er at læse (skønlitterære bøger). I Danmark blev dagen markeret ved, at frivillige delte 5 gratis titler ud til venner, bekendte, tilfældigt forbipasserende i et par timer den 23. april. Læs mere

Fik du ikke en gratis bog stukket i hånden på dagen, kan du gratis downloade eller streame bøgerne. Læs mere

Vil du hellere sidde med bøgerne i hånden, kan du altid låne dem på biblioteket eller købe dem hos boghandleren.

 


Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster



Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: