Litnet     Litnyt

 Februar 2017

I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Litteraturmaskinen

Kalenderen: Det sker i februar

Hvad sker i marts?

Litnets generalforsamling

Nyheder

Glæd dig til...



 

Litteraturmaskinen

 

Litteraturmaskinen tirsdag 21. februar med Birgithe Kosovic

Birgithe KosovicBirgithe Kosovic modtog i 2011 DR Romanprisen for 'Det dobbelte land'.
Nu er hun aktuel med det første af to bind om Erik Scavenius, Danmarks statsminister fra 1942-43 og om nogen symbolet på den danske samarbejdspolitik. I romanbiografien 'Den inderste fare' går hun helt tæt på Scavenius både privat og hans mange svære valg under besættelsen.

Birgithe Kosovic interviewes af litteraturkonsulent ved Hovedbiblioteket Michael Linde Larsen.

Aftenens menu vil være inspireret af mad fra tiden under besættelsen.

Pris 225 kr.
200 kr. for medlemmer af Nysgerrig Fyn
155 kr. for medlemmer af Litnet (medlemskort vises i indgangen).
OBS! Billetter unden spisning sættes først til salg, når alle spisebilletter er solgt.
Læs mere og køb billet

Tirsdag 21. februar kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen i Farvergården, Odense C

 


 

Kalender - det sker i februar

 

Åbningsforelæsning i Folkeuniversitetet: Peter Øvig Knudsen om BZ

Peter Øvig KnudsenPeter Øvig Knudsen holder Folkeuniversitetets traditionsrige åbningsforelæsning og fortæller om sin nyeste bog 'BZ'. Bogen handler om BZ-bevægelsen i 80'erne. Pris 60 kr.
Læs mere og køb billet

Onsdag 1. februar kl. 18
Sted: SDU - Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense M
Arr. af Folkebiblioteket Odense.

 


 

Gode historier om dansk litteratur

Anne-Marie MaiProfessor Anne-Marie Mai giver et overblik over tendenser i dansk litteratur.
Der bliver lejlighed til at høre om temaer i den nye litteratur som velfærdsliv og politik, billeder af klimakrisen, de udsattes tilværelse og det privates genkomst.
Entré: gratis for medlemmer, 30 kr. for ikke-medlemmer. Læs mere

Onsdag 1. februar kl. 19.30
Sted: Bastionen Nyborg, Nørrevoldgade 63, Nyborg
Arrangeret af Højskoleforeningen for Nyborg og Omegn.

 


 

Tegnet foredrag med Maren Uthaug

Maren UthaugMaren Uthaug er blogger, stribe-tegner og forfatter af halvt samisk, halvt norsk oprindelse. Hun er kendt for sine selvironiske og finurlige hverdags-striber med beskrivelser af hverdagen i en helt almindelig børnefamilie.

Se og hør om hverdagsbrok, ensomhed og til tider lidt for irriterende børn, når Maren live-tegner sit foredrag på Svendborg Graphic. Se også Marens blog.
Pris 75 kr. Læs mere og bestil billet.

Torsdag 2. februar kl. 19.30-21.30
Sted: Svendborg Bibliotek
Arrangementet er en del af Svendborg Graphic.

 


 

Højskoledag

Merete Pryds Helle Forfatter Merete Pryds Helle taler om sin nye bog 'Folkets skønhed' om formiddagen.
Organist, komponist og tidligere højskolelærer Povl Chr. Balslev holder et foredrag med fortællinger, digte og sange, der alle kredser om begrebet "tid" om eftermiddagen.

Entré: 200,- inkl. frokost. Der er ikke flere billetter.

Lørdag 4. februar kl. 9.00
Sted og arrangør: Munkebjerg Kirke, Østerbæksvej 87, Odense M.

 


 

Poetry Slam

Poetry SlamPSFYN og Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.
Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr. Læs mere og køb billet
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 5. februar kl. 20 (Åbent fra kl. 18)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

40 års fravær

Halfdan PisketEn personlig beretning af Halfdan Pisket. Det er farens historie, der danner grundlag for Halfdan Piskets meget roste trilogi 'Desertør', 'Kakerlak' og 'Dansker'.

Et sjældent indblik i en forfatters arbejde med et meget personligt materiale. Med billeder, video og oplæsning inviterer Halfdan Pisket sit publikum med på en rejse tilbage til sin fars landsby i Tyrkiet. Der er gået mere end 40 år, hvor faren har været væk fra landsbyen.
Nu kan du høre, hvordan gensynet gik, og hvilken betydning det har haft for hans søn, Halfdan. Entré: 75 kr. Læs mere og køb billet

Søndag 5. februar kl. 14.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg
Arrangementet er en del af Svendborg Graphic.

 


 

Fortællekoncert - Primo Levi og kletzmermusik

Primo LeviKlezmermusik og oplæsning af forfatteren Primo Levi. Et moderne epos om frihedslængsel, fællesskab og overlevelsesevne.
Klezmermusikken er det jødiske folks musik, der overvejende stammer fra de østeuropæiske lande.
Primo Levi`s roman 'Om ikke nu, hvornår så?' handler om urmageren Mendel, der er på flugt fra tyskerne i de hviderussiske skove. Den utrolige odyssé gennemspiller hele krigens og menneskehedens indre og ydre drama, og den samler det gamle testamente og Homér, Singers fortælleglæde og Dumás musketér-romantik i et moderne epos om frihedslængsel, fællesskab og overlevelsesevne. Oplæser: Nis Bank Mikkelsen, Jens Schou på klarinet og Anders Singh Vesterdahl på harmonika. Pris 75 kr. inkl. en forfriskning.
Læs mere

Søndag 5. februar kl. 16
Sted: Odense Valgmenighedskirke
Arr. af Odense Valgmenighed.

 


 

Beatgenerationen - William S. Borroughs

BeatgenerationenDette er 2. aften af to, hvor vi dykker ned i beatgenerationen, repræsenteret ved to af periodens største forfattere. Beatgenerationen var en gruppe fremtrædende amerikanske forfattere i de sene 1950'ere og tidlige 1960'ere, som havde stor indflydelse på den vestlige kultur og ungdomsoprøret.
Denne 2. aften fokuseres på William S. Borroughs. Aftenen indledes med en fortsættelse af introduktionen til emnet og til forfatteren, hvorefter der vises en film om en svær periode i William S. Borroughs liv, hvor han var sammen med Joan Vollmer, som han på tragisk vis kom til at skyde.

Dørene åbner kl. 18.45. Medbring evt. snacks til filmen. Gratis adgang. Tilmelding nødvendig. OBS: Begrænset antal pladser. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 7. februar kl. 19-21.30
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej, Odense SV.

 


 

Foredrag ved Grethelise Holm: 'Jesus pengene og livet'

Gretelise HolmMed udgangspunkt i selvbiografien 'Jesus, pengene og livet' vil Gretelise Holm, der er forfatter, journalist og samfundsdebattør, fortælle om sin hårde opvækst som fattigt nomadebarn hos sin familie i Jylland, hvor hun vil inddrage både sørgelige og underholdende historier, som vil skabe en nærværende stemning.

Et personligt foredrag fyldt med stor indlevelse og inspiration. Pris 75,- kr. Læs mere

Onsdag 8. februar kl. 19-20
Sted: Fredens Kirkes Sognehus, Glarmestervej 8, Svendborg
Arr. i samarbejde med AOF.

 


 

Story Slam

Story SlamUteater stiller sin scene til rådighed for publikums gode, uhyggelige, sørgelige og frem for alt selvoplevede historier. Gribende, rørende, spændende og magiske historier. Temaet er 'Når vi nu taler om vejret'.

STORY SLAM er en konkurrence om at fortælle den bedste historie. Reglerne er enkle: Hver deltager fortæller en selvoplevet historie med afsæt i aftnens tema. Der er 5 minutter til rådighed til hver fortælling. Ingen rekvisitter, bare dig, scenen og publikum. Entre 50 kr. Bestil billet

Torsdag 9. februar kl. 20-22
Sted: Uteater, bag Odense teater i kælderen
STORY SLAM er støttet af kulturmidler fra Odense kommune.

 


 

Professor Morten Nøjgaard om Flauberts Madame Bovary

Madame BovaryFølg Emmas vej fra sværmerisk ung pige til ruineret lægefrue, forsmået og nedværdiget i selskab med litteraturprofessor Morten Nøjgaard, når han fortæller om en af det 19. århundredes største romaner.

Entré: 50 kr. Læs mere og bestil billet

Torsdag 9. februar kl. 19.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Giv din fortælling liv - skriveværksted

SkriveværkstedGår du og drømmer om at skrive? Mangler du noget værktøj i din skriveværktøjskasse?  
Her lærer du forskellige teknikker, som du kan bruge i din skriveproces, når du vil give din fortælling liv. Kurset er for dig, som ikke har erfaring med at skrive. 
Pris 1000 kr., rabat til stud. og pensionister. Læs mere og tilmeld

8 torsdage – første gang 9. februar kl. 19-20.50
Sted og arrangør: FOF, Vindegade 74, Odense C, lokale: 14.

 


 

Antik litteratur og kultur

Antik litteraturKender du Achilleus? Eller har du set en film med antikken som tema (300, Troja, Spartacus) - og nu vil du gerne vide mere? Dette kursus omhandler antikken set ud fra den antikke litteratur. Vi kommer til at læse uddrag af Ovid, Homer, Platon, Sappho og andre og sætte dem ind i en kulturel sammenhæng. Hvordan er teksterne overleveret? Hvordan blev de læst/fremført i samtiden? Hvem var tekstens målgruppe? Hvordan passede de ind i samfundet? - foruden naturligvis en kort gennemgang af den historiske samtid. Kristine Bjerno cand.mag. i historie og klassisk græsk. Pris 500 kr., rabat for stud. og pensionister m.fl. Læs mere og tilmeld.

Kurset foregår hver anden torsdag aften mellem 17-19.
1. gang torsdag 9. februar kl. 17-18.50
Sted: AOF-Odense, Rugårdsvej 15 B, Odense C

 


 

Litteraturmaskinen med Birgithe Kosovic

Birgithe KosovicMød den prisbelønnede forfatter Birgithe Kosovic i Litteraturmaskinen, hvor hun interviewes af litteraturkonsulent ved Hovedbiblioteket Michael Linde Larsen. Vi starter med at spise sammen, før vi møder forfatteren.

Entré: 225 kr, Nysgerrig Fyn 200 kr, Litnet 155 kr.

Læs mere i toppen af nyhedsbrevet

Tirsdag 21. februar kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Farvergården 7, Odense C
Arr. af Odense Bibliotekerne i samarbejde med Litnet og Kulturmaskinen.

 


 

Verdenslitteraturens monster- og mesterværker

BestsellereI rækken af verdenslitteraturens monster/mesterværker er vi nået ind i det 20. årh.
Vi lægger ud med Marcel Proust På sporet af den tabte tid, der blev udgivet i 13 bind fra 1913 og frem, de sidste bind færdiggjort af familien efter hans død i 1922. Det var også året, hvor James Joyces Ulysses blev udgivet, romanen som alle kender, men som få har læst. Det var et produktivt litterært år, hvor også Franz Kafkas Slottet så dagens lys. Den nyeste roman i serien er denne gang Alfred Döblins Berlin Alexanderplatz fra 1929. Det er ingen forudsætning for at deltage, at man har læst værkerne. Læs mere og tilmeld

Torsdag 23. februar kl. 19 – 4 torsdage
Sted: Dalum kirkes anneks, Dalumvej 112 B, Odense SV
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Foredrag: Las og bøgerne

Johannes Larsen bøgerJournalist og forfatter Henrik Højgaard Sejerkilde fortæller om bøgerne i Johannes Larsens liv viser eksempler på Johannes Larsens bogkunst og udvalgte eksemplarer fra bogsamlingen på Johannes Larsen Museet. Fri entré. Læs mere

Torsdag 23. februar kl. 16.30
Sted: Johannes Larsen Museet, Møllebakken 14, Kerteminde.

 


 

SkriveværkstedWriterSpace: Skriveworkshop

Arrangementet til dig, der mangler sparring på det, du skriver, eller er du gået helt i stå. Gratis billetter.
Læs mere og bestil billet

Torsdag 23. februar kl. 18.30 
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej 95 B, Odense SV
Arrangeret af Odense Bibliotekerne. 

 


 

Merete Pryds HelleMerete Pryds Helle

Mød forfatteren Merete Pryds Helle, som er aktuel med sin nye bog 'Folkets skønhed'
Entré: 50 kr, Nysgerrig Fyn 40 kr.
Læs mere og bestil billet

Torsdag 23. februar kl. 19
Sted og arrangør: Assens Bibliotek, Korsvangcentret, Assens.

 


 

Dorthe Nors

Dorthe NorsI et foredrag, der kalder på smilet, fortæller Dorthe Nors om sin litterære dannelsesrejse. 

Entré: 70 kr, medlem af Nysgerrig Fyn 60 kr.
Læs mere og køb billet

Torsdag 23. februar kl. 19.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Reformations-læsekreds

Martin LutherI 2017 fejres 500-året for den lutherske reformation, som tog sin begyndelse, da den tyske munk Martin Luther slog sine 95 teser op på kirkedøren i Wittenberg.

I den anledning læser vi 2 romaner, som hver på sin måde tegner et portræt af reformatoren Martin Luther og hans hustru.
Mandag 16. januar: Jakob Knudsens dobbeltroman 'Angst' 1. del
Mandag 27. februar: Jakob Knudsens dobbeltroman 'Mod' 2. del
Mandag 27. marts: Ursula Koch: 'Roser i sne', om Katharina Luther.

Gratis adgang. Tilmelding nødvendig. (Du tilmelder dig alle tre mødegange samtidig). OBS: Begrænset antal pladser. Læs mere og bestil billet

3 mandage – 2. gang mandag 27. februar kl. 16-18  
Sted: Dalum Bibliotek, Dalumvej, Odense SV
Arrangementet er en del af temaet i forbindelse med 500-året for den lutherske reformation 

 


 

Mikael JosephsenMikael Josephsen - en digter i Svendborg

Mød digteren Mikael Josephsen, som læser op fra sin nyeste og roste digtsamling KNÆK. 
Entré: Standard 50 kr. Læs mere og køb billet

Tirsdag 28. februar kl. 19.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Kalender - det sker i marts

 

Charlotte Weitze - 'Den afskyelige'

Charlotte WeitzeMød forfatteren Charlotte Weitze og hør om hendes nyeste roman 'Den afskyelige' - en tankevækkende roman om kærlighed, fanatisme og klimaforandringer. 

Entré: 85 kr. Læs mere

Torsdag 2. marts kl. 19.30
Sted: Ringe Bibliotek, Algade 40, Ringe
Arrangeret af Faaborg Bibliotek. 

 


 

Latinamerikansk litteratur

Den latinamerikanske litteratur slog igennem i hele den litteratur-elskende verden i 60’erne. Fantastikken var tyvstartet ti-tyve år før, realismen tog fat på nye måder, og den magiske realisme vendte op og ned på virkeligheden. Den udfordring har de nye forfattergenerationer givet deres helt eget svar på.

Pris 350 kr., studerende 175 kr. Læs mere og køb billet

3 mandage – 1. gang mandag 6. marts kl. 19.15
Sted: Syddansk Universitet Odense, Lokale 143, Campusvej 55, indg. K, Odense M
Arr. af Folkebiblioteket Odense.

 


 

Tom Buk-Swienty: Tommy og Tanne

Merete Pryds Helle Et foredrag om Karen Blixen og hendes lillebror Thomas Dinesen. Tommy og Tanne er den seneste i rækken af succesfulde historiefortællinger fra Tom Buk-Swienty, der tidligere har udgivet Slagtebænk Dybbøl, Dommedag Als og Kaptajn Dinesen. Entré 90 kr, Medlem af Nysgerrig Fyn 75 kr. Læs mere 

Onsdag 8. marts kl. 19.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Story Slam

Story SlamUteater stiller sin scene til rådighed for publikums gode, uhyggelige, sørgelige og frem for alt selvoplevede historier. Gribende, rørende, spændende og magiske historier. Temaet er 'Når nu vi taler om selfies'.

STORY SLAM er en konkurrence om at fortælle den bedste historie. Reglerne er enkle: Hver deltager fortæller en selvoplevet historie med afsæt i aftnens tema. Der er 5 minutter til rådighed til hver fortælling. Ingen rekvisitter, bare dig, scenen og publikum. Entre 50 kr. Læs mere
Bestil billet

Torsdag 9. marts kl. 20-22
Sted: Uteater, bag Odense teater i kælderen
STORY SLAM er støttet af kulturmidler fra Odense kommune.

 


 

Vidensbrunch og Bob Dylan

Bob DylanMød to forskere i samtale om legenden Bob Dylan. Vi starter med en lækker brunchbuffet, juice, kaffe og te i universitetets smukke restaurant på 2. sal. Dernæst går vi ned på 1. sal og lytter til en intim samtale mellem Anne-Marie Mai og Flemming G. Andersen. Flemming vil sætte Dylan i relation til den amerikanske sangtradition, som Dylan – især i de unge år var stærkt inspireret af – men som også genfindes i hans seneste værker.
Anne-Marie vil fortælle om Dylan som skaber af et litterært univers, som vi alle kan spejle os i og drage næring af.
Pris 250 kr. Læs mere og køb billet

Lørdag 11. marts kl. 10
Sted: Campusvej 55, Hovedindgangen, 5230 Odense M, restauranten og lokale 100
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Odense Lyrik FestivalOdense Lyrik Festival 2017

Hold øje med Facebook-siden og hjemmesiden.

Lørdag 11.- søndag 19. marts
Sted: Flere steder i Odense.

 

 


 

Poetry Slam

Poetry SlamPSFYN og Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum på en god slam-aften bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.
Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Alt er muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Entre: 20 kr. Læs mere og køb billet
Læs mere om PSFYN og om mulighederne for at deltage selv.

Søndag 12. marts kl. 20 (Åbent fra kl. 18)
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

Gerdur KristnyForfatterforedrag med Gerdur Kristný

Oplev den islandske digter og forfatter Gerður Kristný, når hun besøger Nordatlantisk Hus som del af festivalen 'Odense Lyrik Festival 2017'. 
Fri entré. Læs mere

Tirsdag 14. marts kl. 19.30
Sted: Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, Odense C.

 


 

Danske bestsellere - forelæsningsrække

Danske bestsellereVi præsenterer de bedste, spritnye romaner af danske forfattere. Anne Lise Marstrand-Jørgensen går med 'Dronningen af Saba og kong Salomon' 3.000 år tilbage, men alligevel virker romanen dugfrisk og nærværende.
Mich Vraa tager i 'Haabet' fat på den danske slavehandel omkring 1800, en problemstilling der er superaktuel i 100-året for salget af De vestindiske Øer.
Morten Vittrups roman 'Argentineren der kom sejlende på en cedertræsplanke' er en latinamerikansk inspireret familiesaga, der bevæger sig gennem det meste af det 20. århundrede. Merete Pryds Helle har med 'Folkets skønhed' skrevet en dansk slægtshistorie med udgangspunkt på Langeland. Entre 450 kr., studerende 225 kr. Læs mere

4 tirsdage – 1. gang tirsdag 14. marts kl. 17.30
Sted: SDU, Lokale 151, Campusvej 55, indgang K, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Forbrydelse og samarbejde

Øbro og TornbjergForedrag med krimiforfatterne Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg. Mød forfatterparret, der ikke går af vejen for at researche i Caribien eller tæt på polarcirklen i Sibirien, på havnekajen i Rotterdam, på fødegangen på Rigshospitalet eller blandt ekskriminelle i Danmark, når de skal skabe en ny roman.
Pris 50 kr. Læs mere og bestil billet

Tirsdag 14. marts kl. 19
Sted: Otterup Bibliotek.

 


 

Stemmer bag bogen - Krimi: fra tanke til lydbog

Stemmer bag bogenFå et helt unikt indblik i en krimis vej fra forfatterens første tanke og frem til krimiens udgivelse og indtaling som lydbog. 

Foredraget vil fokusere på tanker og skriveproces og vil sætte lydbogsindlæserens arbejde og procedurer under lup.

Udgangspunktet er den nyudgivne krimi ’Genkald’ af Claus M. Lohman, indlæst af Torben Sekov, der af mange anses for at være i besiddelse af landets bedste indlæserstemme. Foredraget varer 2 x 50 minutter med indlagt pause.
Entré 75 kr, Nysgerrig Fyn 60 kr. Læs mere og bestil billet.

Onsdag 15. marts kl. 19.30
Sted: Glamsbjerg Bibliotek, Søndergade 3 A, Glamsbjerg
Arr. af AssensBibliotekerne. 

 


 

Glæd dig også til:

Litteraturmaskinen tirsdag 21. marts
...med Vibeke Marx og Kirsten Thorup. Der er få billetter tilbage. Læs mere og bestil billet.

Odense Lyrik Festival lørdag 11. - søndag 19. marts
...med mange lyrik-arrangementer rundt om i Odense. Hold øje med Facebook-siden og hjemmesiden.

 


 

Generalforsamling

Litnet logoLitnet holdt generalforsamling for alle medlemmer af Litnet tirsdag 24. januar i Studenterhus Odense.
Her blev nogle af foreningens vedtægter ændret, så de passer bedre til virkeligheden.

Et medlem af bestyrelsen stoppede, og en suppleant kom ind i stedet. Desuden blev en ny suppleant valgt.

Læs referatet fra generalforsamlingen her.
Læs også de nye vedtægter her.

 


 

Nyheder

Merete Pryds HelleUddeling af prisen Boghandlernes Gyldne Laurbær

Forfatteren Merete Pryds Helle har fået Laurbærprisen for sin nye bestseller 'Folkets skønhed'. Merete Pryds Helle kan man møde mange steder i disse måneder, hvor hun fortæller om bogen og hvordan den blev til.
Fx. i Munkebjerg kirke lørdag 4. februar og i Assens Bibliotek torsdag 23. februar.
Læs mere om prisen og begrundelsen.

 


 

Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 

Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: