Nr. 63 • januar 2016

LITNYT ønsker alle sine læsere et rigtig godt nytår!
I dette nyhedsbrev kan du læse om:

Generalforsamling i Litnet

Café Litnet med Dy Plambeck & Finn Wiedemann

Kalenderen: Hvad sker i januar på litteraturfronten?

Kalenderen: Et kig ind i februar

Glæd dig til...

Nye udgivelser

 


 

Generalforsamling i Litnet

tirsdag 26. januar kl. 19.00

Litnet logo

Kun for medlemmer af Litnet.
Dagsorden udsendes som e-mail direkte til medlemmerne.

Litnets bestyrelse mangler medlemmer, fordi flere i bestyrelsen stopper netop i år. Så hvis du gerne vil
have indflydelse på, hvad der skal ske i byen på litteraturområdet, vil vi gerne se dig i bestyrelsen. E-mail evt. til en fra bestyrelsen eller mød bare op den 26. og tag en snak med os.

Sted Den fynske Operas foyer, Filosofgangen 19, Odense.

 


 

Café Litnet

tirsdag 26. januar 2016 kl. 19.45 - bemærk tidspunktet

Dy PlambeckFinn WiedemannMød forfatteren Dy Plambeck i samtale med Finn Wiedemann om hendes forfatterskab.

Dy Plambeck er født i 1980, uddannet fra Forfatterskolen i 2004 og debuterede som forfatter i 2005 med digtsamlingen 'Buresø-fortællinger'.

I 2008 udkom Dy Plambecks første roman 'Texas' rose'. Det er en sært gribende, men absolut humoristisk krønike om en provinsfamilie med en særlig hang til det vilde vesten. I 2011 fulgte Dy Plambecks anden roman 'Gudfar'. I denne bog om normer og forældre, frigørelse og savn præsenterer Dy Plambeck os for den passionerede biker Uffe i tre tindrende tidsbilleder: Ordrupbanens store sprinterstjerner i 50'erne, liderlige hippiehadende bikere i 1970'erne og sortklædte brostenskastende autonome ved Ungdomshuset på Jagtvej i 00'erne.

Dy Plambecks seneste udgivelse er den anmelderroste krigsroman 'Mikael' fra 2014. I et bevægende drama skildrer Dy Plambeck hverdagen som soldat i Afghanistankrigen. Det er en stærk fortælling om de følelser af kærlighed, venskab og tab, som soldaten også må kæmpe med.

Finn Wiedemann er cand. mag. i dansk og kulturstudier og har en ph.d. i kulturanalyse.
Denne aften vil der være fokus på 'Mikael'.

Pause kl. ca. 20.30-20.50.
Vi sætter en bog af forfatteren på højkant og udlodder den til fremmødte medlemmer.
Vi serverer lidt at spise i pausen, og drikkevarer kan købes i baren.

Efter pausen vil Dy Plambeck besvare spørgsmål fra tilhørerne.

Pris Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet. Alle andre er meget velkomne mod en entré på 50 kr. Medlemmer af De Nysgerrige betaler en entré på 30 kr.

Sted Den fynske Operas foyer, Filosofgangen 19, Odense.

 


 

Kalender - det sker i januar 2016

 

POETRY SLAM – Fynsmesterskaberne

Poetry SlamPSFYN og Momentum slår dørene op til Poetry Slam, hvor publikum bliver både rørt, underholdt og overrasket, får noget at grine af og noget at tænke over. Så kom og vær med.

Poetry Slam er en konkurrence i spoken word, og det er publikum, der bestemmer aftenens udfald. Reglerne er enkle: Slam-poeterne skal selv have skrevet deres tekster, de må ikke bruge rekvisitter, kostumer eller instrumenter, og de har 3 minutter og 10 sekunder pr. runde til at fremføre deres tekster. Derudover er alt muligt. Kun deltagernes fantasi sætter grænserne og alle, der har noget på hjerte, kan deltage. Læs mere
Entre 60 kr. Køb billet

Fredag 8. januar kl. 20-23

Læs mere på PSFYN
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

'Frøken Smillas fornemmelse for sne' udsat for teater

Smillas fornemmelse for sneDet Dramatiske Udgangspunkt er tilbage med den første danske iscenesættelse af Peter Høghs berømte bog. Smilla Qaavigaaq Jaspersen lever mellem to verdener: En grønlænder i Danmark og en dansker i Grønland. Men hendes hovedfjende nummer ét er det danske samfund med dets racistiske forhold til alt, der ikke er blond og elsker smørrebrød. Da Esajas – en grønlandsk dreng hun elsker højt – på mystisk vis falder ned fra et tag og dør, tager hun kampen op.
Varighed 90 min. Aldersgrænse 16 år. Læs mere
Løssalgsbillet: 180 kr. Køb billet

Tirsdag 12.–fredag 15. januar kl. 20
Sted: Teater Momentum, Ny Vestergade 18, Odense C.

 


 

BogsalgBogsalg på Odense Centralbibliotek

Find masser af gode bøger, når biblioteket sælger ud og hjælp med at redde bøgerne fra at blive makuleret… 5 kr. pr. bog.

Fredag 15. januar kl. 12-19 og lørdag 16. januar kl. 10-16
Sted: På 1. sal overfor indgangen til biblioteket.

 


 

Fortællinger fra ghettoen

Mahmoud og PapeMød forfatterne til to af efterårets mest omtalte bøger "Sort Land" og "Planen", Ahmad Mahmoud & Morten Pape. De indgår i en samtale gennem deres tekster og oplevelser fra opvæksten i 'ghettoen' og forholder sig til spørgsmål og kommentarer fra publikum.
Et unikt forfatterarrangement, som sætter fokus på et tema, mange har en mening om, men som få har indsigt i.
Begrænset antal pladser. Læs mere.
Entré: Almindelig 90 kr, Nysgerrig Fyn 80 kr. Køb billet

Tirsdag 19. januar kl. 19
Sted: Vollsmose Kulturhus, Vollsmose Allé 14, Odense NØ
Arr. af Odense Centralbibliotek - BanegårdCentret.

 


 

Har du en forfatter i maven?

Skrivekursus- eller vil du bare gerne blive bedre til at skrive i det daglige?
På dette kursus laver vi skriveøvelser, der skærper dit sprog, giver dig nye ideer og gør det lettere for dig at komme i gang med at finde netop din måde at skrive på.
Undervejs bliver der indlagt små skriveøvelser, og der bliver også mulighed for at få respons på længere tekster, der arbejdes på derhjemme. Underviser Cindy Lynn Brown.

Undervisning hver anden uge i 6 uger.
Pris 570 kr. Rabat for studerende, pensionister og efterlønnere. Læs mere

Start 21. januar kl. 16.30
Sted: Pakhusgården 18, Rugårdsvej 101, Odense C
Arr. af Paarup Aftenskole.

 


 

Fortællingens dag

Jens Peter MadsenOdense Fortællekreds afholder i anledning af Fortællingens Dag et fortælle-arrangement, og emnet for fortællingerne er "Vandringmænd".
Alle er velkomne og tag gerne en ven med. Læs mere

Søndag 24. januar kl. 13.30-16
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen, Odense C
Arr. af Odense Fortællekreds.

 


 

Café Litnet med Dy Plambeck og Finn Wiedemann

Dy PlambeckFinn WiedemannMød forfatteren Dy Plambeck i samtale med Finn Wiedemann om hendes forfatterskab.

Vi sætter en bog af forfatteren på højkant og udlodder den til fremmødte medlemmer.
Vi serverer lidt at spise i pausen, og drikkevarer kan købes i baren.

Efter pausen vil Dy Plambeck besvare spørgsmål fra tilhørerne.

Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet. Alle andre er meget velkomne mod en entré på 50 kr. Medlemmer af De Nysgerrige entré 30 kr. Læs mere i toppen af nyhedsbrevet.

Tirsdag 26. januar kl. 19.45 - bemærk tidspunktet
Sted: Den fynske Operas foyer, Filosofgangen 19, Odense.
Arr. af Litnet Odense

OBS! Cafe Litnet foregår umiddelbart efter Litnets generalforsamling
.

 


 

Bogcafé - Gå ikke glip af de gode bøger fra 2015

BogcaféPå biblioteket har vi læst os gennem en stor bid af de mange bøger, som er udkommet i 2015 og valgt nogle af de bedste ud til dig. Det er ikke nødvendigvis de bøger, som har fået mest medieomtale, men dem som vi synes, du ikke må gå glip af. Læs mere
Mød bare op, det er gratis at deltage.

Onsdag 27. januar kl. 16
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Åbent skriveværksted

SkriveværkstedVi giver respons på hinandens tekster. Tag gerne din tekst med i flere eksemplarer. Aftenens inspirationsord er 'mælk' hentet fra digtet af Bernadette Mayer & Alice Notley. Læs mere
Fri entré.

Onsdag 27. januar kl. 19
Sted: Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C.

 


 

Foredrag med Kim Leine

Kim LeineKim Leine er aktuel med romanen "Afgrunden", der tager udgangspunkt i den finske borgerkrig i 1918. Man følger tvillingerne Ib og Kaj videre op gennem mellemkrigstiden helt frem til besættelsestidens København i 1944 med modstandsbevægelsens kamp mod besættelsesmagten. En fortælling om krig og kærlighed og om det at være menneske i det onde 20. århundrede og til enhver tid.
Forfatteren Kim Leine vil i sit foredrag fortælle om dynamikken mellem selvbiografi og fiktion, om kulturmøder, om afhængighed og om fænomenet krig.

Pris 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke-medlemmer. Læs mere
Begrænsede pladser og kun for kvinder.
Caféen: Caféen åbner kl.19.00 for en suveræn kagebuffet, kaffe/te og ost.

Onsdag 27. januar kl. 20-22
Sted: Agedrup forsamlingshus, Agedrup
Arr. af Fyns Kvindelige Litteratursalon.

 


 

Temadag om Thomas Mann – Døden i Venedig

Thomas Mann"Døden i Venedig", Thomas Manns fortælling om den aldrende kunstner Gustav Aschenbachs grænseløse betagelse af drengen Tadzio fra 1912, er det bedste sted at begynde, hvis man vil trænge ind i Thomas Manns univers. Læs eller genlæs mesterfortællingen "Døden i Venedig" og tag med på en guidet rundtur i Manns digteriske univers.
Pris 380 kr, studerende 240 kr. inkl. kaffe og kage. Læs mere og køb billet

30. januar kl. 10-16
Sted: Syddansk Universitet, Odense, indgang K, Campusvej, Odense M
Arr. af Folkeuniversitetet Odense.

 


 

Det sker i februar

 

Krimi Bogcafé

Krimi-bogkafeDe fortæller ikke, hvem morderen er. Ej heller hvorfor han gjorde det, men ellers får du næsten alt at vide om de nye gode krimier. Læs mere.
Som sædvanlig er bogcaféen gratis, der er ingen tilmelding, og du skal blot møde op.

Mandag 1. februar kl. 16
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Bob Dylan som digter

Bob DylanBob Dylan er ikke alene en sanger og sangskriver, hvis betydning for den seriøse rytmiske musik ikke kan overvurderes. Han er også en uhyre seriøs og bevidst digter, der fuldt fortjent indstilles til Nobelprisen år efter år. Men hvad mere er: blandt Dylans mange inspirationskilder, klassiske engelske digtere som Blake, tidligere moderne digtere som Rimbaud og amerikanske beat-digtere som Ginsberg, er inspirationen fra Bibelen måske den væsentligste kilde gennem hele forfatterskabet. Entré: 75 kr Læs mere og køb billet.

Onsdag 3. februar kl. 19-19.55
Sted: Fredens Kirke, Fruerstuevej 39, Svendborg
Arr. af Aof Center Fyn. Underviser: Jakob Brønnum.

 


 

Døden kører Audi

Døden kører AudiTeaterforestillingen 'Døden kører Audi' er på én gang både en hjerteskærende og humoristisk roadmovie om to meget forskellige mænd og deres venskab. Den bygger på bogen 'Døden kører Audi' af den roste og prisbelønnede forfatter Kristian Bang Foss.

Asger er en falleret reklamemand, nu handicaphjælper for Waldemar, der er ramt af så mange sygdomme, at det overgår enhver fornuft. De to mænd viser sig at have samme tørre humor og blik for hverdagens absurditeter: Latterlige reklameslogans, konflikter over frostkyllinger i Aldi og døde naboer.
En dag får de den vanvittige idé at rejse væk fra det hele. Helt præcist til Marokko… Priser 90-180 kr. Læs mere og køb billet.

Forestillingen spiller 10. februar-16. marts
Sted: Odense Teater, Jernbanegade, Odense C.

 


 

Michael Larsen: Mordet på øen

Mordet på øenKrimiforfatter Michael Larsen fortæller om arbejdet med romanerne om kriminalkommissær Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København. Entré 60 kr, medlem af Nysgerrig Fyn 40 kr. Køb billet
Læs mere

Torsdag 11. februar kl. 19.30
Sted: Svendborg Bibliotek, Svinget 1, Svendborg.

 


 

Glæd dig til...

Ida Jessen fortæller om sit forfatterskab med særlig vægt på den seneste roman En ny tid.
Læs mere og køb billet
Mandag 22. februar kl. 19
Pris 80 kr, medlem af Nysgerrig Fyn 60 kr.
Sted: Tarup bibliotek

Anne-Catrine Riebnitzsky i Litteraturmaskinen
Læs mere og køb billet
Pris 200 kr, medlem af Nysgerrig Fyn 175 kr., medlem af Litnet 130 kr.
Prisen er inkl. 2 rettet mad.
Tirsdag 15. marts kl. 18.30
Sted: Kulturmaskinen, Odense C

Haruki Murakami kommer til Odense og modtager Hans Christian Andersen Literature Award i oktober 2016.



 

Nye udgivelser

 

'Blå busseronner' digte af Ib Ivar Dahl

Blå busseronnerDenne digtsamling har sin titel efter det, der er inde i de 'Blå busseronner'. I små, korte tekster tegnes stemninger om strandboere, øboere, fiskere, bådførere, færgemænd og deres samhørighed med kysten og havet. Teksten er ledsaget af mange fine fotos af landskabe, havet og redskaberne taget at forfatteren selv.

Digteren selv har i det meste af sit voksenliv arbejdet som bådfører, sejlende natur- og friluftsvejleder og drevet fiskeri til familiens selvforsyning.

Udkom 9. december på Forlaget Ravnerock. 112 sider, 175 kr.

 


 

Farvel min elskedeGør et kup: Raymond Chandlers bøger til spotpris

Arnold Busck holder udsalg og genudgivelser af bl.a. flere af Raymond Chandlers bøger fx ’Farvel min elskede’ fås nu til 39,95 kr. Læs mere

Raymond Chandler er et ikon inden for krimigenren, og selv om han skrev flere andre bøger, er det hans 8 bøger om privatdetektiven Philip Marlowe, der er mest kendte.

Mange filmskabere og kunstnere har ladet sig inspirere af hans hårdkogte skrivestil fra 40'ernes og 50'ernes Amerika, bl.a. Dan Turell, som brugte Chandlers stil i sin egen krimiserie. Læs mere om Chandler.

 


Nyheder til LITNYT kan sendes til webmaster

 



Tilmeld dig LITNYT, Litnets nyhedsmail her.
Ja tak, jeg vil gerne have tilsendt LITNYT i min mail-boks hver måned:

Navn:  
E-mail addresse: